Fradragsregler
Støt Landsforeningen Autisme - og træk gaven fra på selvangivelsen
Som humanitær interesseorganisation er Landsforeningen Autisme afhængig af, at så mange som muligt kender os og støtter vores arbejde.
Der er flere muligheder for at give et bidrag til Landsforeningen Autisme, og vi er glade for både små og store beløb. Hver gang vi modtager et beløb, bliver vi både glade og stolte og
opfatter det som en anerkendelse af den indsats vi gør.
Alle beløb er en uvurderlig støtte i vores arbejde for at hjælpe og støtte mennesker med autisme spektrum forstyrrelser og deres pårørende. Også små gaver har betydning, da det er antallet af bidragsydere, der er afgørende for, om man som forening kan blive fritaget for beskatning af gaver og arv.
Landsforeningen Autisme har brug for hvert år at mindst 100 bidragsydere støtter foreningen.
Landsforeningen Autisme er godkendt efter Ligningslovens § 8 A og § 12, som giver humanitære organisationer ret til at blive fritaget for at betale skat af bidrag og arv.
Du kan støtte os på flere forskellige måder. På det girokort, som medlemmer modtager hvert år fra Landsforeningen Autisme, er der afsat plads til at tilføje et frivilligt engangsbidrag
som gave til foreningen.
Herudover kan du:
– sende en check på dit støttebeløb til Landsforeningen Autisme
– indbetale et støttebeløb direkte til vores konto i Arbejdernes Landsbank nr. 5323 – 0318504
– få tilsendt et eller flere girokort enten til eget brug eller til uddeling blandt kolleger, venner og
familie
Skriv venligst at det drejer sig om et støttebidrag og opgiv navn og adresse, hvis du ønsker en kvittering, som du kan fremvise for skattevæsenet.
Støt Landsforeningen Autisme
– Fradragsregler for bidrag
Bidrag til Landsforeningen Autismes arbejde for at skabe de bedst mulige vilkår for mennesker
med autismespektrumforstyrrelser (ASF) kan trækkes fra i skat. Hvad enten du giver ét eller fl ere bidrag til Landsforeningen Autismes arbejde i løbet af et kalenderår, kan det trækkes fra på selvangivelsen efter følgende regler:
– De første kr. 500,- kan ikke trækkes fra
– dvs. en gave på kr. 1.000,- giver altså ret til et fradrag på kr. 500,-.
– Der kan maksimalt fratrækkes kr. 14.100,- i 2008
– Det fradragsberettigede beløb skal skrives på selvangivelsen under »Ligningsmæssige fradrag –
gaver til foreninger mv.«
– Kontingent til Landsforeningen Autisme kan ikke trækkes fra
– Begge ægtefæller kan hver især fratrække de nævnte beløb.
Hvis du opretter et gavebrev til Landsforeningen Autisme, kan du trække hele det årlige beløb fra på selvangivelsen ifølge Ligningslovens § 12. Det gælder også for beløb på mindre end kr. 500,-. Med gavebrevet forpligter du dig til at give et fast årligt bidrag i mindst 10 år