Aspergerforeningen
Når man fungerer alternativt og er offentligt beskrevet af en psykiatrisk diagnose, er det vigtigt at man selv kommer til orde og får overbevist sig selv og andre om, at der er andet og mere i en end diagnose.
Det er vigtigt, at vores synspunkter, forventninger og behov ikke bliver formuleret af mennesker, der aldrig har prøvet at bakse med en autistisk hjerne indefra. Vi vil selv sidde med ved bordet, når vores tilværelse og fremtid skal drøftes.
Aspergerforeningen har til formål at skabe mødesteder, hvor mennesker med Aspergers syndrom kan mødes og udveksle erfaringer og synspunkter.
Vi bygger foreningen langsomt op, men planlægger flere nye mødesteder i det nye år, bl.a. i Esbjerg.