Begrebet ´autisme´ bruges i Lokalforeningen som et udtryk for alle diagnoser indenfor ´det autistiske spektrum´. 
I det internationale diagnose system ICD-10, er autisme defineret som en af flere gennemgribende udviklingsforstyrrelser. 

Autisme er et psykisk handicap - en gennemgribende udviklingsforstyrrelse - der rammer ca. 6 pr. 1000 personer.

De mest udbredte diagnoser er ‘Infantil Autisme’, ´Atypisk Autisme´ og ‘Aspergers Syndrom’.

´Det autistiske spektrum´ dækker over et bredt område - fra kraftigt mentalt retarderede personer til normaltbegavede personer.

Autisme kan være svær at opdage - især for de normalt begavedepersoner, da den manglende evne til socialt samspil med andre personer ofte betragtes af uvidende som resultat af dårlig opdragelse, destruktiv adfærd eller lignende. 

Nedenstående beskrivelser er udpluk fra omfattende diagnosebeskrivelse udarbejdet af Videnscenter for Autisme

Infantil autisme:
Infantil autisme er den mest fremtrædende form for gennemgribende udviklingsforstyrrelse.
For at stille diagnosen skal der være tegn på tre kardinale symptomer inden tresårs alderen: afvigelse i den sociale udvikling, afvigelse i kommunikationsevnen, indskrænkede og stereotype adfærdsmønstre. I nogle tilfælde kan disse tegn ses i de første måneder af barnets liv. I andre
tilfælde vil barnet først vise tegn på afvigelser i andet eller tredje leveår.

Aspergers syndrom:
Aspergers syndrom blev først indført som særlig diagnose i 1992. Den afviger fra infantil autisme ved, at der ikke ses generelle forsinkelser i den sproglige udvikling. Derimod er der en vis lighed med infantil autisme med hensyn til afvigelser i udvikling af evnen til gensidigt socialt samspil og stereotype adfærdsmønstre. Personer med Aspergers syndrom er normaltbegavede.

Mens personer med infantil autisme oftest har stereotype bevægelsesmønstre, har personer med Aspergers syndrom snarere særinteresser. Det kan være inden for områder som f.eks. krigshistorie, meteorologi, astronomi og lignende. De har vanskeligt ved at forstå og leve sig ind i andres tanker og følelser, og har svært ved at etablere venskaber og intime relationer. Personer med Aspergers syndrom har ikke i samme grad som personer med infantil autisme afvigelser i kommunikationsevnen, idet den sproglige formåen generelt er god, men kommunikationsformen er påfaldende. Psykotiske episoder kan optræde i puberteten. 

Atypisk autisme:
Atypisk autisme adskiller sig fra infantil autisme ved et senere begyndelsestidspunkt eller ved, at blot et eller to af de tre kardinale symptomer ved infantil autisme optræder. Tilstanden ses ofte ved svær mental retardering. Den nøjagtige forekomst kendes ikke, men en række undersøgelser peger på 6-10 ud af 10.000 personer. Hos personer, der er svært mentalt retarderet, er det ikke altid muligt at stille diagnosen, idet tegn på afvigelser er vanskelige at skelne fra svær udviklingshæmning. Ved atypisk autisme er kønsfordelingen nogenlunde ligelig, dog er drenge svagt overrepræsenterede. 

Tilgrænsende handicapgrupper:
Mange personer med autisme har ofte dobbeltdiagnoser.

Handicapgrupperne er i Danmark organiseret i paraplyorganisationen DSI ´De Samvirkende Invalideforeninger´. 

Medlemmerne af Landsforeningen Autisme er automatisk medlemmer af DSI.

At få et barn med autisme stiller store krav til familien. Der er tale om et møde mellem en ´normal´ verden.
 - og et autismebarns verden, der som udgangspunkt er et stort kaos.

Det er et hårdt slag for forældre at få at vide, at deres barn har et livslangt handicap og at familien må indstille sig på at indrette deres liv efter, at barnet aldrig kommer til at klare sig selv. Forældrene må forvente, at barnet vil lægge beslag på størstedelen af familiens ressourcer - og med en betydelig  risiko for, at familien går i opløsning.

Det er afgørende vigtigt, at familien hurtigst muligt søger hjælp og råd fra andre, der har været i samme situation.