Handelsbetingelser Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)  
   
Forsiden Om Landsforeningen Autisme Spektrum Forstyrrelse Rådgivning Handicappolitik Nyheder Børn og Unge Presse Shop  

11-05-2017

Hvad kan vi lære af “mors lille dreng”..?

Torsdag vender TV2 tilbage med et indblik i, hvordan det går drengen Jørn fra dokumentaren ’Mors lille dreng’, som var på skærmen for 20 år siden. Nu er Jørn 19 år og han er diagnosticeret med autisme. For Landsforeningen Autisme er det en vigtig vinkel på historien, at forældrene selv har særlige udfordringer.


Foto: Johnny Bondo/TV 2  

I dokumentaren ’Mors lille dreng’ kom alle TV2 seerne i 1998 med indenfor hos en lille familie med mor Anni, far Bjarne og nyfødte Jørn, som prøvede at få en hverdag, som familie, op at køre, med Aarhus Kommune på sidelinjen. Det var ikke uden problemer, og Jørn kom i plejefamilie, da han var fire måneder. 

Den 18. maj 2017 er TV2 og Jørn tilbage i et nyt program, hvor seerne skal høre, hvordan det går ham nu. Men tilbage står stadig en stor debat om forældrenes rolle og børns vilkår, som startede med programmet for 20 år siden. Og for Landsforeningen Autisme er forældrerollen en vigtig side af sagen. 

Jørn har autisme, og da det er kendt, at autisme er genetisk og dermed arveligt, så kan det, have haft indflydelse på forældrenes måde at være forældre på. 

”Mange forældre finder ud af, at de selv har autisme, når deres børn får diagnosen. Når man ser på Jørn og hans mor, burde alle alarmklokker ringe, det gjorde de hos mig! Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at her var tale om en mor med autisme og at hun havde brug for hjælp til at navigere i mor-rollen. Den hjælp fik hun ikke helhjertet og jeg er bange for, at hun heller ikke ville have fået den hjælp i dag”. siger Landsforeningen Autismes formand Heidi Thamestrup. 

Et af problemerne på den tid var, at man slet ikke kiggede efter autisme hos kvinder. man tænkte slet ikke tanken, at man kunne undersøge, om Jørn havde fået autismen i arv fra sin mor. 

Forældrerollen kræver støtte
Forældre der har autisme, kan have brug for ekstra støtte til at håndtere forældrerollen, og til at forstå, hvad de skal gøre med et lille nyt barn. I medlemsblad for medlemmer af Landsforeningen Autisme, “Autismebladet”, fortæller flere autistiske kvinder, at rollen som mor ikke kom naturligt til dem. De fortæller i bladet om, at de havde behov for at få støtte og for, at få råd og vejledning fra bøger og fagpersoner. Mange af dem oplevede at ligge vågne om natten eller, at blive drænet for energi imens de selv prøvede at regne ud, hvad de skulle gøre.  

Og selvom Anni fra TV2-dokumentaren ikke kan diagnosticeres ud fra videoklip, så er det vigtigt at lave en efterrationalisering, og finde ud af om hun burde have haft specialiseret støtte.

”Anni skulle have haft kortlagt sine problemer grundigt, så man havde vidst, hvilke udfordringer der gjorde, at hun havde så svært ved forældrerollen. Forældre med autisme skal have en helt anden støtte i at være forælder, end den hun fik,” siger Heidi Thamestrup. 

Hun understreger at nogle forældre, som selv har autisme skal have konkrete redskaber til at planlægge dagen og viden om, hvordan de skal sørge for et barn. Hvornår skal barnet spise, hvordan skal det stimuleres, hvordan bader man et barn osv… En grundig, tålmodig, konkret og venlig guidening i at være forælder.

”Man kan sagtens være både en god mor og autist – det er der masser af autistiske kvinder der viser os hver eneste dag. Mange skal støttes med praktisk hjælp ligesom de også skal guides i at forholde sig til både autismen og barnet. Den hjælp burde Anni have haft, om ikke andet burde vi have lært af Annis situation og give forældre, med særlige behov, den støtte idag. ” siger formand Heidi Thamestrup. 

I dag ved vi mere
I dag er der meget mere fokus på, at også piger og kvinder fødes med autisme, og der er fokus på den arve-lighed, der er i diagnosen. Men der er stadig forældre, som kæmper en kamp mod et system, som er skeptiske overfor deres forældreevner. 

”Når man ser et meget lille barn med fattig mimik som fx. ikke søger opmærksomhed på helt almindelig vis, så kan der være tale om autisme. Men hvis man kun kigger efter omsorgssvigt, ja så er det desværre i mange tilfælde det man finder - det er et stort problem.” siger Heidi Thamestrup fra Landsforeningen Autisme. 

Ifølge hende er det derfor en vigtig side af debatten, at der til tider kan ligge andre udfordringer hos f.eks. forældrene, som har betydning for den støtte, de skal have. Der kan sagtens være neurologiske udfordringer, som autisme, der gør, at de skal have ekstra hjælp til at sørge for deres barn og lære forældrerollen at kende.  


Følg os på Twitter
   
Landsforeningen Autisme. Banestrøget 19, 2630 Taastrup. Tlf. 70 25 30 65