Handelsbetingelser Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)  
   
Forsiden Om Landsforeningen Autisme Spektrum Forstyrrelse Rådgivning Handicappolitik Nyheder Børn og Unge Presse Shop  

22-08-2017

7000 kroner til Landsforeningen Autismes julelejr efter maraton i Sorø

Lørdag den 19. august løb 130 mennesker halv- og helmaraton i Sorø. Overskuddet den dag gik ubeskåret til Landsforeningen Autisme – og er øremærket til julegaver til børnene på den årlige julelejr. Michael Jensen stod bag det store løb, og er glad for den store opbakning.

 
Foto: Michael Jensen med det indsamlede beløb til Landsforeningen Autismes julelejr (privatfoto) 

Løb, sved og støttekroner. Lørdag den 19. august 2017 var omgivelserne omkring Sorø sø fyldt med løbeklare mennesker og folk, der heppede. Her løb 130 personer nemlig halv- og helmaraton – og støttede samtidig børn med autisme.

7000 kroner blev det til, og de penge er nu på vej mod Landsforeningen Autisme, hvor de skal bruges på at købe gode julegaver til alle børnene på foreningens årlige julelejr i december.

Superbrugsen Sorø og Midt-I-Marathon Sorø arrangerede løbet og indsamlingen af overskuddet til julegaver til Landsforeningen Autismes lejr – med Michael Jensen i spidsen. Og manden bag er rigtig glad for, at så mange løbere deltog og støttede op om formålet, så hele 7000 kroner nu kan skabe ekstra glæde hos børn med autisme til jul. 

"Vi vil bare takke alle for, at de ville være med til at gøre en forskel for andre, som ikke har samme muligheder. Vi gør det selv, fordi vi kan,” siger Michael Jensen.  

I alt var der 130 løbere fra både øst og vest, der deltog – og alle fik en festlig dag med perfekt løbevejr, kage og hygge i Sorø. Der kunne enten løbes kvart/halvmaraton – eller et helmarathn. Til stedet var derfor både debutanter og endda en jubilar med 100 maratons under fødderne.

Michael Jensen og kæresten Jane Steensberg har besluttet selv at køre op med gaverne til julelejren i Nordjylland d. 24/12 – og de ser frem til at hjælpe lidt til med juleaften deroppe. 

Se billeder fra det store løb herunder. 

 

 

 

 

 

 
Foto: Michael Jensen og kæresten Jane Steensberg kører selv op med julegaverne til børnene på Landsforeningen Autismes julelejr i december (privatfoto)


Følg os på Twitter
   
Landsforeningen Autisme. Banestrøget 19, 2630 Taastrup. Tlf. 70 25 30 65