Handelsbetingelser Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)  
   
Forsiden Om Landsforeningen Autisme Spektrum Forstyrrelse Rådgivning Handicappolitik Nyheder Børn og Unge Presse Shop  

19-06-2018

Formanden i debatter om inklusion, forskellighed og beskæftigelse på Folkemødet 2018 

Læs meget mere her om Landsforeningen Autismes egen event – og formand Heidi Thamestrup deltagelse i flere debatter på Folkemødet 2018.

 

Folkemødet 2018 på Bornholm foregik i år fra torsdag den 14. juni til søndag den 17. juni. Her var politikere, foreninger og befolkningen samlet til debat, og Landsforeningen Autisme snakkede især inklusion, beskæftigelse og diversitet.

Torsdag startede formand Heidi Thamestrup ud med debatter hos AskovFonden og DUOS om børn med autisme - og den angst og skolevægring, alt for mange kæmper med. Hun understregede, at problemerne især opstår, når børn med autisme mødes af en verden og en skole, der ikke forstår eller støtter dem.

Hør kommentar fra Heidi fra debatten i video HER.  

 

Vigtigheden af forskellighed i samfundet

På Folkemødet 2018’s anden dag fredag den 15. juni holdt vi vores egen event: ”Har vi plads til anderledes hjerner?”. 

Her deltog vores protektor H.K.H. Prinsesse Marie sammen med Francois Zimeray, Frankrigs ambassadør i Danmark – og mødte og snakkede om diversitet med deltagerne. 

Dagen startede med tale af formand Heidi Thamestrup om resiliens og modstandskraft – og hvordan vi hjælper dem, der ikke har det. Derefter gik børne- og socialminister Mai Mercado på talerstolen. 

Ministeren havde fokus på diversitet på arbejdsmarkedet og vigtigheden af, at mennesker med autisme får støtte til at komme i job. Hun beskrev i sin tale Novo Nordisks succes med at ansætte autister, og især samarbejdet med Landsforeningen Autismes ’Project Opportunity’ – som hjælper med støtte til den ansatte med autisme og viden til arbejdspladsen.

Børne- og undervisningsordfører for Venstre Anni Matthiesen var også en af talerne til eventen. Hun fortalte mere personligt om hverdagen med et autistisk barn – og havde desuden fokus på, hvordan samfundet skal støtte op om de muligheder, mennesker med autisme har i vores samfund, i familien, i at få en uddannelse og som voksne. 

SE billeder fra eventen her:

  
Foto: Formand Heidi Thamestrup (tv) åbnede eventen - og børne- og socialminister Mai Mercado (th) gik derefter på talerstolen.  

 
Foto: Børne- og undervisningsordfører fra Venstre Anni Matthiesen (tv) talte om autisters muligheder og vigtigheden af støtte. Og efter talerne var der snak mellem: H.K.H. Prinsesse Marie, den franske ambassadør Francois Zimeray, minister Mai Mercado, ordfører fra Venstre Anni Matthiesen, Lea Fick Køhn fra Askov Fonden og formand Heidi Thamestrup (th). 

 

Lørdag med fokus på folkeskolen

Lørdag stod den igen på to debatter for formand Heidi Thamestrup. Her startede hun med fokus på folkeskolen og inklusions-indsatsen i debatten hos Danmarks Lærerforening.

Her tydeliggjorde hun blandt andet, at det er vigtigt, vi kigger på, hvad vi mener med ordet ’inklusion’. Ifølge hende indeholder ordet begreber som deltagelse, trivsel og udvikling – men det er ikke sådan, det ser ud i skolerne i dag. Og det skal der gøres noget ved, for lige nu går det ud over mange børn, der får angst, skolevægring og flere år uden undervisning. 

Hør kommentar fra Heidi fra debatten HER. 

 

 

Social indsats er afgørende

Senere på lørdagen gik turen til PFA’s telt, hvor formand Heidi Thamestrup var til debat om den sociale indsats, og om det kan betale sig?

Her understregede hun de store udfordringer, der er i, at alt for mange voksne med autisme går længe uden den rette støtte – og de massive problemer mange familier står med, når et barn med autisme f.eks. får skolevægring.

Ifølge Heidi er investering vigtigt for at sikre det bedste for alle autister. De gode historier kommer af, når børn, unge og voksne mødes med en tro på deres potentiale og får den rette støtte i deres liv. 
 
SE hele debatten i videoen HER. 

 


Følg os på Twitter
   
Landsforeningen Autisme. Banestrøget 19, 2630 Taastrup. Tlf. 70 25 30 65