Hvis I henter jeres datter her om lidt, så kan hun ikke komme tilbage til sit botilbud lige foreløbig.

Sådan lød beskeden i telefonen og indbakken til Christina Tjerry torsdag den 19. marts, kort før hun var på vej hen for at hente sin autistiske datter Laura hjem på et længe ventet weekendbesøg.

I forsøget på at minimere risikoen for smitte med coronavirus var reglerne endnu engang blevet strammet.

Det var fuldstændig udelukket at vende om i bilen, for Laura lever og ånder for at komme hjem til sine forældre i Vanløse ved København indimellem.

- Hun er hjemme hver tredje eller fjerde weekend, og det er det, hun ser frem til, fortæller Christina Tjerry, der måtte indstille sig på en lang periode med sin plejekrævende datter hjemme, samtidig med at hun og hendes mand skulle få hjemmearbejdet til at fungere.

Men der burde det slet ikke være endt.

Det var nemlig for drastisk af Lauras botilbud Fredsskovvej at nægte egne beboere at komme hjem, hvis de havde været på besøg hos forældrene.

Det vurderer to lektorer i socialret, der har gennemgået de ændrede regler for løsningen af opgaver på det sociale område, der er vedtaget som konsekvens af corona-epidemien.

Flere pårørende fik besked

DR Nyheder er i besiddelse af e-mailen fra Lauras botilbud i Københavns Kommune. I den står der: "Pårørende, som har taget deres slægtninge med hjem på besøg, må indtil videre være indstillet på at beholde dem der".

Beskeder med samme budskab er også sendt ud andre steder i landet. Her er et uddrag fra en e-mail til pårørende i Norddjurs Kommune fra 12. marts:

"Pårørende, der vælger at tage deres familiemedlem hjem, skal beholde deres familiemedlem hjemme til og med den 29. marts 2020, eller til andet er udmeldt".

Men de nuværende særregler giver slet ikke mulighed for, at man kan kræve, at voksne, der bor i en plejebolig, skal opholde sig hos familie eller bekendte, heller ikke selv om de har været på besøg hos pårørende i denne periode, siger Eva Naur, lektor i socialret på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet.

- Det er en kommunal opgave at varetage plejen og omsorgen for personer, der har behov for det. Kommunale pleje- og omsorgsopgaver er blandt de opgaver, som særreglerne netop kræver, at kommunerne fortsat skal løse, siger hun.

Samme vurdering har lektor Caroline Adolphsen på Aarhus Universitet.

De vurderer begge, at botilbuddene i praksis overlader til de pårørende at løse en kommunal opgave, når man ikke lader de berørte personer vende tilbage til deres bolig efter eventuelt at have besøgt familie eller venner.

Det er ifølge lektorerne kun i helt særlige tilfælde, at epidemiloven kan bruges til at nægte beboere på et botilbud adgang til deres egen bolig - og det kræver, at sundheds- og ældreministeren skal beslutte det, hvilket han ikke har gjort.

- Det er jo deres hjem

Institut for Menneskerettigheder understreger, at beboere på botilbud har de samme grundlæggende rettigheder som alle andre – også retten til at komme tilbage til deres bolig, selvom de har besøgt pårørende.

- Botilbuddet er jo beboernes hjem. Det ændrer de eksisterende epidemiregler ikke ved. Der gælder ikke særlige lempelige regler for at sende netop denne gruppe borgere i karantæne, heller ikke selvom karantænen foregår hjemme hos de pårørende, siger Nikolaj Nielsen, der er jurist med speciale i socialret og menneskerettigheder.

Autismeforeningen har været i kontakt med flere pårørende til beboere på forskellige botilbud, der er blevet nægtet adgang til deres egen bolig, hvis de først forlod den.

- Autistiske mennesker har rettigheder akkurat som alle andre mennesker, og når man betaler husleje for en bolig, kan man ikke nægtes adgang til den.

- For mange af vores voksne autister giver forbuddene heller ikke mening. De ser jo personalet tage hjem til familien hver dag - så hvorfor skulle deres egen familie udgøre en større fare for smittespredning, siger landsformand Heidi Thamestrup.

Beklager beskeder

I en skriftlig kommentar sendt via Københavns Kommunes presseafdeling udtaler centerchef Jørgen Svendsen fra Center Campo, hvor Lauras botilbud hører under, at det var en klar misforståelse, at de pårørende fik at vide, at hvis de tog deres børn hjem, skulle de blive der.

- Selvfølgelig kan beboerne altid komme hjem til Fredsskovvej, det er jo deres hjem. Derfor har jeg også undskyldt og berigtiget overfor de pårørende, udtaler Jørgen Svendsen.

- Fredsskov er et meget lille bosted, og der er øget risiko for coronasmitte, når beboerne har været hjemme hos deres pårørende. Lederen har bestemt ikke handlet i ond tro, det vil jeg gerne understrege, skriver Jørgen Svendsen.

I Norddjurs Kommune meddeler de også, at praksis nu vil blive ændret, så det ikke længere er gældende, at pårørende skal beholde deres familiemedlem hjemme.

- Det her er gjort ud fra et forsigtighedsprincip og for at beskytte vores borgere. Det ville være ret katastrofalt at få virus ind på de her steder, og det er det, der har været udgangspunktet.

- Men vi tager ikke en stor juridisk kamp om det her. Vi får kigget på det. Hvis vi ikke kan bruge den her model, så finder vi en anden måde at gøre det på og ændrer praksis, siger Lars Møller (S), der er formand for voksen- og plejeudvalget i Norddjurs Kommune.

Ligegyldigt brev

For Christina Tjerry ændrer det dog ikke så meget, at Laura i realiteten kan komme tilbage til sit botilbud og sin egen lejlighed, der koster ca. 3.500 kroner i husleje om måneden.

Da familien fik at vide, at Laura først måtte komme tilbage, når Christina Tjerry og hendes mand skulle tilbage på deres arbejdsplads, forsikrede de datteren om, at hun i hvert fald var hjemme til den 12. april, som nedlukningen af samfundet foreløbig varer frem til.

- Hun er autist og har meget brug for en fast plan, så hvis man ikke siger noget til hende, så spørger hun hele tiden, 'Hvornår kan jeg komme hjem? Hvornår skal jeg det?'. Så det er ligegyldigt, at vi nu får et brev, hvor der står, at hun godt må komme tilbage. Det kan ikke lade sig gøre, siger Christina Tjerry, der beskriver det som et forløb under al kritik:

- Jeg er selvfølgelig vred over, hvis de sidder på et bosted og laver deres egne regler, som er ulovlige. Det er rystende og under al kritik. Det hører ingen steder hjemme at forbyde dem adgang til deres eget hjem, siger Christina Tjerry.

Social- og Indenrigsministeriet oplyser til DR Nyheder, at de også har modtaget et stigende antal henvendelser om beboere på botilbud, der oplever udfordringer med at vende tilbage til deres eget hjem efter besøg.

Derfor er de i gang med at sende et brev ud til botilbuddene, hvor de tydeliggør, at beboere ikke kan nægtes adgang til deres egen bolig.

Opdateret 30. marts kl. 13:50:

De to sidste afsnit om brevet fra Indenrigs- og Socialministeriet er tilføjet efter en henvendelse fra ministeriet.