Spørgsmål/svar – kommunikation

I Landsforeningen Autisme får vi en del spørgsmål omkring, hvordan man kan opretholde kontakten og kommunikationen med ens relationer – i disse Corona-tider. Derfor har vi fået nogle svar på de spørgsmål fra Det Nationale Autismeinstitut.

Skrevet af: Linda Schwartz Larsen, faglig leder, og Mehdi Owliaie, Institutleder, Det Nationale Autismeinstitut

Hjemmeisolation på grund af myndighedernes Corona-anbefalinger kan være svært, hvis man er vant til at have kontakt til andre mennesker omkring en. Derfor får vi en del spørgsmål omkring, hvordan man nu skal gøre:

• Hvordan opretholdes kontakten via online medier til f.eks. børn og unge på bosteder, som man ikke kan besøge i øjeblikket?
• Hvordan kommunikerer man, for at ikke kun at få ja eller nej?
• Hvad kan man selv planlægge og gøre?

Svar:

Pga. de sociale og kommunikative udfordringer hos børn og unge med autisme, kan du som forældre opleve at dit barn/unge kun svarer ja eller nej til dine spørgsmål.

Her er nogle nøglebegreber, som kan være en hjælp for mange i kommunikationen:

• Din kommunikation, til dit barn/unge skal være kort, konkret, tydeligt og struktureret. Om muligt kan du understøtte din kommunikation visuelt, ved at sende billeder eller lign.
• Aftal med dit barn/unge hvilken kommunikationsform/medie, han/hun trives bedst med at anvende f.eks. telefonisk, Email, SMS eller videosamtale via Skype eller lignende.
• Aftalt et fast tidpunkt med dit barn/unge omkring hvad tid på dagen du vil ringe til ham/hende (HVORNÅR)
• Gør formålet for din kontakt tydeligt så dit barn/unge ved hvad formålet med snakken er (Mening)

F.eks. kan formålet være at I som forældre gerne vil tale med jeres barn/unge dagligt med følgende formål:

1. Hvilken aktiviteter har du lavet i dag? (viden om dagligdagen)
2. Har du fået den støtte du har behov for? (viden om støttebehov)
3. Er du glad og trives du? (viden om trivsel)

• Det kan være en god ide at fastsætte varigheden af samtalen, så dit barn/unge hvor længe de kan forvente at kommunikationen med jer som pårørende varer. (Hvor længe)
• I forhold til indhold af samtalerne er kan det være en god ide at lave en fast dagsorden så alle på forhånd kender til samtalens temaer og evt. kan forberede sig. (Hvad)

Eksempel:

1. Vi siger hej til hinanden
2. Jeg fortæller om ting, jeg har lavet i dag
3. Du fortæller om tre ting (aktiviteter) du har lavet i dag
4. Jeg fortæller om 2 gode ting, der har gjort os glade i dag
5. Du fortæller om 2 ting der har gjort dig glad i dag
6. OSV
7. Vi siger farvel

Det kan være en god ide at fokusere samtalen på positive forhold, både hjemme hos jer som pårørende og hos barnet/den unge, fremfor at overfokusere på COVID-19 under samtalerne.  

Generelle anbefalinger:

Det kan være en god ide, i kommunikationen med dit barn/unge, at anvende f.eks. visuelle ure for at dit barn/unge kan følge med undervejs, omkring tid. Det kan være en stor hjælp.

Yderligere kan børn/unge med autisme have svært ved at graduere deres følelser eller anvende ord om dem. Derfor kan det være en stor hjælp at anvende et følelsestermometer og følelseskort.

F.eks. kan det være svært for dem, når du spørger: ”har du haft en god dag?” Det er et ret ukonkret spørgsmål. Men hvis du i stedet spørger:  ”hvordan gik det, da du spillede UNO med din kontaktperson - hvor på termometeret eller hvilken smiley kan du beskrive det med?” På den måde kan du få konkret viden.

Med udgangspunkt i barnets/den unges funktionsniveau kan det ovenstående tilpasses.

F.eks. kan det være nødvendigt at begrænse det skriftlige/verbale i kommunikationen hos børn og unge på et lavere kognitivt funktionsniveau og i stedet anvende visuelle redskaber som f.eks. dialog kort og piktogrammer.