Hvad kan man forvente af en bisidder?

På de sociale medier er der beskrevet flere og flere sager med borgere, der er utilfredse med sagsbehandlingen hos kommunen, og det afføder tit et ønske/krav til vores forening om at træde hjælpende til.

Men hvad kan foreningen tilbyde?

Mange medlemmer ønsker hjælp til bisidning fra kredsbestyrelsesmedlemmer eller hjælp til kontakt til en bisidder. Det vil vi gerne kunne tilbyde i kredsene.

Udfordringen er, at vi nogle gange ved at tilbyde bisidning kan få skabt et forventningsgab med dertil hørende frustrationer både hos medlemmet, som søger hjælp, og den frivillige, der stiller sig til rådighed som bisidder. Der kan nemlig være en uoverensstemmelse – eller et ’gab’ –, der er imellem på den ene side dét, som den frivillige som bisidder kan yde, og på den anden side de forventninger, som medlemmet har.

Den frivillige er i reglen en forælder, der har visse egne erfaringer i omgangen med myndighederne, men ikke den fornødne faglige viden, som en kyndig vejledning og rådgivning kræver. Foreningens bisidder skal derfor ikke føre eller overtage medlemmets sag. Men bisidderen kan være til hjælp, hvis et medlem f.eks. synes, at det kan være svært at høre og forstå, hvad der bliver sagt på et møde, eller føle ikke at blive lyttet til.
Med andre ord: Bisidderen er et ekstra par øre og øjne ved medlemmets forhandling på kommunekontoret.

Hvis forventningsgabet ikke lukkes fra starten, kan det medføre stor utilfredshed hos foreningens medlem og en følelse af utilstrækkelighed hos den frivillige, der vil hjælpe med bisidning.

 


For at undgå misforståelser, gør flere kredse på deres hjemmesider opmærksom på bisidderens specielle rolle. Og en rundspørge hos kredsformændene i januar 2018 afslørede også, at der i reglen etableres et frugtbart samarbejde, når forventningerne er blevet afstemt.

Selv om en bisidder – for at undgå misforståelser – ikke skal skilte med en faglig viden, som personen eventuelt har, må foreningens bisidder have nogle forudsætninger for at kunne klare hvervet. Disse forudsætninger afklares på foreningens eget bisidderkursus, som er obligatorisk for bisiddere fra foreningen. Bisiddernetværket kan efterfølgende sparre sammen og lære af hinandens erfaringer.

Bisidderens vigtigste egenskab er at være et menneske, der har viden om og erfaring med, hvad det vil sige at have autisme. Desuden en vis øvelse i at afkode myndighedssproget, som kan være præget af en underforstået viden om kommunens arbejdsrutiner, kompetencer og beslutningsprocesser. Bisidderen skal jo gerne opfatte alle nuancer i samtalen mellem medlemmet og sagsbehandleren.

I en forberedende samtale med mellemmet skal bisidderen gerne vise tålmodighed, imødekommenhed, engagement og lydhørhed for at medlemmet oplever sig hørt, forstået og føler sig tryg. Samtaleformen ligner coaching, hvor man hjælper medlemmet med at skabe klarhed over en problemstilling, forberede nogle spørgsmål og derved hjælpe medlemmet med at sætte og nå mål.

Men hvad skal der gøres, hvis medlemmet har brug for faglig bistand? I det tilfælde skal bisidderen kunne henvise til kommunens vejledningspligt eller andre personer/organisationer, hvor medlemmet kan få professionel hjælp (f.eks. foreningens socialrådgiver, Det Nationale Autismeinstitut, VISO, borgerrådgiver m.v.)

Kort sagt: Foreningens bisidder er en engageret frivillig, som foreningen har klædt på til opgaven.