Børn i specialskoler trives med tilpasset undervisning

Ny undersøgelse viser, at børn med særlige udfordringer trives godt i specialskoler – med differentieret undervisning og små pauser undervejs.

Små klasser, tilpasset undervisning og flere pauser i løbet af en skoledag. Sådan er hverdagen generelt i mange specialundervisningstilbud, og børnene trives med den differentierede skoledag. Men der er stor forskel på, hvilket specialtilbud der er bedst for det enkelte barn.

Den første rapport fra en undersøgelse af specialundervisningstilbud er netop kommet, og den vurdere børnenes trivsel som god. Undersøgelsen er et fireårigt projekt fra 2016-2019, hvor Rambøll, UCC og UC VIA kigger på specialskoler og folkeskoler med specialklassers undervisning, trivsel og faglige resultater.

Den tilpassede undervisning er et af de vigtigste punkter. Og især i specialskolerne har de mulighed for at arbejde med hvert barn ud fra dets udfordringer og tilpasse dagen, så de får det bedste ud af skolen. Det er børn med indlæringsvanskeligheder, sociale problemer og udviklingsforstyrrelser så som autisme, der er i både specialskoler og -klasser.

Undersøgelsen viser, at personalet generelt set sørger for, at børnene er fordelt i små klasser, ikke har for mange fag, og at undervisningen er tilrettelagt med praksis, aktiviteter og skiftende læringsformer. Og det skaber en god trivsel hos børnene, selvom der dog er forskel på tilbuddenes muligheder.

Landsforeningen Autisme glæder sig over, den tilpassede undervisning i specialskolerne, men oplever problematikker i forhold til specialklasserne.

“Det er rigtig godt, at børnene i specialskoler trives, det er jeg glad for. Men der er en tendens til, at specialklasserne oprettes, når en skole har børn, de ikke kan håndtere. I stedet burde skolen ændre forholdene, til færre elever, flere lærer og mere tid til den enkelte elev i de almindelige skoleklasser. Det vil være til gavn for alle elever - og det vil være inklusion!” siger formand Heidi Thamestrup.

Forskel på specialtilbud

I undersøgelsen er der fokuseret på to former for specialtilbud; specialskoler og specialklasser i folkeskoler. Og selvom de to ligner hinanden i ordlyd, så er der stor forskel på de indsatser, der gøres for børnene.
Flere børn med handicap visiteres til folkeskole og specialklasser, og derfor oplever lærer og pædagoger nu, at eleverne i specialskolerne har større udfordringer end tidligere, og at der er flere komplekse børn med autisme og ADHD. Det gør, at undervisningen ofte føres på et lavere klassetrin, end det barnets alder ellers svarer til.

Netop forskellen på specialskoler og specialklasser vækker bekymring hos Landsforeningen Autismes formand Heidi Thamestrup, som frygter for de børn, der ikke får det tilbud, de har brug for.

“Vi har et tydeligt billede af, at alt for mange fejlinkluderede børn dumpes i en “specialklasse,” når de ikke kan rummes i den almindelige skoleklasse. Det er det modsatte af inklusion, og det er endnu et nederlag for barnet og et nederlag, som skolen må tage ansvaret for,” understreger hun.

Et af de områder i undersøgelsen, hvor forskellen mellem specialskoler og specialklasser er mest tydelig er, når det kommer til antallet af voksne omkring børnene. I specialklasserne er der færre pædagoger og lærer til at undervise eleverne og til at tage sig af deres sociale udvikling. I specialskolerne har man ofte flere undervisere klassen på én gang, ligesom klasserne består af færre elever.

Gode rammer for autistiske børn

Generelt lyder konklusionen fra den første rapport på, at børnene i specialtilbud trives godt. En analyse af nationale trivselsmålinger viser dog, at børnene i specialskoler trives bedre, end dem i specialklassetilbud i en folkeskole. Her anser rapporten, at den væsentligste grund til dette er den bedre normering i specialskoler, med mere tid til hver enkelt elev.

Det billede genkender man i Landsforeningen Autisme, hvor skoler, trivsel og skoleangst fylder meget for medlemmer der er forældre til skolesøgende børn.

“Vores egne undersøgelser viser samme tendens, nemlig at børn i specialskoler bliver mødt af personale der er klædt fagligt godt på til at møde dem, og at specialklasserne, i højere grad, er et sted hvor børnene “dumpes.” Det sker når inklusionen mislykkedes, fordi man ikke vil ændre miljøet, så det kan rumme eleven. Eller, fordi man ikke ønsker at sende eleven, og de penge eleven udløser i budgettet, videre på specialskole.” siger formand Heidi Thamestrup.

Specialskolerne og specialklasser har begge fokus på at skabe en struktureret og genkendelig skoledag for eleverne, hvor der pauser med bevægelse, et fast morgenritual og de samme undervisere tilknyttet. I specialskolerne er klasserne desuden ofte delt op i mindre grupper, da de har muligheden for det med flere undervisere pr. elev.
Den nuværende undervisningsminister er overordnet glad for de konklusioner, rapporten kommer med, men hun ser også plads til forbedring i forhold til den andel af børn, som går videre til en ungdomsuddannelse.

”Det er rigtig godt, at lærere og pædagogers store indsats for, at eleverne på specialundervisningstilbud trives og udvikles socialt, giver positive resultater. Det vidner om stort engagement for at gøre det bedst mulige for hver enkelt elev,” siger undervisningsminister Merete Riisager på Undervisningsministeriets hjemmeside.