Flere klager over specialundervisning
Klagenævnet for Specialundervisning modtog i 2016 flere klager over kommunernes afgørelser om specialundervisning, end året før. Flest klager handlede om børn med autisme. Det overrasker ikke Landsforeningen Autisme som mener at mange flere burde klage og det er klagenævnet helt enige i.
Støtte i 9 undervisningstimer om ugen, hjælp til ordblinde og nedsat undervisningstid. Det er tre af de punkter, der var fokus på hos Klagenævnet for Specialundervisning på folkeskoleområdet sidste år. Og en del af de områder, der blev klaget mere over.
2016 oplevede Klagenævnet nemlig en stor stigning i antallet af klager over specialundervisning. Der var sidste år altså hele 365 borgere, som var uenige med kommunernes beslutninger omkring støtte i undervisningen, hvor det året før i 2015 kun var 289. Og hele 44 procent af klagesagerne handlede om folkeskolen. Det viser klagenævnets årsrapport 2016.
De fleste af klagerne, nemlig hele 30 procent, drejede sig om børn og unge med autisme. Det overrasker ikke i Landsforeningen Autisme, som ofte snakker med forældre, der har brug for specialiseret undervisningstilbud til deres børn, men som kan have svært ved at komme igennem til kommunen.
”Flere forældre klager, og flere forældre end nogensinde vinder deres klagesag. Det er helt på sin plads. Hvis vi lod kommunerne om at vurdere autistiske børns behov for støtte, ville de færreste få den. Derfor ønsker jeg mig, at mange flere klager. For der er grund til det, når kun 13 % af tilbageførte børn får støtte i folkeskolen. Kommunerne fralægger sig ansvaret for børnenes deltagelse og trivsel i skolen, og der er kun forældrene til at samle ansvaret op. Det bekymrer mig, at de forældre der klager, er dem der har flest ressourcer, det vil jeg gøre noget ved,” siger Heidi Thamestrup, formand i Landsforeningen Autisme.
For at få mere viden om, hvordan børn og unge støttes i skolerne har Landsforeningen Autisme lavet en inklusionsundersøgelse. Udfyld den HER.
Længere behandlingstid
Klagenævnetfor Specialundervisning behandler klager over kommunernes afgørelser om behov for undervisning i specialskole eller specialklasse – og om nedsat tid eller støtte i almene klasser. I 2016 var de i højere grad uenige med kommunerne og ændrede hele 31 procent af afgørelserne.
Det var blandt andet tilfældet for et barn med autisme, som fik nedsat tid i sin almene folkeskoleklasse af kommunen, men ikke kunne komme i specialtilbud. Den afgørelse omstødte klagenævnet og vurderede, at barnet havde brug for et specialundervisningstilbud i stedet.
For forældre til børn med behov for særligt undervisningstilbud kan processen med at klage være hård, og en kilde til ekstra frustration kan være denlange behandlingstid, som mange klagesager har. Det er da heller ikke blevet mindre det seneste år. I 2016 skulle forældre derfor vente hele 3,1 måned i gennemsnit for at få en afgørelse fra Klagenævnet. Det er en stigning fra 2,6 måneder året før. Det vil Klagenævnet nu nedsætte i 2017.
Møde med kritiske venner
Det at flere forældre klager over afgørelser fra kommune er dog langt fra nok. Således er Klagenævnet for Specialundervisning enigt med Landsforeningen Autisme i, at endnu flere forældre bør klage, hvis loven ikke overholdes.
På baggrund af dethar klagenævnet tirsdag den 28. februar indkaldt Landsforeningen Autisme, ADHD-foreningen, Ordblinde-foreningen samt DUKH til et samråd de kalder "Ankestyrelsens kritiske venner.”
De vil derigennem have et samarbejde om at finde ud af, hvordan man kan få flere forældre til at klage, når kommunerne ikke følger reglerne på specialundervisningsområdet. Desuden ønsker klagenævnet, at flere får kendskab til deres arbejde – og at forældre skal oplyses bedre om deres rettigheder, og at skolerne skal kende deres ansvar.
