Kommuner giver meningsløse sanktioner til handicappede
Flere kontanthjælpsmodtagere bliver uretmæssigt skåret i ydelse, hvis de ikke møder op til en samtale eller et kursus. Ifølge Landsforeningen Autisme går det ud over mennesker med autisme, som ikke lærer af strafforanstaltninger og “meningsløs” beskæftigelse.
Samtaler i jobcentret, kursus hos kommunen eller aktivering. Som uddannelsesparat eller kontanthjælpsmodtager er der en jungle af regler og krav, som man skal leve op til. Hvis man ikke gør det, trækker kommunen en sum penge fra din kontanthjælp.
Siden 2013 har kommunerne kunnet skære borgerne i ydelse, hvis de ikke møder op til et kursus, samtale eller aktivitet. Opgørelser fra Ankestyrelsen viser, at kommunerne laver mange fejl i afgørelser om, hvorvidt en sanktion er rimelig. En ny praksisundersøgelse foretaget af Ankestyrelsen for år 2016 viser, at mindst 41 % af sagerne ville blive omgjort hvis borgeren klagede.
Ud af 105 undersøgte sager var der i 20 % givet sanktioner mod reglerne. Lidt over halvdelen af sagerne, 59 %, var afgjort på korrekt vis – og de resterende 21 % manglede så mange oplysninger, at Ankestyrelsen vurderede, det var umuligt at bedømme, om de var efter reglerne eller ej.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens (V) understreger da også, at Kommunerne fortsat laver for mange fejl, når de sanktionerer borgere på kontant- eller uddannelseshjælp.
"Overordnet set er der stadig store problemer i forhold til de afgørelser, der bliver truffet," siger han til Ritzau.
Ministeren ønsker nu at lave enklere og mere overskuelige regler for kommunerne.
Medlemmer fastholdes i systemet
Ifølge Landsforeningen Autismes formand, Heidi Thamestrup giver sanktioner og krav store problemer for mennesker med autisme, som på grund af deres udfordringer ikke kan stå til rådighed for det ordinære arbejdsmarked.
"Kommunerne laver for mange fejl, når de skærer i borgernes ydelser. Det går ud over mennesker, som gerne vil i job men som har brug for en særlig indsats for at klare sig på arbejdsmarkedet. I stedet for at give dem hjælp straffer man dem! Vi oplever, at vores medlemmer fastholdes i systemet og stresses af urimelige krav, de ikke kan leve op til,” siger hun.
For at kommunen må trække borgeren i ydelse, skal flere forhold være opfyldt. Eksempelvis er sygdom og manglende pasningstilbud til egne børn, en rimelig grund til at udeblive, og skal derfor ikke sanktioneres. Kommunen skal herudover have været i kontakt med borgeren, ligesom borgeren skal underrettes skriftligt om hvad konsekvenserne ved udeblivelse er.
Ifølge Ankestyrelsens opgørelse for 2016 var der flere fejl med både utilstrækkelig vejledning, manglende kontakt og forkert bedømmelse af ´ikke rimelig grund`.
En vurdering, om sanktioner skaber mere parathed
Ankestyrelsens har også fokus på, at nogle borgere kan have problematikker, der gør, at restriktioner ikke har den ønskede virkning - det gælder blandt andet mennesker med autisme. Der skal kommunen i hver enkelt sag lave en vurdering af, om de bliver mere jobparate af at få sanktioner og blive skåret i ydelse. Hvis det ikke er tilfældet, så skal sanktionerne ikke gennemføres.
I opgørelsen fra 2016 var der flere sager med aktivitetsparate, der var blevet skåret i ydelse. Men over halvdelen af de sager havde været omgjort, hvis en klage var landet hos Ankestyrelsen.
"Analysen viser, at der i 16 af 28 sager ikke er tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan vurdere, om sanktionen vil fremme borgerens rådighed. Afgørelsens rigtighed kan derfor ikke vurderes, og de 16 sager ville blive ændret, hvis der var tale om klagesager,” skriver Ankestyrelsen i opgørelsen.
Ankestyrelsens fokus på den individuelle vurdering glæder Landsforeningen Autisme, som mener, man i højere grad skal se på, hvordan man hjælper borgeren tilbage på arbejdsmarkedet eller i uddannelse end på, hvilke sanktioner man kan straffe ham med.
"Det er meningsløst at sætte mennesker med autisme i ligegyldige aktiveringsforløb, og de bliver altså ikke pludselig jobparate, fordi man tager pengene fra dem. Der er brug for en mere målrettet og håndholdt beskæftigelsesindsats og i nogen tilfælde en førtidspension,” siger Heidi Thamestrup, formand i Landsforeningen Autisme.
Hun opfordrer flere borgere til at klage til Ankestyrelsen, hvis de bliver skåret i deres ydelse, uden rimelig grund. Ud fra praksisundersøgelsen er det ifølge hende nemlig tydeligt, at mange ville have vundet en klagesag.
