Landsforeningen Autismes formand besøger projekt i Nepal

Landsforeningen Autisme har i fem år haft forskellige DH-finansierede projekter i Nepal for at udbrede viden om autisme i landet. Lige nu er formand Heidi Thamestrup på besøg på projektet. Her mødes hun med politikere, som endelig har anerkendt autisme som et handicap, der kræver støtte.

Det er 5 år siden Landsforeningen Autisme startede det første udviklingsprojekt i Nepal, og siden da er flere projekter kommet til. Senest er det et projekt startet i 2015, som har til formål at skabe viden om og kendskab til autisme i Nepal, og ligesom de andre er det støttet med fra midler gennem Handicappuljen.

Da Landsforeningen første gang startede et projekt op vidste kun få i Nepal, hvad autisme var. Selv ikke neurologer i hospitalsvæsenet var i stand til at udrede for autisme, fordi de manglede viden om området.

For familier var den eneste måde, man kunne få sit barn diagnosticeret derfor, hvis man rejste til Indien og betalte sig fra en undersøgelse af barnet - noget de færreste nepalesere har råd til. Og det gav store problemer for familierne, som var tvunget til at bruge drastiske metoder til at få hverdagen til at gå op.

"Dengang besøgte jeg forældre, der måtte binde deres børn fast til en stol, for at de kunne gå på arbejde. Det er virkelig slemt! Men for dem var alternativet, at de ikke gik på arbejde, meget værre, for det ville gå ud over hele familien,” siger Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme.

Viden og nye centre

I dag er Autism Care Nepal både en skole og et videncenter for hele Nepal. Skolen ligger i Nepals hovedstad, Kathmandu, og centeret leverer træning til mere end 1000 familier om året.

Projektet som Landsforeningen Autisme i denne uge monitorerer og besøger, er et projekt, der har til hensigt at skulle udbrede kompetencer og oprette centre i fem andre byer end hovedstaden.

Opgaverne for projektet er tæt på at være løst, så nu ligger udfordringen i at holde fast i kvaliteten på centrene og sørge for, at de forældre der arbejder frivilligt med at skabe netværk og med at undervise sundhedspersonale, lærer og pædagoger hele tiden motiveres til at holde fast.

Samtidig er der med det meget større kendskab til autisme i Nepal opstået et nyt problem. Kapaciteten på skolen for autistiske børn i hovedstaden Kathmandu, har for lidt plads. Indenfor det næste års tid er der derfor et arbejde i at finde en løsning på pladsproblemerne, for der er dage, hvor forældre står i kø foran skolen, for at få gode råd og praktisk hjælp til at sørge for deres børn.

Møde med minister

Efter fem års arbejde med at få viden om autisme er der nu udsigt til fremskridt i landet. I morgen onsdag har formanden for Landsforeningen Autisme, Heidi Thamestrup og formanden for Autism Care Nepal nemlig fået et møde med social- og sundhedsministeren i Nepal.

”Det har taget 5 år at få ministeriet til at anerkende autisme som et handicap. Nu er det endeligt lykkedes! Det er meget vigtigt for de mange familier, som nu kan få hjælp,” siger Heidi Thamestrup.

Det har betydet, at familier med autistiske børn i Nepal har fået adgang til et handicap-sundhedskort, og for første gang er det ministeren selv, der har inviteret foreningerne til møde.