Lovgivningen er ikke skarp nok i sager om skolevægring

Der skal ske store lovmæssige forbedringer, hvis børn med autisme skal sikres undervisning. Registrering af fravær, manglende klagemulighed og fejltolkning af sektoransvarlighedsprincippet giver lang ventetid – og imens får børnene det værre.

Sager om skolevægring ender ofte i konflikt mellem familie, skole og kommune. Ifølge Institut for Menneskerettigheders rapport om skolevægring sker det blandt andet fordi, der mangler retssikkerhed for familierne.

Derfor kommer Instituttet med anbefalinger til, hvordan tilbud kan ændres til lovgivning, for at sikre børnene deres ret til undervisning.

”Vi har kigget på, om reglerne og lovgivningen virker i de sager, hvor der er konflikt. Og det kan gøres meget bedre! Klagebegrænsningen på skoleområdet er ikke hensigtsmæssig. Det er ikke tydeligt for forældre, hvad de kan klage over, og hvad de ikke kan. Samtidig er det problematisk, at der ikke er frister for ventetid på skoleområdet, så familier må vente meget længe på afgørelser,” siger Nikolaj Nielsen fra Institut for Menneskerettigheder.

De uigennemskuelige klagemuligheder og lang ventetid på afgørelser, går ud over børn med autisme og deres familier. I mens familien venter, tårner problemerne sig op i hjemmene - for det er ikke alle arbejdsgivere, der har forståelse for, at mor eller far må passe barnet i hjemmet i månedsvis. Skolevægring får ofte voldsomme konsekvenser for autistiske børns familier. Jo længere tid der går, før barnet får et passende skoletilbud, jo voldsommere social deroute for familierne.

Instituttet anbefaler, at der laves frister for ventetid på afgørelser, og at bagatelgrænsen for klager på skoleområdet slettes, så forældrene har bedre og tydeligere klagemuligheder.

Forbedringer

Registreringen af fravær bør ifølge Institut for Menneskerettigheder ændres, for at sikre, at børn med angst og mistrivsel i skolen opdages, før det går helt galt. Man har i dag ingen viden om omfanget af skolevægring, fordi skoler kun registrerer fravær som lovligt, sygdom eller ulovligt. Børn der ikke trives i skolemiljøet falder udenfor kategori og bliver ikke registreret.

”Skolevægring begynder ofte med at barnet ikke vil i skole eller bliver ked af at skulle afsted. Og mange forældre oplever, at det kun kommer til udtryk derhjemme. I skolen mangler der en kategori for fravær, der kan opdage den begyndende skolevægring. Det kan være ’bekymrende fravær’, som kan sætte gang i hurtige indsatser for at sikre undervisning til børnene med autisme,” siger Nikolaj Nielsen.

Også sektoransvarlighedsprincippet har instituttet forbedringer til. Princippet er lavet for at sikre at den enkelte sektors – social-, sundheds- eller uddannelsessektoren – ydelser og støtte er lige så tilgængeligt for mennesker med handicap, som for andre borgere.

I rapporten om skolevægring understreges det, at princippet i højere grad ses som en forhindring, end en sikkerhed i en sag. Det er ifølge Institut for Menneskerettigheder problematisk. Princippet forvirrer forældrene og sender dem rundt mellem forskellige afdelinger, som hver især ikke vil tage ansvar. Derfor skal princippet tydeliggøres – og det skal sikres, at det ikke bruges til at flygte fra ansvar eller til at trække sagerne ud.

“Vi oplever at socialforvaltningerne ikke yder lovpligtig tabt arbejdsfortjeneste til forældre der, grundet barnets skolevægring, ikke kan passe deres arbejde. Socialforvaltningen sender problemet til skoleforvaltningen, ved at forlange at de giver barnet et skoletilbud, det kan rummes i. Når ingen af de to forvaltninger formår at løse deres opgave, bliver forældre og børn fanget i et lovløst vaacum,” siger Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme.

Institut for Menneskerettigheders anbefalinger:

• Tidlig opdagelse og registrering af skolevægring med ny kategori for skolefravær.
• Ret til sygeundervisning skal præciseres, det skal være tydeligt hvornår sygeundervisning træder i kraft.
• Klageadgangen på skoleområdet, skal tydeliggøres.
• Ventetiden skal nedbringes, og der skal være frist for ventetid på afgørelser.
• Sektoransvarlighedsprincippet må ikke hindre støtten til familierne.