Indlæser

Få gode tilbud og støt Landsforeningen Autisme - når du køber julegaver

29. okt. 2018

Julen står snart for døren, og det er ved at være tid til at gå i gang med julegaveræset. For mange mennesker bliver flere af julegaveindkøbene klaret online, og nu har du mulighed for både at spare penge – og samtidig støtte vores arbejde for bedre vilkår for børn, unge og voksne med autisme – når du køber dine gaver.

 


I Landsforeningen Autisme har vi indgået i et samarbejde med www.Klikfunding.dk. Gennem platformen får du gode tilbud fra online-butikker som Imerco, &Copenhagen og Storytel – og når du køber julegaver der eller selv finder noget, du mangler, så kan du vælge at lade en del af pengene gå til Landsforeningen Autismes arbejde.

På hjemmesiden findes der en oversigt over hvilke butikker du kan handle ved, for at kunne støtte os og mennesker med autisme. Og husk, at al støtte er en stor hjælp for os.

Få tilbud og støt os med dine køb her. 

Klikfunding.dk sørger for at tilpasse sidens tilbud til det, der passer bedst til dig og andre der støtter Landsforeningen Autisme. Platformen har et samarbejde med flere patientforeninger og organisationer, og det er derfor vigtigt, du vælger ”Landsforeningen Autisme” på siden, hvis det er os, du vil støtte med dit køb.

Hvis du vil modtage nye tilbud, rabatkoder eller specielle kampagner skræddersyet til dig, så kan du også tilmelde dig platformens nyhedsbrev. Det er her de deler deres tilbud jer medlemmer og støtter.

Du kan tilmelde dig platformens nyhedsbrev og få nyeste tilbud her.

 

Vi vil sikre kurser og uddannelse til børn, unge og voksne med autisme

De penge vi får gennem samarbejde med Klikfunding – og de gode tilbud, I kan benytte jer af – skal gå til at støtte flere børn, unge og voksne med autisme i at få kurser og uddannelse i alt det, der kan være ekstra svært.

Mange autister har ikke den forståelse og intuitive viden om venskaber, sig selv og kommunikation med verden omkring dem, som andre har. Men med viden, redskaber og guidning kan de få hjælp til de ting, der er en udfordring for dem. Den støtte arbejder vi med, og vi vil gerne have mulighed for at sikre, at endnu flere kan komme på kurser hos os.  

Derfor håber vi, at du vil støtte vores arbejde for autistiske mennesker - når du køber dine julegaver, eller hvis du falder over et godt tilbud, du ikke kan afslå.