Flere sager om skolevægring hos Klagenævnet for Specialundervisning
Ny rapport fra Klagenævnet for Specialundervisning viser en stigning i antallet af klager med baggrund i skolevægring, og at der stadig er lige mange klagesager på skoleområdet. Landsforeningen Autisme er bekymrede for de forældre, der ikke har overskud til at klage.
Afgørelser om støttetimer eller en plads på en specialskole er to af de områder, som flest familier klager over til Klagenævnet for Specialundervisning. Og hovedparten af nævnets sager omhandler børn og unge med autisme.
En ny årsrapport viser, at nævnet i 2017 fik 356 sager ind, og 250 af dem var på folkeskoleområdet. Det er omkring det samme som for 2016. Afgørelserne førte i 54 % af klagesagerne til, at nævnet var enigt med kommunen/skolen. På den anden side fik forældrene medhold i deres klager i en tredjedel, 33 %, af alle sager.
LÆS hele årsrapporten fra Klagenævnet for Specialundervisning HER.
Af de mange sager hos Klagenævnet for Specialundervisning handler langt størstedelen, 34 %, om børn med autisme.
Flere sager om skolevægring
Klagenævnet beskriver i rapporten, at de gennem de seneste år har set en stigning i sager, som handler om børn, der ikke har været i skole i længere tid. I 2017 behandlede nævnet 24 sager, hvor barnet ikke fik nogen undervisning, mens sagen blev behandlet.
I 15 af 24 sager, hvor barnet har skolevægring, har barnet en autisme-diagnose, og i flere af sagerne har barnet en tillægsdiagnose som angst, OCD og spiseforstyrrelse.
Klagenævnet skriver, at de ser, der i flere af sagerne om skolevægring er et kompliceret samarbejde mellem kommune/skole og familien. Samtidig mangler der i de sager ofte fagpersoner med viden om de udfordringer, barnet har. Forældre står alene med opgaven om at få barnet i skole, og den opgave er de ikke i stand til at løfte selv.
For få klager
I Landsforeningen Autisme kender formand Heidi Thamestrup kun alt for godt til sager om skolevægring. Hun understreger, at det er vigtigt, at forældrene har et sted, de kan få hjælp, hvis deres barn ikke magter at komme i skole.
”Vi oplever, at forældre vægrer sig for at klage over skolerne. De er bange for, at barnet bliver behandlet dårligt efterfølgende. Vi har et problem med retssikkerheden, når skolerne accepterer, at børnene mistrives så længe, at de til sidst udvikler stress og angst – og vægrer sig for at gå i skole. Forældrene skal kunne indberette situationen til en uvildig instans og kræve en specialiseret indsats før det kommer så langt,” siger hun.
Samtidig er hun bekymret for, at tallene fra Klagenævnet for Specialundervisning tydeliggør tendensen til, at det ofte kun er de forældre, der har overskud, der klager over problematiske afgørelser. Det kræver meget energi at klage, og mange familier magter ikke mere i en allerede svær hverdag.
”Når et barn er angst for skolen stresser det hele familien. For man kan ikke passe sit job, når man samtidig skal passe barnet, samarbejde med skolen, indsamle dokumentation og skrive velovervejede klager til Ankestyrelsen. Antallet af klagesager afspejler antallet af ressourcestærke forældre, der ikke vil finde sig i, at deres børn mishandles af kommunerne. Jeg er bekymret for de børn, hvis forældre ikke har ressourcerne – de får ingen hjælp,” siger hun.
Inklusionsundersøgelsen 2018 kigger nærmere på skolevægring
Landsforeningen Autismes store årlige inklusionsundersøgelse 2018 kigger også nærmere på skolevægring og kampe med kommunen og skolerne. Der mangler mere viden om, hvordan det faktisk ser ud for børn med autisme i skolen – og hvor mange forældre, der er, som må kæmpe med myndighederne for at sikre deres barn den rette støtte.
Se og besvar vores Inklusionsundersøgelse 2018 her.
Forældre mangler viden om klagemuligheder
Klagenævnet for Specialundervisning understreger i deres årsrapport, at kommunerne stadig laver et højt antal formelle fejl i sagerne. I 62 % var der fejl i kommunernes sagsbehandling, og de hyppigste fejl er: manglende klagevejledning, fejl i lovhenvisning og utilstrækkelig begrundelse for afgørelsen.
Mange forældre ved derfor ikke, at de kan klage, og hvordan de skal klage over en afgørelse om deres barns skoletilbud.
Hvis du vil klage, så kan du se, hvordan du skal gøre det HER.
