Ny undersøgelse: Flere børn med autisme magter ikke skolen
Siden Inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert år taget temperaturen på børn med autismes forhold til skolen. Og nu i 2018 viser den nye undersøgelse tydeligt, at børn med autisme mistrives – og flere og flere kommer slet ikke i skole.
Årets undersøgelse i marts 2018 har 1.139 besvarelser fra forældre til børn med autisme i skolealderen – og den understreger at børn med autisme ikke trives i skolen.
Hvert tredje barn med autisme, 35 procent, har lige nu perioder, hvor de ikke kommer i skole i flere uger, måneder eller år. Det er en stigning siden samme undersøgelse i 2017.
Især i folkeskolen går det den gale vej. Her svarer næsten halvdelen, 49 procent, at deres barn er ked af at gå i sin skole. Og hele 71 procent af forældrene oplever, at skolen ikke har tilstrækkelig viden om autisme.
Læs Skoleledernes kommentar hos Politiken.dk HER.
Inklusion er stadig et nøgleord i folkeskolen, men mange børn med autisme oplever alvorlige konsekvenser som kvalme, stress, angst og selvskadende adfærd, fordi de ikke trives.
LÆS mere om hele undersøgelsen hos Folkeskolen.dk HER.
Tid til at relationer
Skolevægring eller skoleangst bunder ofte i, at børnene med autisme har problemer med at skabe relationer og tolke de andre børn og voksnes adfærd. Det kan ende med, de bliver udstødt, isolerede og ensomme. Skolevægringen bliver et udtryk for, at barnet har haft det dårligt længe og til sidst ikke kan klare det mere.
Landsforeningen Autismes formand Heidi Thamestrup understreger, at der skal investeres i skolerne, hvis flere børn skal sikres en ordentlig skolegang.
”Lærere og pædagoger skal have meget mere tid til at skabe gode relationer til det enkelte barn – og tid til at hjælpe barnet med at vedligeholde relationerne. Rammerne skal ændres, så børn med autisme og svære sanseforstyrrelser ikke skal forholde sig til 30 andre børn. Der skal være “oaser”, hvor man kan sidde og nørde i fred, når det bliver for svært at være i skolens sociale multirum,” siger hun.
Politisk opmærksomhed
De nye alarmerende tal fra Inklusionsundersøgelsen 2018 har også nået helt til Christiansborg. Derfor snakker formand Heidi Thamestrup lige nu med forskellige politikere om området, og stiller spørgsmål til Undervisningsminister Merete Riisager om de massive problemer.
Samtidig viser Inklusionsundersøgelsen 2018 også, at 6 procent af forældrene – til børn med skolevægring – har modtaget et forældrepålæg fra kommunen om at få deres barn i skole. Til det har socialminister Mai Mercado svaret Heidi at hun meget gerne tydeliggøre intentionerne med loven om forældrepålæg – og at ”det bestemt ikke er meningen, det skal gå ud over vores børn med autisme.”
I flere kommuner bliver der lige nu, specifikt, set nærmere på, hvor mange børn med autisme, der ikke kommer i skole, og hvad der skal gøres for at sikre børnene god skolegang.
LÆS mere om politisk kommentar i Vejle HER.
Mangel på retssikkerhed
Det er ikke godt nok, at børnene må gå så længe og have det dårligt i skolen, at de til sidst ikke magter at komme derhen længere. Og at det er kommunerne selv, der står for at kigge deres sager efter.
”Vi har et stort retssikkerhedsmæssigt problem, når kommunerne accepterer, at børnene mistrives. Forældrene skal kunne indberette overgreb, maskeret som inklusion, til en uvildig instans og kræve en specialiseret indsats før deres børn bliver syge af mangel på viden og manglende kompensation,” siger formand Heidi Thamestrup.
Det er nødvendigt at få autisme ind under socialministeriets Nationale Koordination, som varetager opgaver, der ikke kan forventes løst af regioner og kommuner, på grund af en meget høj grad af specialisering.
SE analysen af Inklusionsundersøgelsen 2018 HER.
Det er en menneskeret at komme i skole
Når hvert tredje barn med autisme ikke kommer i skole, fordi de mistrives eller ikke magter rammerne, så er det et brud på deres grundlæggende ret til undervisning. Det understreger Institut for Menneskerettigheder i en stor rapport.
”Vi er tilhængere af princippet med inklusion, og at børn med handicap og autisme inkluderes. MEN det må ikke betyde, at børn bliver efterladt, fordi de ikke trives. Det bør være miljøet i skolen – ikke barnet – der skal ændres,” siger Nikolaj Nielsen, teamleder i Institut for Menneskerettigheder.
LÆS Autismebladet nr. 1 2018 om skolevægring HER.
LÆS Institut for Menneskerettigheders rapport HER.
Klager over kommunernes sager om skolevægring
Nye tal fra Klagenævnet for Specialundervisning viste desuden tidligere i år en stigning i antallet af klager med baggrund i skolevægring, og at der stadig er mange klagesager på skoleområdet.
Men det kræver mange ressourcer at klage – og det er langt fra alle forældre, der kan overskue det. Landsforeningen Autisme opfordre flere forældre til at klage, når de oplever at kommunerne ikke varetager deres barns behov.
