Ingen penge til specialisering i kommunerne

Fredag den 6. september 2019 landede økonomiaftalen for 2020 mellem KL og Regeringen. I stedet for helt nødvendig omlægning og opkvalificering fik vi en prop i besparelserne.

En ny økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Regeringen afsætter 2,2 milliarder kroner mere til velfærd i kommunerne i 2020. Ifølge Regeringen skal aftalen ses som første skridt mod øget velfærd, men reelt ser vi kun, at aftalen giver kommunerne penge til at følge med det stigende antal børn, ældre og handicappede. Vi får altså ikke en opkvalificering af autismeområdet, men kun en prop i besparelserne.

Læs selv hele økonomiaftalen mellem KL og regeringen her.

I Landsforeningen Autisme modtages økonomiaftalen med hovedrysten, for problemerne på autismeområdet løses ikke kun af flere penge til kommunerne. Samtidig er der ingen sikring for, at pengene går til autisme- eller handicapområdet. Det er op til den enkelte kommune selv at prioritere, hvilke ansvarsområder der skal tilføres penge til. Og det bekymrer landsformand Heidi Thamestrup. 

”Kommunerne har i en årerække udhulet specialiseringen på autismeområdet, og det er der ikke noget der tyder på, at de vil stoppe med. Afviklingen af specialviden og kompetencer handler ikke kun om penge - det handler i højere grad om viden og om vilje. Kommunerne har ikke indsigt i det højtspecialiserede – de forstår ikke, at investeringer det ene sted resulterer i færre udgifter det andet sted. Regeringens visioner om øget velfærd kræver først og fremmest en omlægning af det specialiserede område og af ressourcerne. Den omlægning har vi ikke fået ,” siger hun.

KL formand Jacob Bundsgaard kommenterer på aftalen, at mange kommuner er for pressede til, at den enkelte borger vil kunne mærke mere velfærd, og at flere kommuner på trods af tilførslen af midler, kun vil kunne holde skindet på næsen.

Læs hvad KL siger i artikel om økonomiaftalen hos TV2. 

Der er brug for opspecialisering

Siden strukturreformen i 2007 er specialiseringen af autismeområdet stoppet i kommunerne. I følge Landsformand Heidi Thamestrup har kommunerne gjort det til en strukturel disciplin at sammenlægge ordinære og specialiserede tilbud og i mange tilfælde har de, ifølge hende, opnået at ødelægge kvaliteten af begge dele. De hurtige besparelser i kommunernes budgetter koster samfundet dyrt andre steder f.eks. når en manglende indsats resulterer i langvarige indlæggelser på psykiatrisk afdeling.

Landsformanden kritiserer, at aftalerne mellem regering, kommuner og regioner ikke regulerer området og giver større sammenhængskraft, og hun understreger, at området i første omgang har brug for omlægning og opspecialicering - at der simpelthen skal mere end penge til:

“Autisme er en neurologisk udviklingsforstyrrelse, en anderledes hjerne og en fundamentalt anden måde at se, opleve og forstå verden på. På 10 år er autismeområdet gået fra at være et ekstremt specialiseret og komplekst område, til at kommunale politikere nu tror, at de kan sætte et autistisk barn ind i en almindelig folkeskoleklasse. Ifølge socialstyrelsens egne tal, går 13.000 autistiske børn ikke i skole. Lige nu er det børn der ignoreres af de fleste kommuner, og vi er i en fase, hvor man forsøger at give forældrene skylden. Det er 13.000 børn der i et eller andet omfang lider af angst, depression, selvmordstanker, psykoser og social isolation. I stedet for at forebygge nu sender kommunerne på sigt regningen videre til psykiatrien i regionerne - det er altså helt fundamentalt at det er galt,” siger hun.

Landsformand Heidi Thamestrup vil have politikerne til at erkende, at det specialiserede autismeområde er for komplekst til, at kommunerne kan løfte det. Der skal derfor tænkes i andre løsninger.

”Regeringen har købt tid. Men økonomiaftalerne er ikke andet end en kortsigtet prop i kommunernes besparelser. Nu skal tiden bruges til at tænke langsigtet, for det er både etisk, moralsk og økonomisk bedre end at nedbryde mennesker systemisk og sende dem over i en anden “kasse”. Autistiske mennesker er en særlig ressource, der kræver en særlig omsorg. Den særlige omsorg skabes ved at kombinere praksis med forskning, og akkurat det har man masser af erfaring med i Region Midtjylland hvor “Specialområde Autisme” har udviklet højt specialiserede tilbud til autistiske mennesker siden midten af 70’erne. Vi ved jo godt, at det kræver en særlig ekspertise at udvinde højeste kvalitet af et materiale, og at det er alle anstrengelser værd, både menneskeligt og ressourcemæssigt,” understreger hun.

Landsforeningen Autisme holder nu skarpt øje med, hvilken retning politikerne går i med de kommende Finanslovsforhandlinger – og om de sætter en omlægning af autismeområdet på dagsordenen.

I Landsforeningen Autisme er især disse områder i Økonomiaftalen vigtige: 

Skoleområdet:

Skoleområdet har siden inklusionsreformen oplevet store besparelser, og igen i år spares der. Blandt andet i Randers laves der voldsomme skoleomlægninger – og rundt i hele landet bliver specialskoler og andre spcialtilbud nedlagt. 

Samtidig har mere end hvert tredje barn med autisme (35 %), det lige nu så dårligt i skolen, at de får skolevægring. Flere bliver syge og må gå hjemme i uger, måneder og år, før de får et nyt passende skoletilbud.

Læs mere om Inklusionsundersøgelsen 2019 her.

Derfor bekymrer det i Landsforeningen Autisme, at der i økonomiaftalen er lagt op til, at alle børn som udgangspunkt fortsat skal gå i almenskolen. Det skrives sådan: 

”Parterne er enige om, at der igangsættes en evaluering af inkluderende læringsmiljøer med afsæt i ambitionen om, at alle elever i udgangspunkt skal modtage undervisning i almenmiljøet.” (Økonomiaftalen, afsnit 3, side 8) 

Landsformand Heidi Thamestrup glæder sig til en konstruktiv snak med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil om inklusion, skolevægring og elever med autisme.

Bosteder og det specialiserede voksenområde:

Også på det specialiserede socialområdet har der været store besparelser. Især i forhold til bosteder og andre sociale tilbud.

Det betyder i yderste konsekvens, at vi hører mere og mere om voksne med autisme, som ender i psykiatrien pga. belastninger, fordi de er visiteret forkert – og andre er ude for voldsomme magtanvendelser, fordi de ikke mødes rigtigt, og der ikke er tid og ressourcer til pædagogisk arbejde.

Området har derfor hårdt brug for et reelt økonomisk løft. 

Læs om besparelser på voksen-handicap hos JydskeVestkysten her.

I økonomiaftalen lægger Regeringen og KL op til, at der skal ske regelændringer, og de vil undersøge visitationen. I den forbindelse opretter de et samarbejde, og i Landsforeningen Autisme vil vi se frem til at blive taget med på råd i det samarbejde.

”Regeringen og KL vil som en del af det nye, fælles samarbejde også undersøge kommunernes tildeling (visitation) til konkrete indsatser på det specialiserede voksenområde, ligesom parterne vil afdække, om der er behov for at give kommunerne bedre lovgivningsmæssige rammer for at arbejde forebyggende.” (Økonomiaftalen, afsnit 4, side 10)