Formandsvalg: Spørgsmål og svar

Der er formandsvalg i Landsforeningen Autisme. Formand Heidi Thamestrup genopstiller og medlem af hovedbestyrelsen Kathe Johansen opstiller også.

På Landsforeningen Autisme Facebook gruppe verdens længste debattråd om formandsvalget. Den kan du finde her.
Heidi Thamestrup har i tråden fået en række spørgsmål fra medlemmerne, som hun har svaret på.
Den tråd er lidt uoverskuelig, fordi den er så lang. Derfor har flere medlemmer spurgt om spørgsmål til Heidi og svar fra Heidi kunne blive samlet et sted. I denne artikel kan du derfor læse alle spørgsmål og svar fra tråden.
Kathe Johansen har valgt ikke at deltage i debatten på Landsforeningen Autismes facebookgruppe, men samler i stedet spørgsmål og svar i en blog på Facebook. Den kan du læse her.

Spørgsmål og svar fra tråden

Heidi Thamestrup svarer:
Hej Mette. Tak for dit spørgsmål. Jeg vil godt indrømme overfor dig at jeg syntes at det er et meget vigtigt emne. Landsforeningen Autisme er en interesse organisation og vores medlemmer er et segment i sig selv. Altså en bestemt gruppe mennesker der har en bestemt interesse og som dermed er en kundegruppe hvortil man kan markedsføre sine produkter direkte hvis man kan få adgang. Det mener jeg kan være problematisk. Hovedbestyrelsen besluttede på et møde sidste søndag at få en jurist til at kigge på foreningens habilitetsregler. Jeg håber det er svar på dine spørgsmål.

Heidi Thamestrup svarer:
Hej Felix, Jeg er et af de der mennesker der ikke kan svare hurtigt på hvad LGBTQ+ står for. Men jeg ved, at jeg elsker Pridens menneskesyn. Jeg syntes at Pridens kamp, fra anerkendelse af diversitet til inklusion og ligeret og ligeværd i samfundet, også må være Landsforeningen Autismes kamp. For mig handler det ikke kun om seksuel orientering og frihed, men også om, at hylde diversitet og anerkende forskellighed. Som formand for Landsforeningen Autisme må man ikke blande sig i kredsenes disponering af tid og aktiviteter, på dette punkt må jeg indrømme at jeg godt kunne have lyst til at gøre det alligevel 

Anette Christensen spørger: 
Heidi Pernille Thamestrup hvad er din holdning til et tættere samarbejde fx med andre foreninger? Komorbiditeten til autisme er ofte angst, depression og ADHD/ADD. Kunne man gå sammen med andre foreninger og fx tænke sig fælles kursus afvikling, hvilket kunne nedbringe kursus udgifterne? Mange af de unge med autisme jeg møder i voksen psykiatrien er på uddannelses støtte, hvilket gør at kursus udgifter til fx. Mestrings strategier og selvforståelse er svært at få ind i deres budget. Man kan søge kommunen om udgifterne til et kursus med det er der mange som ikke har overskud til/kan overskue. I øjeblikket kører jeg et samarbejde med ADHD foreningen over 10 x hvor emnet bla. Er mestrings strategier, konflikthåndtering, socialrådgivning mv. Det er et gratis kursus for nydiagnostiserede mennesker med ADHD/ADD - og de voksne har ingen vejledning fået - kun diagnosen. ADHD foreningen har søgt sats pulje midler, hvad tænker du om tilsvarende til unge, voksne med autisme? Som det er nu findes der desværre ikke psykoeducation til mennesker med autisme - når folk som voksne får en autisme diagnose (vi er sikkert helt enige om at der burde være et psykoeducations tilbud til dem enten i regionen, eller hos de private psykiatere - i nogle kommuner tager social psykiatrien over - men ikke i alle og i andre kommuner kun til de voksne som et tilknyttet en støtte og kontakt person)

Heidi Thamestrup svarer:
Hej Annette. Som udgangspunkt syntes jeg at vi skal samarbejde med alle der interesserer sig for det samme felt som os, der hvor vi kan finde fælles fodslag.
Jeg er enig i dine betragtninger vedr. psykoeducation. Lige nu udbyder vi en hel kursusrække gratis til de lokale kredse, bla. om autisme og komorbiditet, kurserne vil blive afviklet lokalt i 2021. Du kan læse mere om kurserne i Landsforeningen Autismes beretning 2020. Jeg har indsat et link  https://ipaper.ipapercms.dk/Landsfor.../autismeblad-nr-6/...

Hvordan arbejder du med emnet i forhold til tvangsanbringelser - skelner du mellem frivillig anbringelse og tvangs anbringelse ? Og udadtil i dit politiske arbejde, hvilken holdning tilkendegiver du der?

Heidi Thamestrup svarer: 

Hej Annette, Jeg syntes at alle unge burde ha det rette tilbud til den rette tid. Jeg husker da Ørting Efterskole blev grundlagt. Det jeg husker bedst er, at folkene bag Ørting havde visionen om at skabe det fedeste specialiserede efterskoletilbud, til en gruppe unge der ønskede det samme som mange andre unge; nemlig at have et ungdomsliv, hænge ud med kammerater, nørde og hygge og udvikle sig. Det spiller så fint ind i min definition på inklusion: at man er inkluderet i et miljø hvor man selv føler at man passer ind og mærker trivsel.

Det jeg husker næstbedst og det jeg opponerer mod er, at jeg ikke syntes at autistiske unge skal "frivilligt anbringes" eller "anbringes" i det hele taget for at få et efterskole tilbud... jeg fatter det simpelthen ikke! Jeg er klar over at det handler om paragraffer og økonomi, men hvorfor skal vi lade vores børn anbringe for at de kan få det rette tilbud til den rette tid, når forældre til NT børn ikke skal det?

- jeg syntes det er uværdigt overfor forældrene at de skal lade deres næsten voksne barn "anbringe", jeg syntes også at anbringelse er en umyndiggørelse af de autistiske unge.

Som det er nu har hverken forældre eller børn et reelt valg.

Line Jensen spørger:

Det ser ud til der samarbejdes problemer mellem HB og sekretariat og formanden og formandens kandidaten og kredsene.

Hvordan vil du søge for at at alle kan samarbejde bedre og hvilke tiltag tror du der skal til få at få løst de interne problem som formands kandidaten fortale til sin live debat?

Der går et rygte du ikke er journalist.

Der er rygter om der sendes mail om jer og de rygter ikke er baseret på sandhed og denne rygte er de oplysninger kommer fra HB medlem.

Hvad er dine synspunkter ang dette problematik og evt der kommer frem inden af nye rygter inden mødet lørdag?

Jeg ved godt mine spørgsmål er ret direkte men foretrækker direkte spørgsmål og direkte svar 

Heidi Thamestrup svarer: 

Jeg er også fan af direkte spørgsmål. Jeg syntes det er skønt når folk spørger, lige ud, om det de gerne vil vide om mig - og særligt når de spørger mig 

Jeg mener ikke at Landsforeningen Autisme er i en dyb konflikt eller tillidskrise - hvis det er sådan fat, hørte jeg først om det for 6 uger siden da den anden formandskandidat sagde at hun ville stille op. I debatten, der blev transmitteret her på siden igår, sagde kandidaten at det hun ville gøre anderledes var, at hun ville besøge kredsene mere. Retrospektivt vil jeg give hende ret! Så det jeg vil gøre er at melde min ankomst i kredsene 4 gange årligt, så må de selv sige til hvis de ikke har lyst til at få besøg 

I forhold til min uddannelse, er det sådan at jeg er Eksportsælger fra Købmandsskolen i Aarhus, jeg er pædagog fra VIA i Aarhus, Jeg er journalist fra AJOUR i Aarhus. Jeg er medlem af DJ og har pressekort nummer : 6073217 så kan man selv tjekke det ud 

Vi har masser af projekter i gang der skal understøtte kredsene i Landsforeningen Autisme. Projekterne er stort set allesammen italesat af kredsene selv - man skal jo have det man har brug for og det ved man oftest bedst selv hvad er. Det er min opgave sammen med hovedbestyrelsen at finde en måde at imødekomme kredsenes ønsker på og at finde økonomiske midler til det.

Inge Wie Nielsen spørger: 

Hej Heidi

Jeg kopierer lige et spørgsmål ind, som jeg tror forsvandt i mængden, det var egentlig stilet til begge kandidater, men ingen af Jer har svaret.

Det udspringer af egen erfaring, og er blevet lidt min kæphest.

Det handler om hjælp til identitetsdannelse, læring om egne og andres grænser. Hvad gør man og hvad gør man ikke i sociale sammenhænge, og hvad tilhører privaten.

Her under forståelse af køn, kontakten mellem køn og sexualitet.

Kommunikationen er svær uanset, men det bliver ikke nemmere af at være forelsket.

I disse dage kører en sag i Radikale Venstre om krænkelser, så det er yderst aktuelt og heller ikke længere udelukkende et Autistisk problem, at lære at kommunikere og aflæse sociale koder med respekt for andres grænser.

Jeg oplevede folkeskolens sexualundervisning som et tema i uge 6, hvor der var bestilt en konsulent som så endte med at melde afbud. Klasselæreren løste afbuddet ved at udlevere en pose med brochurer og kondomer og så var den ged barberet. Sexualundervisning er så meget mere end sex og kondomer.

På specialskole får eleverne individuel undervisning efter behov, og jeg tror det er et meget vigtigt emne der er overset i forbindelse med forsøg på at inkludere specialbørn i folkeskolen.

Jeg har indtryk af at mennesker med Autisme, har brug for en anden mere konkret anderledes tilrettelagt undervisning, med udgangspunkt i den enkelte og den enkeltes parathed.

(Læring når døren står åben og interessen melder sig.)

Samtidig har mennesker med Autisme ikke den samme sparring og feedback fra jævnaldrende som neurotypiske, og derfor er overladt til tilfældig søgning om emnet på nettet.

Jeg har efterlyst den slags undervisning da behovet opstod i 16 års alderen. Jeg løb ind i problemer, fordi alderen nu var oversteget 15, og der var tavshedspligt. Lærer og pædagoger måtte ikke udtale sig om 3. mand, og de måtte ikke reagere udelukkende på en pårørendes bekymring. Vedkommende skulle selv kunne formulere spørgsmål og efterlyse svar på dem. Det er svært at efterlyse hjælp til noget man ikke selv er klar over er et problem. Samtidig spiller generthed ind og i dette tilfælde angstudløst selektivt mutisme.

Isabelle Hénault og Demitrius Haracopos har skrevet bøger om autisme og seksualitet, hvor de har fundet ud af at mennesker med autisme ofte ikke har en fastlagt tiltrækning af det andet køn og de er meget ofte Biseksuelle. Der er en overvægt af kønsskifte blandt voksne med ASF.

Jeg mener Priden er uendelig vigtig for disse menneskers identitetsdannelse og samhørighed og fællesskab med andre.

I øvrigt holdes Pride for Diversitet på alle plan. Vores børn og unge mennesker er anderledes og har krav på respekt for deres forskellighed.

Kan der gøres mere og andet for at undervise vores unge, når de er klar "døren står åben" og interessen melder sig, uanset alder, i folkeskole, STU, eller noget.

Det er hysterisk vigtigt, at de lærer den vigtige kommunikation, både verbalt og nonverbalt, sådan de ikke får nogle krænkelsessager på halsen, fordi de ikke ved bedre.

På forhånd tak.

Heidi Thamestrup svarer:

Hej Inge. Jeg havde ikke glemt dit spørgsmål - men jeg kom til at udsætte det, fordi det er et vigtigt spørgsmål, der kræver et ordentligt svar og dermed tid.

Jeg er helt enig med dig i det skrevne. Dit spørgsmål fik mig til at tænke tilbage på rødmende lærer i folkeskolen, der fortæller så lidt de kan slippe afsted med og med så mange uforståelige omskrivninger som muligt. Jeg er enig i at det er et stort og underprioriteret problem - særligt taget i betragtning, at seksualitet er helt basalt.

Jeg tænker at det Landsforeningen Autisme kan bidrage med er konkret, faktuel viden i forskellige former; artikler, film, podcasts. Det vil kræve at vi kan motivere autistiske unge og voksne til at stille de helt rigtige spørgsmål, deltage i debatter mv. Emnet er også i en kategori hvor det er muligt at søge fondsmidler til en kampagne.

Fedt du lige stillede det spørgsmål!

Jeg tænker videre på mulige løsninger og inviterer hermed alle andre til at byde ind med gode ideer til at understøtte autistiske menneskers identitets- og relations-dannelse samt seksualitet.

Susanne Kristensen Spørger: 
Ser du Landsforeningen som en topstyret organisation??? Hvordan ser du Landsforeningen kan blive mere åbent??? Hvor mange medarbejdere er du som formand leder/direktør for??? Hvor mange bestyrelser sidder du i qua af din rolle som formand for Landsforeningen???

Heidi Thamestrup svarer:
Landsforeningen Autisme er ikke topstyret. Kredsene i Landsforeningen Autisme kan, stort set, gøre som de selv vil. Landsforeningen Autisme kan blive bedre til at lægge regnskaber, referater og beretninger på hjemmesiden så der er mulighed for at gå organisationen efter i sømmene. På sekretariatet i Taastrup sidder der 8 medarbejdere. Den eneste bestyrelsespost jeg har qua mit hverv som formand er direktionen af Beskæftigelsescenter Unges i Herlev - her står der i vedtægterne at posten bestrides af den til en hver tid valgte formand i Landsforeningen Autisme. Jeg sidder i en del råd, nævn og styrelser - disse poster er personlige udpegelser, der ikke ændres ved valg af ny formand.

Susanne Kristensen spørger igen:
Mange tak for tilbagemeldingen. Når jeg læser proff.dk så står der, du er direktør for 27 ansatte ved Beskæftigelsescenter for unge ApS også. Er dette korrekt forstået. Skal jeg forstå det sådan at dine bestyrelseposter i Sofiefonden, Fonden til oprettelse af bolig og beskæftigelse for autistiske unge i Storkøbenhavn, EJENDOMSFONDEN UNDER LANDSFORENINGEN AUTISME og DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND SAMRÅDET at du sidde der som personlig udpeget og ikke qua din stilling som formand for Landsforeningen.

Heidi Thamestrup svarer:
Susanne Kristensen. Beskæftigelsescenter Unges er en arbejdsplads for bla. socialpædagoger og autistiske voksne. Den til enhver tid siddende formand for Landsforeningen Autisme er direktør - simpelthen for at sikre at Instituttet holder den kurs Repræsentantskabet lægger.
Mine personlige udpegelser er: Medlem af Tvangsbehandlingsnævnet, Medlem af Psykolognævnet, VISOs faglige bestyrelse, DUKHs bestyrelse, Ankestyrelsens Praksisudvalg og Autism Europes HB.

Susanne Kristensen spørger:
Heidi Pernille Thamestrup Disse fire bestyrelsesposter hvordan er du valgt til dem???
Sofiefonden, Fonden til oprettelse af bolig og beskæftigelse for autistiske unge i Storkøbenhavn, EJENDOMSFONDEN UNDER LANDSFORENINGEN AUTISME og DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND SAMRÅDET

Heidi Thamestrup svarer:
Hej Susanne. I "Sofiefondens" vedtægter står der at Landsforeningen Autisme har en bestyrelsespost, den er jeg udpeget til af Landsforeningen Autismes hovedbestyrelse. Jeg er valgt til "Fonden til oprettelse af bolig og beskæftigelse for autistiske unge i Storkøbenhavn" af Sofiefondens bestyrelse.
Jeg er udpeget til Ejendomsfondens bestyrelse af hovedbestyrelsen i Landsforeningen Autisme.
I "Fonden Samrådets" vedtægter står der, at Landsforeningen Autisme har en plads, den er jeg udpeget til af foreningens hovedbestyrelse. Man kan sidde i denne bestyrelse i højest to perioder af fire år. Når valgperioden udløber skal der udpeges et nyt bestyrelsesmedlem. Til orientering er der ingen af mine udpegninger der medfører honorar bortset fra min post i Psykologankenævnet hvor der uddeles møde honorar som der betales skat af, jeg mener det er 400,- pr. fremmøde.

Peter K. Halager Nielsen stiller uddybende spørgsmål:
Heidi Pernille Thamestrup Du beskriver ganske rigtigt at Du er direktør for Beskægtigelsescenter Unges fordi det sårt i vedtægterne. Kan du oplyse hvornår det kom ind i vedtægterne og hvem der var involveret i udformningen af disse vedtægter. Så vidt jeg kan se på CVR så blev disse vedtægter ændret i forbindelse med at LA købte anpartsselskabet, men jeg erindrer IKKE at HB på noget tidspunkt var involveret i udformningen af disse vedtægter.

Heidi Thamestrup svarer:
Peter K. Halager Nielsen. Indholdet i vedtægterne er fra 2010 da BCU blev dannet, så jeg gætter på at det er en ekstern advokat (sandsynligvis fra cph.lex.) der har skrevet dem. Vi har ændret i vedtægten omkring selskabets ledelse så det er Landsforeningen Autisme der er øverste myndighed - altså repræsentantskabet. BCU tegnes af en udpeget leder og den til enhver tid valgte formand for Landsforeningen Autisme. Drøftelsen af vedtægter skete først i formandskabet, hvor du jo var næstformand, derefter i HB. Ændringen skete fordi det blev påpeget at foreningen ikke kunne forvente altid at have en så dedikeret leder af BCU som vi har lige nu - men at ansvaret altid skulle påhvile Landsforeningen Autisme.

Dodo Merrild spørger:
Vedr. løn til formanden. Bliver løn (løntrin) fastsat ud fra individuel forhandling og på basis af formandens kvalifikationer, eller er lønnen alene fastsat på grundlag af positionen som formand, d.v.s. uden hensyntagen til formandens kvalifikationer? Findes der en stillingsbeskrivelse?

Heidi Thamestrup svarer:
Formanden er indplaceret i lønklasse 52 efter overenskomst mellem Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet. Lønnen er vedtaget som en HB beslutning tilbage fra før jeg blev formand. Lige nu er beløbet 56.000,- Jeg forhandler altså ikke løn og lønnen påvirkes heller ikke af om jeg vælger at arbejde 37 timer eller 80 timer eller af om jeg er på arbejde i weekender. Der findes ikke en stillingsbeskrivelse, det er op til formanden i samråd med formandsskabet og HB at vurdere hvordan opgaverne løses bedst.

Richard Schmeltz spørger:
Spørgsmål til hvor Landsforeningen fremadrettet vil ligge deres fokus?
Vi oplever, at Landsforeningen som udgangspunkt har fokus på børn og unge, med autisme, som har problemer med skoleværing og inklusion.
Vi savner, at Landsforeningen bruger energi og resurser på personer med autisme, over 18 år, som ligger i den tungere ende, med nedsat funktionsniveau og retardering, som bor på bosteder.
Vi kunne ønske, at der bliver sat mere fokus på de forhold, som disse personer lever under pt.
Her tænker vi specifikt på, manglende økonomi fra kommunernes side, som resulterer i dårlige normeringer og manglende mulighed for disse borger, i at kunne udvikle sig så optimalt som muligt, under forhold med respekt for det enkelte menneske.

Heidi Thamestrup svarer:
Tak for dit spørgsmål. Det er rigtigt at problematikker vedrørende inklusionslov + skolereform + manglende viden har betydet, at skolevægring er kommet til at fylde rigtigt meget på Landsforeningen Autismes dagsorden. Det syntes jeg egentligt er reelt. Når skolebørn med autisme i tusindtal presses ned i rammer der skader deres selvværd og psyke og afholder dem fra at modtage den undervisning som alle børn har krav på. Men jeg kan også se at medierne elskede historierne om Urd og Karla der blev syge af at gå i skole og som ikke havde været i skole i flere år - imens kommunen gjorde absolut ingenting.

Medierne er ikke helt så vilde med at skrive om voksne på bosteder. Det er som om at historier om voksne med autisme, der har det dårligt på deres bosted eller som anklages for vold af deres omsorgspersoner, ikke appelere til journalisterne - eller læseren - i samme grad som børn der får stress og angst af deres skoletilbud. Men det betyder ikke at vi ikke arbejder med voksenproblematikkerne, det gør vi!

Min strategi på voksenområdet er at skabe modeller af det bedste. Modellerne er vores bedste argument - for de er levende eksempler på at det vi ønsker os og taler om kan realiseres til praksis. I 2013 overtog vi Beskæftigelsescenter Unges, det er modellen på beskyttet beskæftigelse der skaber livskvalitet og har fokus på voksne autisters kompetencer fremfor deres udfordringer. I 2015 grundlagde vi Det Nationale Autismeinstitut. Vi havde brug for et team af specialister der kunne løse opgaver på voksenområdet. I dag arbejder Det Nationale Autisme Institut (DNA)på opgaver for Landsforeningen Autisme, for Socialministeriet og for undervisningsministeriet. DNA arbejder med en stor del af Landsforeningen Autismes projekter, det kan være projekter vi får fondsmidler til - som psykoeducation til voksne, gratis telefonrådgivning, samt en hel kursusrække som vil blive udbudt gratis - til alle forældre - fra Landsforeningen Autismes lokale kredse i foråret 2021.

Det nyeste modelprojekt - det jeg arbejder med lige nu - er "Ny Højtoft". Projektet indeholder 3 nye bosteder, et i Lejre på Sjælland, et på Fyn og et i nordjylland. Modelprojektet skal bane vejen for en helt ny måde at tænke bosteder på. Ny Højtoft skal vise hvordan vi skaber de bedste hjem, den største livskvalitet, de bedste og mest bæredygtige omgivelser samt hvordan vi uddanner det bedste personale til at støtte og kompensere beboerne individuelt.

Fra mit arbejde i Autism Europe ved jeg at kvaliteten og resultaterne på bostedsområdet i hele Europa er et kæmpestort problem. Jeg tænker at vi skal løse udfordringerne på bostederne, naturligvis med autismerettede indsatser men endnu mere med vores menneskesyn. Når vi gør det, vil vi kunne trække forskning til Danmark. Den internationale forskning på området vil få politikerne til at se at området er vigtigt - ikke bare for os men også for dem - de vil fremstå dygtigere, bedre og mere forudseende hvis de har en positiv, løsningsorienteret tilgang til autisme.Det her blev langt - du er velkommen til at kontakte mig hvis du vil vide mere 🙂

Maibritt Graugaard Holbech spøger uddybende:
Heidi Pernille Thamestrup hvor kan man læse mere om det projekt/bosted, er det noget konkret der skal bygges/hvor i landet?

Heidi Thamestrup svarer:
Maibritt Graugaard Holbech Det er de! I denne uge behandler økonomiudvalget i Hvalsø, Lejre, vores forkøbsret. Der er planlagt 2 andre bosteder pt. ser det ud til at de placeres i kolding og i nordjylland - men det er stadigt på tegnebrættet. Du kan læse om det her:
https://sn.dk/Lejre/Landsformand-Nyt-bosted-for-autister-bliver-et-modelprojekt/artikel/1374705?fbclid=IwAR31_I35_tXPxnAVgrz9FkKVVXgw38SkUULl2G0sd6wApfcpaEan2B1CEE0

Christoffer Høyer Rasmussen spørger:
Heidi vil det ikke være en god ide og inddrage os unge som har været igennem skolegang mm, som kan bidrage til fremtidens skolegang for børn, unge og voksen for det bedste ud af det.

Heidi Thamestrup svarer:
Hej Christoffer Høyer Rasmussen. Jo, jeg syntes at det er helt oplagt! Jeg er nysgerrig på om du har ideer til hvordan vi bedst gør det. Jeg tænker et katalog med masser af gode forslag til at lette skolegang, ungdomsliv, uddannelse og voksenliv... Eller en serie af podcasts hvor unge/voksne fortæller om deres egne ønsker og hvad der skulle til for at de kunne få dem opfyldt... - men det kan også være noget helt andet 🙂

Rikke Jan Odgaard Spørger:
Heidi Pernille Thamestrup - i denne periode synes jeg det fyger med "halve oplysninger" og "hele beskyldninger". Som medlem kan jeg ikke faktatjekke - der er ikke adgang til regnskab, og der er ikke adgang til referater fra HB på hjemmesiden. HB-medlemmer angiver at de har tavshedspligt (tilsyneladende om stort set alt - jeg kan end ikke få oplyst hvornår to nye medarbejdere er tiltrådt... altså ... den slags er jo ikke ligefrem en statshemmelighed). Det normale i foreningsverdenen er jo at man kan have enkelte punkter - fx. typisk personalesager - på en dagsorden, hvor den naturligvis er lukket og den del af referatet ikke er offentligt tilgængeligt. Jeg har læst referater fra repræsentantskabsmøder, for at få et indblik i ansvarsfordelingen i opgaverne - fx. kredse og HB og formandsskab i mellem. Det fremgår ikke særlig klart nogen steder... og da man heller ikke får indblik i HB's arbejde, kan man altså ikke opklare det. Det er stort set umuligt for medlemsdemokratiet at få det indblik, der egentlig er grundlaget for et demokrati, det man kan stille sine repræsentant til regnskab for. Kan det være en ide at arbejde på at den slags (som i de fleste andre organisationer af denne type) ligger tilgængeligt på hjemmesiden i fremtiden? Og hvorfor er de egentlig ikke allerede tilgængelige? Så stod vi fx. ikke i denne situation, hvor vi medlemmer ikke aner hvad der er op eller ned i de påstande der fremsættes, eller i de formandsambitioner der beskrives... Altså ... ingen af os kan tjekke om der er penge til at ansætte et par jurister - om der er penge til anden udvidelse af sekretariatet etc. etc. ... Og vi aner intet om hvordan samarbejdet i HB er, fordi vi har ingen referater at kunne læse, hvori vi kan få oplyst hvem der synes hvad, og hvem der arbejder for hvad, og hvordan de begrunder det etc. Så hvad du tænker du egentlig om alt det her - kan det være en ide at foreningen overvejer et mere transparant demokrati?

Heidi Thamestrup svarer:
Hej Rikke, tak for spørgsmål: Alle kan som du også næver få tilsendt regnskabet. Vi sender regnskabet til mange forskellige instanser hvert år, fonde vi søger penge i, samarbejdspartnere og myndigheder. Jeg havde en forventning om at regnskaber, beretning og referater allerede lå på hjemmesiden - det gør det ikke, men det vil det komme til fremadrettet. Hovedbestyrelsesmedlemmers tavshedspligt er beskrevet i HBs forretningsorden. På første møde efter et repræsentantskabsmøde, når der tiltræder en ny hovedbestyrelse, gennemgåes vores forretningsorden. Omkring tavshedspligt står der: § 7. Tavshedspligt: Bestyrelsensmedlemmer har tavshedspligt vedrørende personrelaterede sager og strategiske overvejelser. Tavshedspligten vedvarer også efter en evt. udtræden af bestyrelsen.
HBs forretningsorden kan ændres af HB på et hvilket som helst HB møde og den er ikke hemmelig - vi lægger den på hjemmesiden.
Fordelingen af arbejdsopgaver i forskellige dele af Landsforeningen Autisme kan findes i den online guidebog med arbejdstitlen “Jægerhåndbogen”. Jægerhåndbogens tekstdele er lavet som iPaper idet den skal kunne revideres løbende. Bogen er blevet sendt til alle kredsbestyrelser i Landsforeningen Autisme. Hvis andre fx. medlemmer, ønsker at se bogen kan de få den tilsendt som iPaper, uden adgang til mediefiler, da de ligger i en lukket gruppe på Microsoft Teams. (det der ikke er tilgængeligt er instruktions video + grafiske filer). “Jægerhåndbogen” blev lavet mens landet var lukket ned af COVID-19. Ideen med bogen er at gøre det lettere at forstå de forskellige dele af organisationen og hvordan delene hænger sammen, samtidigt skal bogen understøtte arbejdet i kredsene.

Kredsene bestemmer over egne holdninger og aktiviteter. Kredsene er selvstændige demokratiske enheder. hverken sekretariat, hovedbestyrelse eller formandskab kan bestemme, hvad Kredsen skal beskæftige sig med. Hver kreds vælger 3. medlemmer til repræsentantskabet. Repræsentantskabet: Alle medlemmer kan møde op til Repræsentantskabsmødet. Der kan ikke stilles forslag på mødet, forslag skal sendes til sekretariatet senest 14 dage før mødet.

Repræsentantskabet bestemmer de overordnede rammer for Landsforeningen Autisme. De repræsentanter der vælges i kredsene må stemme, disse vælger hovedbestyrelsen og formanden. Hele Hovedbestyrelsen er stemmeberettiget det er landsformanden også.



Hovedbestyrelsen bestemmer alt hvad der foregår nationalt i Landsforeningen Autisme mellem repræsentantskabsmøderne. De må ikke bestemme noget, der er modstridende med hvad repræsentantskabet har bestemt. Hvis Hovedbestyrelsen tager beslutninger der modstrider en repræsentantskabsbeslutning kan de stilles til regnskab ved næstkommende Repræsentantskabsmøde.
Formanden fastlægger og udarbejder den nationale linie udfra de beslutninger som repræsentantskabet og HB har fastlagt. Formanden må ikke bestemme noget, der er i modstrid med hvad hverken hovedbestyrelsen eller repræsentantskabet har bestemt. Formanden er direkte valgt af repræsentantskabet.
Du har på et tidspunkt tilbudt at stå for en medlemsdebat, hvis det stadig er aktuelt stiller jeg meget gerne op! uanset dato og tid på døgnet 😉
Du er velkommen til at spørge om mere - beklager svartiden 🙂

Christopher Trung spørger:
De seneste måneders engagement jeg har lagt mig i Landsforeningen Autisme, har givet mig det indtryk at det er en ordentlig og moden organisation, der i høj grad gør sit navn gældende til at få mest mulig indflydelse på den politiske dagsorden. Ros for det. Dog synes jeg også at opleve indtrykket af et demokratisk underskud i foreningen, som andre medlemmer også har givet udtryk for, og som jeg forstår at Kathe Bjerggaard Johansen også er været inde på i sit kandidatur. Et eksempel er at jeg ikke kan finde foreningens regnskaber på hjemmesiden. Vil du lytte til oplevelsen af dette demokratiske underskud, eller på hvilke grundlag mener du det fortsat bør være som det er i dag?

Heidi Thamestrup svarer:
Tak for spørgsmålet Christopher! Landsforeningen Autismes regnskaber er ikke hemmelige - vi sender dem til mange forskellige interessenter hvert år fx. i forbindelse med fondsansøgning. At regnskaberne ikke ligger på hjemmesiden er en fejl der bliver rettet op på snarest. Indtil da kan regnskabet rekvireres ved at sende en mail til: kontor@autismeforening.dk Det samme gør sig iøvrigt gældende med referater, beretninger med mere. Os der arbejder på sekretariatet ved hvor vi skal finde tingene og har derfor ikke været opmærksom på fejlen - nu sørger vi for at få rettet op!

Birgit Ravn spørger:
Er landsforeningen autisme en forening for mennesker med autisme og deres pårørende ELLER er det udelukkende en pårørendeforening? Er mennesker der selv har autisme velkommen i kredsbestyrelserne eller er er der forskelligt syn på dette i kredsene? Man kunne tilføje ..er I bekendt med at der evt. er forskelligt syn på dette i kredsene?

Heidi Thamestrup svarer:
Tak for det spørgsmål! Hvis jeg kunne bestemme var vi EN forening, der kæmpede sammen om det samme formål: At bedre forholdende for autistiske mennesker og deres pårørende. Jeg syntes det er en fælles kamp som vi skal kæmpe sammen med de ressourcer vi har, hver især. Landsforeningen Autisme er en forening for alle der vil kæmpe autismesagen!
I går havde jeg en snak med en kvinde på min egen alder, men med en autismediagnose. Kvinden gjorde mig opmærksom på at det vi på hjemmesiden kalder "kopiadfærd" kan handle om, at man ikke har lyst til at tage nogle bestemte valg. Måske fordi man ikke syntes det er vigtige valg der er værd at bruge tid på. Måske fordi man syntes at det er lettere bare at gøre som en anden fordi man så kan bruge sin tid på at planlægge helt andre ting fremfor at vurdere valgets forskellige muligheder. Samtalen kommer til at få en betydning for måden jeg tænker på fremover og den fik mig til at tænke på, at da Landsforeningen Autisme blev oprettet som forening i 1962 var vi nødt til at beskrive den adfærd vi kunne se, idag er der masser af autistiske mennesker som vi kan spørge...
Spørgsmålet om hvorvidt mennesker med en autisme diagnose er velkomne, i bestyrelserne, i kredsene er let. Diagnose er IKKE et kriterie man kan frasortere bestyrelsesmedlemmer på i Landsforeningen Autisme. Det tror jeg er godt, for autisme er meget arveligt - og det at brænde for en sag - kan vel, i mange tilfælde, kaldes en særinteresse 😉Helt overordnet er det at kæmpe autismesagen også at kæmpe for retten til forskellighed.

Tanja Jensen Spørger:
Heidi Pernille Thamestrup Jeg bliver lige nysgerrig, findes der i dag blandt medlemmerne af HB en eller flere som selv har en autismediagnose? Og hvad med medlemmerne i kredsbestyrelserne? Jeg ved ikke, om det er fortrolige oplysninger? Men en ting er, at mennesker med autisme er velkomne til at stille op, noget andet er, om de rent faktisk er muligt for dem at blive valgt ind eller om de bliver "overtrumfet" af pårørende som måske har bedre ressourcer? (Beklager ordvalget med overtrumfet, kan ikke lige finde på et bedre).

Heidi Thamestrup svarer:
svaret er ja, men ikke nok! Det kan skyldes mange ting - fx. mangel på gennemsigtighed og struktur på møderne. Det er en af de ting vi skal blive bedre til i nærmeste fremtid.

Ling-Jiuan Hor spørger:
Heidi Pernille Thamestrup Hvordan foregår overleveringen eller hvad sådan noget hedder fra en person til den anden, hvis det sker? Her tænker jeg på fra hvilken dato og alt det praktiske før det hele er den andens har ansvaret dato osv? Her tænker jeg på den snarlig kommende juleferie feks. Autister har brug for forberedelse så tidlig det muligt når der ændringer forud.

Heidi Thamestrup svarer:
Tænker du på formandsvalget? Den siddende formand er formand Repræsentantskabsmødet ud. Hvis Repræsentantskabet vælger en ny formand overtager vedkommende formandsposten fra mødets afslutning. I forhold til Juleferien er det jo noget jeg fandt på i 2012, da jeg var næstformand. Den type aktiviteter er der ikke noget krav om at en ny formand skal gennemføre. - jeg tror nu nok det skal gå altsammen, uanset valgets udfald ❤

Rikke Jan Odgaard spørger:
Heidi Pernille Thamestrup - jeg ved at strategiske overvejelser er noget I er lidt forsigtige med at dele - men jeg vil gerne høre hvordan du tænker der skal arbejdes i forhold til barnets reform. De økonomiske incitamenter er allerede begyndt, som jeg har forstået det er der allerede nu startet økonomisk refusion ved anbringelse - hvilket jo er et incitament til kommunerne til at få anbragt børn. Måske endog før de gør så meget andet. Hvad er dine planer, overvejelser - og gerne også hvorfor?
Jeg er meget bekymret over den her udvikling.

Heidi Thamestrup svarer:
Tak for spørgsmålene. Strategien der vedrører "Barnets Reform" er ikke hemmelig, den handler om at oplyse og om at finde allierede og så om at påvirke mest muligt igennem samarbejde, presse og kampagner. Handlinger til nu: Autismeblad nr. 3. handlede om problematikker ved. anbringelse af Børn med autisme. Bladet er blevet lagt i alle dueslag på Christiansborg. Lige efter Nytårstalen i januar - havde jeg møder med allierede på Borgen. Vi har haft politikere til at stille §20 spørgsmål, jeg bliver i tvivl om det er sket 1 eller 2 gange. Vi har talt om problematikkerne med bla. Børns Vilkår og Institut for menneskerettigheder - jeg har et par møder i pipeline med forskellige mindre organisationer der tilbyder samarbejde. Og så har jeg mødeaftaler på Christiansborg i november. Jeg har lige talt på en konference afholdt af Aktionsgruppen for Børns Vilkår, som jeg har aftale om et fremadrettet samarbejde med. Vi skyder en kampagne i gang - på sociale medier samt i Pressen - i løbet af næste uge.

Michael Weyand spørger:
Kære Heidi Heidi Pernille Thamestrup. Der efterspørges gentagne gange en opgradering af rådgivningsfunktion hos landsforeningen samt uddannelse af frivillige til bisiddere, noget som er besluttet for nogle år siden. Kan det fortolkes som utilfredshed med landsforeningen og noget, som landsforeningen hurtigt burde gør noget ved?

Heidi Thamestrup svarer:
Kære Michael, man kan jo fortolke alting nøjagtigt som man selv vælger det. Jeg oplever at frustrationen er stor og at den omhandler bisidning - men - at manglen på bisiddere ikke er kerneproblemet. Imin optik er kerneproblemet at vores fantastiske lov: Lov om Social Service ikke overholdes i kommunerne. Hvis kommunerne brugte loven efter lovens intention, tror jeg ikke vi i samme grad som idag, ville have brug for bisiddere. Derfor tror jeg at vi skal arbejde i flere "lag". Vi skal arbejde på at skaffe Landsforeningen Autismes medlemmer den hjælp de har brug for lige nu. Men vi må ikke bruge alle vores ressourcer på følgerne af det reelle problem. Hvis vi gør det, vokser det reelle problem sig bare større.Vi skal arbejde politisk for at få retssikkerheden tilbage og så skal vi i mellemtiden, gøre hvad vi kan lokalt, for at hjælpe de familier det går ud over lige nu. Det arbejde skal Kredsene støttes i. Det er ikke svært at uddanne bisiddere online, et netværk for bisiddere er også helt oplagt. HB har et bisidder udvalg der arbejder for at uddanne bisiddere på fysiske kurser (det ved du meget mere om end mig) og sekretariatet er igang med at udvikle måder hvorpå vi kan uddanne mange bisiddere online eller via bisidder-guides. I sidste uge havde jeg et møde med en organisation der har en hær af jurister ansat - vi har aftalt at lave et projekt sammen i nær fremtid. Jeg tror det kommer til at aflaste kredsene når vi får etableret en juridisk hotline.

Birgit Ravn spørger:
Kan du præcisere om der bliver betaling for en evt bisidder eller om det er op til kredsene selv at vælge det. For det er oplevet i en kreds at der har der været bisidning der kostede penge.

Heidi Thamestrup svarer:
Normalt er vi i Landsforeningen Autisme meget opmærksomme på at der skal være lige adgang for alle. Folks økonomiske råderum skal ikke være afgørende for om man kan få hjælp af Landsforeningen Autisme. Vi har haft en eneste undtagelse og det er et pilotprojekt hvor vi har ladet vores socialrådgiver gå ind og repræsentere medlemmer i enkeltsager, til halv pris af hvad den slags normalt koster. Almindelig bisidning er ikke professionelt arbejde - det handler mere om at være et sæt ekstra øjne og ører og om at støtte den man bisidder i øjeblikket. Jeg mener ikke at bisidning er en opgave der kan opkræves penge for.

Christoffer Høyer Rasmussen spørger:
Kære Formandskandidater 🙂 Vi lever i verden hvor autister og andre børn og unge for diagnoser mm. Hvordan kan vi som samfund givet den rette støtte fra dag 1 af ? hvordan kan vi gøre samfundet bedre til og hjælpe disse mennesker f.eks. på jobcentret, i kommunen og osv. uddannelser er også vigtig for de unge som har en diagnose, hvordan kan vi gøre samfundet stærker til og tag imod den arbejdskræft som autister kan berige landet med. Hvad vil i gøre for og få flere af disse ting til og ske. Jeg håber af hver kandidat vil uddybe det i kommentarfeltet herunder og evt. tag mig!

Heidi Thamestrup svarer:
Tak for spørgsmålet Christoffer! Det er et af mine yndlingsspørgsmål 🙂 Som du beskriver det, så ser og hører vi dagligt om en hel række problematikker der vedrører unge og voksne med autisme. Udfordringerne er i mange tilfælde individuelle og også ret komplekse. En mængde udfordringer handler om gymnasietilbud og andre uddannelser, endnu andre handler om STU og flere handler om forsørgelse, livskvalitet, ensomhed, rekruttering og beskæftigelse. I 2015 oprettede Landsforeningen Autisme Det Nationale Autismeinstitut. Instituttet er, på en måde, foreningens "faglige ben". Instituttet hjælper socialstyrelsen og undervisningsministeriet med en masse opgaver der omhandler voksenområdet. Instituttet udfører også rigtigt mange af af de opgaver og projekter som Landsforeningen Autisme får penge til fra det offentlige styrelser og fra fonde.

Autisme er noget af det sværeste at forstå, hvis man ikke selv lever med det. I årevis har vi kæmpet for at få kommuner og politikere til at forstå hvad der skal gøres. Det går meget langsomt - men nogen gange har vi held til at demonstrere det, altså vise helt konkret, hvordan man fx. kan skabe tilknytning til en arbejdsplads eller gøre det trygt og rart at færdes på en uddannelsesinstitution. I de tilfælde får vi også beviset på at mennesker i de rigtige rammer trives og udvikler sig.

Instituttet er Landsforeningen Autismes tætteste tilknytning til praksis og instituttet betyder at vi har modeller vi kan pege på og sige: " se selv, det virker!". Det er et af de bedste argumenter der findes i det politiske arbejde.

Nana Marie Andersen spørger:
Hvordan vil I kæmpe for, at vi voksne autister får en tydeligere stemme i foreningen? Hvordan vil I konkret arbejde for, at vores viden om 'livet som autist' kommer i spil både internt i foreningen og i forhold til en mere nuanceret forståelse af hele autismespektret og de forskellige profiler (køn)?

Heidi Thamestrup svarer:
Tak for dit spørgsmål! - det er et af de rigtigt gode (og svære). Hvis du har en forventning om at jeg kan rulle en færdig plan ud så kommer jeg til at skuffe dig. En af de ting jeg selv skal til at arbejde med er hovedbestyrelsesmøder i Landsforeningen Autisme. De er ikke tilgængelige for alle mennesker, lige nu, det skal de være fremover. Det betyder at der skal strammes gevaldigt op på mødestrukturen. Den øvelse skal gøre hovedbestyrelsesmøderne tilgængelige så flere autistiske mennesker kan deltage og dermed få lettere adgang til indflydelse.
På lørdag er jeg dirigent på Autisme og Aspergerforeningen for Voksnes Generalforsamling. Det er en af de opgaver jeg allermest ydmygt takker ja til. Jeg er nemlig ikke verdens bedste dirigent - det ved jeg godt! Men jeg er vildt taknemlig for at blive givet så meget tillid.
Tidligere har jeg fået lov til at være en del af et projekt med NAUK, og jeg ønsker mig at NAUK en dag får lyst til at være en del af Landsforeningen Autisme ❤
For nogle måneder siden var jeg en del af et team der lavede mad til Autisme Ungdoms generalforsamling - det var helt vildt og inspirerende, Landsforeningen Autisme kan lære så meget om fællesskab og om at tage ansvar for hinandens forskellighed af Autisme Ungdom. Min pointe er, at hvis vi skal udvikle os til at inkludere alle og at blive bedre og mere demokratiske, så må vi udvikle os sammen. Jeg må lave bestyrelsesmøder med større tilgængelighed for så kan jeg få den sparring fra autistiske voksne, der gør, at vi sammen kan lægge en plan der giver voksne autister mere indflydelse.

Silke Ena Svare spørger:
Jeg vil også tillade mig lige at stille et spørgsmål. Jævnfør de nyeste tal, er det kun 1/10 på spektret, der er i ordinær beskæftigelse. Hvad vil landsforeningen autisme gøre for at forbedre dette?

Heidi Thamestrup svarer:
Hej Silke, Vi arbejder med et projekt der hedder "Projekt Opportunity" det handler egentligt om at vi hjælper virksomheder der skal have løst nogle opgaver med at rekruttere autistiske ansatte og med at skabe gode rammer på arbejdspladserne. Lige inden Covid-19 brød ud havde jeg aftalt et møde med Peter Hummelgaard, mødet er blevet skubbet et par gange nu - hvis du vil med er du velkommen!

Heidi Thamestrups svar til et nu forsvundet spørgsmål:
Tak for dine spørgsmål! Medlemmer og kredse ER Landsforeningen Autisme. En formand vil ikke få indflydelse uden dem. Har du ingen medlemmer repræsenterer du ikke andre end dig selv og så bliver du ikke inviteret indenfor, sådan er det! Jeg har kæmpestor respekt for kredsenes arbejde. Det har jeg fordi jeg selv har arbejdet i en kreds. Jeg har været med til at sætte stole frem og lave kaffe til 40 personer, til generalforsamlinger hvor der kun dukkede 5 medlemmer op. Og jeg har skåret sandwich over, i alt for små stykker, fordi der pludselig dukker 70 op til et arrangement hvor der kun var tilmeldt 30. Jeg har brugt weekender på at tale i telefon med -og skrive klager for -medlemmer der har haft brug for min hjælp til det. Jeg syntes at det er det vigtigste arbejde i hele verden!

Men jeg er også fra en kreds der er meget selvkørende og hvis formand, venligt men bestemt, siger “ud af min butik” hvis jeg opfordrer til at kredsene bruger sekretariatets politikpapirer eller sender generelle pressemeddelelser afsted den vej. Derfor er jeg meget opmærksom på at respekterer kredsenes selvstændighed. Men jeg kan, retrospektivt, sagtens blive meget bedre til at tilbyde at komme på besøg eller bare ringe op for at høre hvordan det går. Det er ikke sket 5 gange, på mine 8 år som formand, at jeg har sagt nej til at komme til et møde eller deltage i et arrangement i en kreds. Det gør mig stolt og glad når kredsene vil have mig med til en snak på et bestyrelsesmøde, som dirigent på en generalforsamling eller som oplægsholder ved et medlemsarrangement.

Jeg har masser af ideer til tiltag i kredsene. De fleste af “mine ideer” kommer fra kredsene selv. Som fx. formandsmøder, Jægerhåndbogen, kredskonference, kurser i kommunal politik samt guide til rekruttering af frivillige. Bogen der stadig bærer arbejdstitlen Jægerhåndbogen, er et forsøg på at forklare hvilke dele foreningen består af og hvordan de hænger sammen. Samtidig er der masser af video tips og tricks til kredsforenings bestyrelsesmedlemmer der gerne vil prøve kræfter med nye ting, der kan styrke kredsen. Men “Jægerbogen” er ikke en løsning på alle de udfordringer kredsene står med - slet ikke. 



Jeg håber du kan bruge mine svar, ellers stiller du bare flere spørgsmål 🙂
 
Heidis svar på flere spørgsmål i en tidligere facebooktråd:
Jeg har først haft mulighed for at få læst debatten igennem nu. Der er jo mange kommentarer☺ Derfor dette lange "opsamlings heat" :
Jeg kan se at flere efterspørger at jeg blander mig i debatten her i tråden. Det vil jeg rigtig gerne. Jeg kan ikke svare på spørgsmål henvendt til Kathe, og jeg vil ikke motivspekulere i hvorfor hun stiller op. Hun er en god kollega i hovedbestyrelsen, og har selv skrevet en opstilling, med sine ønsker for foreningen.
Jeg vil, til gengæld, rigtig gerne have spørgsmål om mine visioner som formand både pr mail, som opslag her i gruppen og i kommentarer.

Et par af jer skriver om processen: Hvem har fået lov at skrive hvad? Hvor mange tegn fik vi til rådighed osv. Kathe og jeg er forskellige mennesker og forskellige formandskandidater. Derfor har vi skrevet vores motivationer og visioner som formandskandidater på forskellige måder. Jeg erkender, at jeg har svært ved at begrænse mig, når det gælder mine visioner for Landsforeningen Autisme.
Hverken jeg eller sekretariatet har forsøgt at begrænse Kathe. Der er blevet sendt en mail ud til alle med min og Kathes opstillinger. Det var ikke noget sekretariatet skulle, men det vurderede vi var mest fair. Der kommer også en mail ud med dagsorden til repræsentantskabsmødet med link til både min og Kathes facebookprofil – det sker efter ønske fra Kathe.

Flere af jer skriver om udfordringer i lokalkredsene. Fra sekretariatet ud til kredsene er der meget "envejs- kommunikation" og det er en af de opgaver jeg vil have bedre styr på. Vi har haft en masse teknologiske visioner om hjemmeside, medlemssystem, iPaper foldere, podcasts, film bibliotek (Visualiteket) og blade samt en "jægerhåndbog" med visuelle og auditive guides til kredsene, Kredsformandsmøder hver måned på zoom osv.
Vi mangler mere to-vejs kommunikation og vi mangler mere dialog. Det indebærer også, at jeg bliver bedre til at besøge kredsene og ikke bare siger "ja tak" når jeg bliver inviteret 😉
Vi må ikke miste fodfæste politisk lige nu, med finanslov, Barnets lov, evaluering af det specialiserede socialområde osv. Derfor har jeg rokeret rundt på sekretariatet, uddelt ansvarsområder, og har netop ansat Gitte som kommunikationschef. Gitte vil i den kommende tid se på, hvordan vi kan forbedre dialogen mellem kredse, HB og sekretariat.

I det fremtidigt arbejde kommer jeg til at foreslå at vi laver en national kampagne, der på forskellig vis kan inddrage kredsene og som forslår flere måder at være aktiv på i vores forening. Jeg foreslår også at der bliver lavet en egentlig aktiveringsstrategi for frivillige og at vi på sigt, ansætter en organisationskonsulent, der i samarbejde med kredse der ønsker det, udvikler kampagner og frivillig strategi. Organisationskonsulenten skal kunne give kredse der ønsker det, individuel støtte og sørge for, at få formidlet "jægerhåndbog", oplæg og pjecer og alle de andre lækre ting, sekretariatet laver, ud til kredsene.

I må meget gerne spørge ind til mine ideer – disse skal naturligvis diskuteres på repræsentantskabsmødet 🙂