SIKON AFHOLDES: forsvarligt, sikkert og fysisk, men ikke helt som vi plejer

18. sep. 2020

Orienter dig her. Opdateret d. 25.09.20 SIKON Konferencen 2020 afholdes med sundhedsstyrelsens godkendelse i Odense d. 5-6 oktober, startende med søndagskonferencen d. 4. Landsforeningen Autisme og ODEON tager en række forholdsregler ift. Covid-19.

Når vi vælger den svære løsning - at lave en tryg og sikker konference - frem for at aflyse, skyldes det at vi alle, de sidste 6. mdr.  har lært, hvordan vi beskytter os selv og de borgere vi har omsorg for. Vi har implementeret sprit og afstand i vores professionelle virke og nu forsøger vi at leve et liv så tæt på det, vi kender som muligt, med alle forholdsreglerne i vores nye virkelighed. 

Konferencer kommer sandsynligvis aldrig til at være det samme igen, og derfor skal vi finde ud af at mødes og dele viden med mange flere restriktioner, end vi er vant til. Intet må stoppe den vigtige vidensdeling om autisme. Derfor har SIKON Konferencen skruet helt op for alle mulige sikkerhedsforanstaltninger.

Opdatering efter Sundhedsministeriets Pressemøde d. 25.09.20

Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen om at det er sikkert at afholde store konferencer er forsat glædende efter dagens pressemøde. Sundhedsminister Magnus Heunicke gjorde et på pressemødet klart, at private arrangementer nu ikke må være større end 50 personer. Uanset hvordan arrangementet afholdes. Det gælder fx bryllupper og konfirmationer, men ikke for konferencer som SIKON. Det er således forsat sikkert at deltage på SIKON Konferencen med de forholdsregler, vi tager. 

Opdatering efter Statsministerens Pressemøde d. 18.09.20

Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen om at det er sikkert at afholde store konferencer er forsat glædende efter dagens pressemøde.
Den 18.09.20 holdt statsminister Mette Frederiksen pressemøde om nye Covid-19 tiltag. Og det blev slået fast, at det forsat er myndighedernes vurdering, at selvom der er forsamlingsforbud for private arrangementer, så er det sikkert at deltage til større konferencer. Det blev på pressemødet forklaret, at der er to årsager til det. 
1) Til en konference, hvis den afholdes forsvarligt som SIKON gør, kommer deltagerne ikke hinanden ved fysisk, som de ville gøre til private arrangementer.
2) Til konferencer som SIKON foregår store dele af konferencen siddende på samme måder som et cafe-besøg. 

De nye Covid-19 tiltag betyder kun én enkelt ting for afholdelsen af SIKON Konferencen. Det betyder, at alle deltager i pauser, når de skal have udleveret potionsanrettet mad, skal have mundbind på. Man skal selvfølgelig ikke have mundbind på når man spiser. Men deltagerne skal have mundbind på, når de tager imod maden. På samme måde, som besøgende på barer, cafeer og restraurenter skal have mundbind på, når de går op i baren eller op til disken. 

SIKON Konferencen afholdes forsvarligt, sikkert og fysisk, men ikke helt som vi plejer. 
Og her under kan du se alle vores tiltag.

Samme høje faglige niveau – med meget bedre plads

På SIKON Konferencen 2020 holder vi fast i det høje faglige niveau som SIKON konferencen er kendt for.
Programmet er spækket med en række danske og internationale forskere og autismeeksperter, akkurat som det plejer. Du kan læse hele programmet her.

Oplæg og workshops holdes i lokaler, med god afstand mellem deltagerne.
I konferencelokaler er der altid min. 2m2 pr. gæst og min. 1 m fra midt stol til midt stol. Vi øger den afstand alle steder, hvor det kan lade sig gøre. Ved alle oplæg og workshops, hvor man er placeret med front mod hinanden, er stolene placeret forskudt således, at ingen sidder direkte overfor hinanden. Uanset afstand.

Vi forventer 500 deltagere til konferencen. Deltagerne vil på alle tidspunkter være spredt ud over forskellige lokaler, således at alle retningslinjer og sikkerhedsafstande overholdes. Plenum oplæg transmitteres til skærme på ODEON og i Koncertsalen.

SIKON uden kø

Under hele konferencen har vi afskaffet køer. Så deltagerne altid kan holde afstand.
ODEONS personale står klar til at guider deltagerne til både ledige toiletter og kaffe Øer. Morgenmaden kommer i Papirsposer på stolene i salen. De sæder der må benyttes står der morgenmadsposer på. I posen findes et navneskilt, gode særtilbud fra de boder vi af sikkerhedshensyn har måttet aflyse, samt morgenmads delikatesser, vand, sprit og vådservietter.

Frokosten vil blive udleveret i portionsanretninger og  foregår i hold så vi undgår køer ved udlevering. I restauranterne er der min. 2 m2 pr. gæst og min. 1 meter fra midten af en stol til midten af den næste stol. Derudover er alle stole placeret forskudt, så ingen sidder direkte over for hinanden.

Pauseforplejning og frokost uddeles portionsanrettet og foregår forskudt, på 2 etager, og i lounge områder hvor alle har min. 4 m2 råderum.

Gallamiddagen erstattes af “gourmet-takeaway”

SIKON Konferencens har i mere end 30 år været lig med faglighed, dannelse af relationer, professionel sparring over social-dinners i en ramme der også faciliterede et afterparty med dans.  Sådan bliver det ikke i år. ODEON har lovet os en lækker “take away” festmiddag som kan nydes i restauranterne på ODEON og på Hotel HC. Andersen. ODEON har masser af plads som vi aldrig har indtaget før, det gør vi i år! Der er også mulighed for at tage festmiddagen med på hotelværelset, og at spise den der imens man reflektere lidt over dagen.

Vi skal nok få nogle gode dage og en hyggelig aften - men det skal være sikkert - derfor bliver det SIKON vi kender både nyt og anderledes.

Ingen udstillere i år

For at skabe plads, til afstand, vil der ikke være udstillere i foyeren på ODEON. Vi arbejder på at der som andre år vil være mulighed for at købe fagbøger om autisme - men bogsalg vil begrænse sig til 1 eller max. 2 boder. De udstillere der plejer at have gode tilbud til SIKONs deltagere vil få mulighed for at få vist en video med gode tilbud, som deltagere kan benytte sig af efter konferencen.

Håndsprit og værnemidler

Du vil finde håndsprit ved alle indgange til fællesarealer, i alle lokaler, ved udlevering af forplejning samt ved toiletter. Der er handsker og sprit ved de stationer, hvor forplejning udleveres.  ODEONs personale står klar til at guide deltagere til de faciliteter der har ledig plads.
Gelændere og håndtag sprittes af flere gange dagligt.
AV-udstyr sprittes altid af efter brug.

Der er let adgang til gratis mundbind under hele konferencen.  I de store sale vil der være ensrettet indgang og udgang, i alle andre gange vil skiltning huske dig på at holde til højre. Der vil være skilte fordelt på væggene overalt i ODEON med retningslinjer og venlige påmindelser om at huske at spritte hænder.

Særlige hensyn til personer i risikogrupper

Det skal være trygt at deltage på SIKON konferencen, det gælder også personer, der er i en af de særlige risikogrupper. De gode pladsforhold på ODEON gør det muligt at tage endnu mere hensyn, med særlige pladser og større afstand. Ligeledes har vi mulighed for at tilbyde dig link til alle SIKONS plenumoplæg, så du kan overvære dem fra dit hotel, hvis du ønsker det kan du samtidigt gøre opmærksom på om du ønsker at få bragt konference forplejning til dit Hotel.

Hvis du vil høre mere om mulighederne eller i øvrigt har spørgsmål skriv til gitte@autismeforening.dk

 

Læs hvordan programmet vil forløbe med forholdregler her