Debatindlæg om "børnene først": forældre kan ikke fjerne autismen fra deres barn

Adfærdstræk, der er almindelige hos børn med autisme, opfattes af systemet som bekymrende adfærd. Det er første skridt på vejen til en tvangsfjernelse, der i mange tilfælde kunne have været undgået.

Landsforeningen Autismes formand Kathe Johansen har debatindlæg i Politiken.
Læs hele indlægget her

Læs uddrag her: 
Børn, der bliver slået eller udsat for seksuelle overgreb. Børn, hvis forældre drikker eller tager stoffer. Børn i socialt udsatte familier. Børn, hvis forældre ikke kan give dem et trygt og kærligt hjem. Det er de børn, de fleste tænker på, når vi taler om tvangsfjernelser og anbringelser.

Den forestilling følger ikke virkeligheden, men forestillingen bliver til fortællingen, der bærer regeringens udspil ’Børnene først’. Virkeligheden er, at børn med autisme har tre gange større risiko for at blive tvangsfjernet end andre børn. Det viser tal fra Socialministeriet. De hyppigste årsager til, at børn – uanset diagnose – ikke må bo sammen med deres forældre, er ’bekymrende adfærd’ eller ’udadreagerende adfærd’ hos barnet. Den store gruppe af tvangsfjernelser sker ikke på grund af forældrenes druk eller overgreb, men i stedet, fordi forældrene ikke kan få barnet til at lade være med at have en adfærd, som kommunen finder bekymrende.

Som formand for 12.000 autister og pårørende er jeg bekymret. ’Børnene først’ er en reform, der udelukkende vil gøre det lettere at tvangsfjerne og anbringe – uden at forebygge. Og uden at ændre, hvordan kommunerne vælger, hvilke børn der ikke må bo hos deres forældre, og hvordan beslutningen træffes. Jeg er bekymret for, at flere børn med autisme vil blive tvangsfjernet, selv om det kunne undgås.

I Landsforeningen Autisme ser vi gang på gang, at autistiske træk registeres som bekymrende adfærd, hvilket er et tjekmærke i bogen på vej mod en anbringelse. Manglende øjenkontakt, særligt selektive spisevaner, at have svært ved at sætte sig i andres sted, kravafvisende adfærd, selektiv mutisme – dvs. manglende taleevne i specifikke situationer. Alt sammen er såkaldt bekymrende adfærd, men det er også direkte autistiske træk.

Det er autisme 1:1 – taget direkte fra grundbogen. Det er træk, man let kan finde hos et autistisk barn i trivsel i et trygt og kærligt hjem. Men sagsbehandlere, familiebehandlere og pædagoger, der ikke har den fornødne viden om autisme, noterer disse træk som mistrivsel. Og hvis forældrene ikke kan ændre den bekymrende adfærd, konkluderer kommunen, at det er manglende forældreevne. Men forældrene kan ikke fjerne autismen fra deres barn. Og hvis de fortæller sagsbehandleren, at de ikke vil få barnet til at ændre adfærd, skriver sagsbehandleren ’manglende samarbejdsvilje’ i journalen.