Flere af Landsforeningen Autismes lokalkredse er gået sammen i anledning af Verdens Autismedag den 2. april 2021, for at sætte fokus på oplysning og viden om autisme. De markerer dagen med en række  gratis online webinarer alle dage i ugen op til og på selve dagen. Det sker under overskriften ”Viden om Autisme - til gavn for alle”.

Se det samlede program og find links her

Mød oplægsholderne:

 
Kathe Bjerggaard, formand for Landsforenigen Autisme "Foreningen og Børnene først" 

Deltag i oplægget via Zoom her: https://us02web.zoom.us/j/82142517989

Dorthe Stieper, pårørendementor, foredragsholder, forfatter/journalist: "Forstå forældre til børn og unge med autisme"

 

Er forældrene ikke lidt for overbeskyttende og pylrede? Handler de ikke ofte uhensigtsmæssigt? Og hvorfor kan de ikke bare give slip og lade barnet tale for sig selv?  Pårørendementor og forfatter Dorthe Stieper vil i dette webinar tage dig med ind bag scenen og give dig et indblik i, hvordan det er at være forældre til børn og unge med autisme, og hvorfor de agerer og håndterer deres børn, som de gør.

For hvem: Bedsteforældre, venner, familie og fagfolk omkring familier med børn og unge, der har autisme. Forældrene selv kan med fordel også være med, for måske vil de føle sig forstået og mindre forkerte.
Der vil efter foredraget være tid til spørgsmål, dialog og refleksion.  

Deltag i oplægget via Zoom her: https://us02web.zoom.us/j/82042221807 

Dorthe Hölck, cand.scient.soc, konsulent med speciale i ASF og ADHD:" Hvordan kan vi arbejde med og ikke mod autismen"

Når et barn har fået en diagnose.
Hvad er formålet med diagnosen, hvordan bliver det en hjælp og ikke en belastning at tilegne sig ny viden om barnet.  Vigtigheden af at finde den fagperson man kan stole på, i forhold til udvikle forældrenes forståelse af barnets forudsætninger. 

Autisme som en gennemgribende udviklingsforstyrelse
Hvordan skal vi forstå det gennemgribende? 

Sammenholdt med det typiske
Hvorfor virker det så belastende, at få forståelse fra omgivelserne?

Inklusion ikke bare i skolen
Når vi møder et menneske med ASF - skal vi gøre os umage med at forstå hvad autismen betyder for den person.
Hvorfor er det ikke bare nemt at samle børn og unge med ASF?
Familien hvorfor skal vi tænke inklusion der? 

Lige vilkår eller kompensationsprincippet
Husk på at samfundet er bygget op omkring en neurotypisk forståelse - det betyder personer med ASF konstant er på udebane.
De bliver belastet af hele tiden at skulle tilpasse sig en kontekst, der ikke nødvendigvis giver mening. 
Grundskole - ungdomsuddannelser – videregående uddannelser og arbejdspladser 

IQ og autisme
Hvorfor hænger høj IQ og højt funktionsniveau ikke altid sammen?
Hvorfor stilles der højere krav til personen med en høj IQ - trods lavt funktionsniveau 

Belastningsreaktioner
Forældre /pårørendesamarbejde når personen med ASF er over 18 år
Klip navlestrengen - hvorfor eller hvordan?
Bosteder og kvaliteten
Samarbejde med myndigheder
Livsduelighed 

Deltag i oplægget via Zoom her: https://us02web.zoom.us/j/81725671797 

Louise Egelund Jensen, forfatter, blogger og debattør: "Sanserne, inkl. kort om spiseproblematikker"  


Det kan være svært at forstå hvordan det føles, når en eller flere sanser ikke virker helt som hos de fleste andre.  
Louise går i det her oplæg i dybden med begrebet sanseoverfølsomhed, og kommer ind på alle syv sanser, inkl. kort om spiseforstyrrelser. Hun vil prøve at forklare, hvordan det føles at have sanseforstyrrelser. Og hvorfor det er så vigtigt i samværet med mennesker med autisme, at der tages højde for sanseoverfølsomheden. 
Louise fik stillet diagnosen Aspergers Syndrom da hun var 17 år. 

Deltag i oplægget via Zoom her: https://us02web.zoom.us/j/86451104168

Morten Gantzler Oschlag, ansat hos Søstjerneskolen, VISO-specialist, og psykologisk konsulent og journalist hos AutismePlusFar: "Autisme PLUS far PLUS det løse"  

Når jeg (og til tider min store datter) underviser professionelle der, ligesom jeg selv arbejder inden for dagbehandlingsområdet med nogle af de mest sårbare børn og unge mennesker – mange med belastningsreaktioner, plejer jeg gerne at sige til mine kursister, at de skal vedkende sig arv og gæld.
Særligt inden at man står over for det ene barn – eller unge menneske, man bare ikke kan nå igennem til, til trods for at man er en utrolig dygtig og erfaren fagperson, verdens bedste far/mor – eller måske ligefrem begge dele på én gang.
Med arv og gæld mener jeg, at det kan være en god idé at se hvilken ”klump ler”, privat, professionelt – ja måske ligefrem genetisk, som man selv er skabt af, så man ikke er så uheldig måske uforvarende at trække idéer og forestillinger om det gode forældreskab eller behandlingsindsats med sig, som egentlig handler mere om en selv, end de er til gavn om barnet – eller de unge.
Måske var det en af grundene til at jeg lod mig voksenudrede, for efterhånden en del år siden og blev bekræftet i at mine børn lignede deres far og, trods en farverig svigerfamilie, bestemt ikke havde det fra fremmede.
Det har på den ene side været en velsignelse ligesom det har givet både familiesammenhold og svar på mange spørgsmål, at kigge dybt i ”kuverten” med arv og gæld. Professionelt har det kaster en masse spændende observationer, betragtninger, perspektiver af sig, at vedkende sig treenigheden både være fageksperten, far på særlig vilkår og så tilmed have sit eget mobile autisme laboratorium siddende for enden af rygraden.
Usynlige kridtstreger der, hvis man overskrider dem, giver røde tal på bundlinjen af energiregnskabet og en udgave af en selv, der kan være med til besvær end til gavn, fordi at man kan komme til at se verden gennem en optik af sorg, skyld og skam, der kan forurene såvel ens professionelle som private arena.  
Rammer man balancen helt rigtigt, ligger der imidlertid en sjælden indsigt og venter på en, for enden af autisme - regnbuen. 

Deltag i oplægget via Zoom her: https://us02web.zoom.us/j/87671083106 

Christina Sommer, psykologisk og pædagogisk konsulent: "Hvordan kan vi skabe de bedste betingelser for mennesker med Autisme? Kommunikation og sansevenlige rammer – Hvad skal vi have øje for? "

Christina er en af de førende specialister indenfor autismeområdet i Danmark, og medvirkede som sådan i TV-Dokumentaren ’De skjulte talenter’. 

Hvordan kan vi skabe de bedste betingelser for mennesker med Autisme?
Kommunikation og sansevenlige rammer – Hvad skal vi have øje for.
I stedet for at se på de ting som kan være svære når man lever med Autisme, så skal vi også se på de kvaliteter og styrker som følger med profilen. Vi skal blive bedre til at forstå og tage udgangspunkt i den særlige kognitive stil, så vi får de bedste betingelser for at kommunikere sammen. Alt for ofte oplever mennesker med Autisme, at de bliver misforstået eller måske selv misforstår andre. Dette leder ofte til at mennesker med Autisme trækker sig fra samværet med andre mennesker, fordi det simpelthen bliver for besværligt. Det er en myte at mennesker med Autisme ikke er socialt rettet. De fleste mennesker er socialt rettet og har brug for nære og gode relationer – også mennesker med Autisme. Når man lever med en Autisme-profil, lever man ofte med en anderledes sanseprofil. Det betyder i praksis at man enten over- eller underregistrerer de sanseindtryk man tager ind i løbet af en dag, og derfor ofte udtrættes hurtigere end andre. Derfor er miljøet også afgørende for om man trives og magter at indgå i helt almindelige hverdagsting, som at; spise sammen, deltage i familiesammenkomster, indgå i undervisning og være en del af en arbejdsplads.
Det er vigtigt at kende til sin egen sanseprofil og kognitive stil, og lige så vigtigt at miljøet forstår hvad det vil sige for den enkelte, for at skabe de bedste betingelser for et godt og værdigt liv. 

Deltag i oplægget via Zoom her: https://us02web.zoom.us/j/82968354535

Kieran Rose, consultant and author & Dr Amy Pearson, developmental psychologist. Senior Lecturer in Psychology at University of Sunderland, Masters in Cognitive Neuroscience. PhD in Autism research: Maskering (Obs. Foredraget foregår på engelsk).  

What is Masking? (Definition, connection to identity, human behaviour, is it Autistic specific etc) 

What does research say v what the community says? 
Why does it happen?  (Stigma, marginalisation, invalidation of sensory/communication)  

What does it look like?  (Different ways it can present, Gender, issues with sexism & socialisation etc)  

What are the outcomes?  (mental health, burnout)  

Is it ever useful? (Protection and safety, people from different marginalised groups)  

What can be done to reduce it? (Acceptance framework, de-stigmatisation, boundaries) 

 Deltag i oplægget via Zoom her: https://us02web.zoom.us/j/89062466137