En tredjedel af klager på skoleområdet fører til ændret afgørelse

Ny rapport fra Klagenævnet for Specialundervisning viser, at der er mange fejl i kommunernes afgørelser på skoleområdet. Knap halvdelen af sagerne bliver ændret.

Det er især afgørelser om støttetimer og visitering til en specialskole, som flest familier klager over til Klagenævnet for Specialundervisning. Og mange får ret i deres klage.

Den netop udgivet årsrapport viser, at Klagenævnet for Specialundervisning i 2021 omgjorde kommunernes afgørelse i tæt på halvdelen af klagesagerne – 16 % blev hjemvist pga. af fejl i sagsbehandlingen og omkring en tredjedel, 31 %, blev ændret af Klagenævnet.

I 52 % af klagesagerne stadfæstede Klagenævnet kommunernes afgørelser.

Læs årsrapporten fra Klagenævnet for Specialundervisning 2022 i linket her.

Af de mange sager hos Klagenævnet for Specialundervisning handler langt de fleste, 34 %, om børn med autisme.

I Landsforeningen Autisme er formand Kathe Johansen bekymret over de nye tal.

”Det er uacceptabelt at skulle klage for at få det rette skoletilbud. Det burde ikke være nødvendigt! Men rapporten fra Klagenævnet for Specialundervisning viser, at det betaler sig at klage. I Landsforeningen Autisme kontakter vi de relevante politiske aktører på området og arbejder tæt sammen med andre organisationer gennem DH, Inklusionsalliancen og STU-alliancen om at løse de åbenbare udfordringer på undervisningsområdet,” siger Kathe Johansen.

Læs herunder flere af hendes tanker og analyse af tallene.

Analyse og tanker fra landsformand Kathe Johansen:

”Autisme fylder mere end halvdelen af sagerne i Klagenævnet for Specialundervisning klagenævnet!

Folkeskoleområdet:

Blandt andet ses det, at klagenævnet i 2021 har behandlet 23 sager på Folkeskoleområdet, hvor barnet ikke var i skole mens klagenævnet behandlede sagen. Det svarer til 16 % af Folkeskolesagerne.

Landsforeningen Autismes inklusionsundersøgelse 2021 viste til sammenligning, at 18% af de adspurgtes børn havde haft et fravær fra skolen i mere end et år.

I forhold til PPRs inddragelse i sagerne med manglende skolegang har klagenævnet hjemvist godt 17 % af sagerne på folkeskoleområdet fordi sagerne ikke var godt nok oplyst. Eksempelvis pga. manglende PPV og for gammel PPV.

Forældre og eleven kan altid anmode om en PPV – pædagogisk psykologisk vurdering, når de mener der skal iværksættes specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Man skal rette henvendelse til skolelederen, skoleforvaltningen eller PPR.

Hvis det besluttes at bevilge specialpædagogisk undervisning i form at støttetimer som ikke er kategoriseret som specialklasse, er det vigtigt at være opmærksom på, om det er i strid med principperne om klassedannelse og holddannelse. Det viser sig i form af ”fleksible mellemforms løsninger” hvor kommunerne etablerer særlige undervisningsmiljøer tæt på det almene miljø, men uden at kategorisere det som specialundervisning. I ca. 49% af de behandlede folkeskolesager har forældrene fået afslag fra kommunen på et specialskoletilbud, hvilket er en stigning fra 2020 hvor tallet lå på 43%.

Stå ved jeres ret til en PPV, uden en PPV kan der ikke tages stilling til det rette skoletilbud, og vi skal væk fra disse fleksible kommuneløsninger, som i mange tilfælde ikke tilgodeser børn med autismes behov.

På den positive side skal det dog nævnes at der i 2021 er 28 % af sagerne hvor kommunerne har visiteret til specialskole mod 19 % i 2020.

STU:

På STU-området er det også autisme som udgør størstedelen af klagesagerne.

Det er ret vildt at klagenævnet i 89 % af sagerne har ændret kommunens afgørelse i målgruppevurderingen, det vil sige om kommunen mener at den unge er i målgruppen for at modtage en STU-uddannelse. Af de 89 % var 57 % unge med autisme. Alle 57 % fik ændret deres afgørelse fra ”ikke at være i målgruppen til en STU”, til at kunne modtage en STU. Det betaler sig at føre sagen til klagenævnet for Specialundervisning.

På STU-området er der i øvrigt ingen klagefrist.

Formelle fejl i afgørelserne:

I hele 59% af afgørelserne af de realitetsbehandlede sager forekommer der fejl i kommunernes afgørelser med utilstrækkelig eller manglende begrundelse til borgeren. Det skyldes ofte, at kommunen ikke tydeligt har forklaret, hvad kommunen har lagt vægt på i vurderingen, og hvilken betydning det har for resultatet.

Omkring 33 pct. af de formelle fejl er blevet registreret som fejl i forhold til undersøgelsesprincippet. Det sker, når klagenævnet vurderer, at kommunen ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt, inden der er blevet truffet afgørelse. Det kan f.eks. være i form af manglende PPV.”