Gør som Kompaz – bliv samarbejdspartner med Landsforeningen Autisme

2. feb. 2022

Landsforeningen Autisme samarbejder med en række virksomheder, der støtter foreningens arbejde for at forbedre forholdene for autister og deres familier. Og vi vil gerne have endnu flere med!

Læs her hvordan du kan støtte samt hvilke virksomheder, der støtter og samarbejder med Landsforeningen Autisme.  
 

Det nyeste skud på stammen af virksomhedssamarbejder er Kompaz.  

Kompaz er en enkeltmandsvirksomhed, der tilbyder forældreforløb og coaching til forældre til børn med autisme. Kompaz hjælper dig eller jer som forældre til et barn med autisme med at forstå barnet, så du opnår en mærkbar styrkelse af dit forældreskab efter et forløb på blot tre måneder. 

Kompaz’ stifter Louise Mejnertz er selv mor til et barn med autisme og ADHD og ved, at det er en udfordrende, kompleks men også ekstremt vigtig forældrerolle, du har, som forælder til et barn med autisme. Og jo bedre du er klædt på som forælder, jo bedre du forstår dit barn, jo bedre varetager du den vigtige rolle, du står med. 
 
Når man køber længere forløb hos Kompaz donerer virksomheden 100 kr. pr. købt ydelse over 3000 kr. til Landsforeningen Autisme. 
 
Et samarbejde med en lille ny virksomhed som Kompaz gavner både Landsforeningen Autisme og Kompaz. Som forening får vi mulighed for at vise et udvalg, af de virksomheder, der tilbyder ydelser, rådgivning og produkter, der kan være relevante for vores medlemmer. Og Kompaz viser, at de støtter autisme-sagen.  
 
“Min mission er at gøre en forskel for familier, der har børn med autisme, så de får en hverdag i trivsel. Den mission deler jeg med Landsforeningen Autisme, som gør en kæmpe indsats for at udbrede kendskabet til autisme, støtte og vejlede mennesker med autisme og deres pårørende og skabe de bedste vilkår for mennesker med autisme. Derfor er det en vigtig og meningsfuld sag for mig at støtte, og jeg er derfor utrolig glad for at have indgået et samarbejde med Landsforeningen Autisme,” siger Kompaz’ stifter Louise Mejnertz 
I Landsforeningen Autisme er vi rigtig glade for samarbejder – store som små. Hver krone hjælper til at vi kan støtte autister og deres familier. Støtten fra virksomheder går blandt andet til foreningens rådgivningstelefon, til vores mulighed for at lave politisk interessevaretagelse og til vores arrangementer, ferie og kurser for autister og deres familier.  
 
Vi er taknemlige for alt interesse og vil gerne tage en snak om, hvordan vi bedst muligt kan etablere et samarbejde. Al støtte er velkommen, og vi har mange opgaver, der skal løses. Der er mange muligheder for, hvordan jeres virksomhed kan støtte vores formål 

I kan vælge at støtte et konkret projekt, give en donation – eller blive samarbejdspartner. Vi finder en løsning, der passer begge parter. 
 
Er du interesseret I et virksomhedssamarbejde. Så Kontakt Markedschef Gitte Velling på gitte@autismeforening.dk eller 61311654 eller læs mere her. 

Disclaimer: I teksten her en kommerciel virksomhed, som Landsforeningen Autisme samarbejder med omtalt. Vores samarbejdspartnere muliggør Landsforeningen Autismes arbejde for at skabe de bedst mulige vilkår for autister/mennesker med Autisme fx ved at deltage i projekter, give økonomisk støtte, stille produkter eller rabat til rådighed for vores medlemmer, annoncere i vores blad osv. At Landsforeningen Autisme har samarbejdspartnere betyder ikke at foreningen anbefaler samarbejdspartneres produkter, metoder, behandlingsformer eller andre ydelser.  
Landsforeningen Autismes hovedbestyrelse vedtog d. 6. marts 2022, at dette skal klargøres, når samarbejdspartnere nævnes, således at der ikke opstår tvivl om foreningens samarbejder.”