Indlæser

Kom på juleferie med Landsforeningen Autisme

28. sep. 2022

– et tilbud til medlemmer af Landsforeningen Autisme

 

Vi nærmer os december og nu åbnes der op for tilmelding til Landsforeningen Autismes fondsbetalte juleferie. Det koster ikke noget at deltage i juleopholdet, men man skal opfylde Arbejdsmarkedets Feriefonds kriterier til husstandens indkomst.

Juleferien bliver i år afholdt på Vigsø feriecenter, Vigsø Bugt vej 1, 7730 Hanstholm. Søg om at komme med og få en dejlig jul med familien.

Ifølge Arbejdsmarkedets Feriefonds regler kan man desværre ikke komme med på juleferien, hvis man var afsted på en af vores fondsbetalte sommerferier.

Dato

Juleferien afholdes den 23.-27. december 2022. 

Ankomst ca. kl. 15.00 den 23. december. Hjemrejse ca. kl. 12.00 den 27. december.

Vigsø Feriecenter

Vigsø Feriecenter, nordvest for Hanstholm, ligger i smuk natur tæt ved vestkysten. Du har udsigt så langt øjet rækker og kan høre vind og bølgebrus.

I Hanstholm og Thy kan I nyde naturen med de smukke sandstrande, en gåtur ved søerne eller tage på en vandretur i naturen.

Har I lyst til at blive i feriebyen er der rig mulighed for aktiviteter, samvær og hygge, f.eks. cykling, dyr og wellness.

Læs mere om Vigsø Feriecenter her

Ansøgning

Frist for ansøgning om at komme med er fredag den 4. november 2022.

Ansøg om at komme med i linket her. 

Deltagere vil få besked via mail, om de har fået plads eller ej den 10. november 2022. 
Der bliver trukket lod mellem alle, der søger og opfylder de økonomiske kriterier. 

Hvem kan søge?

Du/I skal være medlem af Landsforeningen Autisme for at søge om deltagelse på juleferien.

Arbejdsmarkedets Feriefond har 2 kategorier med krav til niveauet af familiens forsørgelse/indkomst.

Befinder jeres familie sig i én af nedenstående kategorier, kan I søge om at komme på juleferie. Kategorierne er ligestillede.

Ansøgere skal indsende dokumentation for husstandsindkomst i forbindelse med ansøgningen.

Arbejdsmarkedets Feriefond's Kategori 1

For vanskeligt stillede børnefamilier (børn under 18 år), hvor forælderen eller begge forældre, hvis der er tale om et forældrepar, modtager offentlig forsørgelse.

Offentlig forsørgelse kan være følgende: 

  • Kontanthjælp
  • Uddannelseshjælp
  • Ressourceforløbsydelse
  • Lønniveau som ikke overstiger kr. 15.547, - (kontanthjælpssats for forsørgere)
  • Ledighedsydelse
  • Dagpenge ved ledighed, fuldtids- og deltidsforsikrede (dog uden lønsikring)
  • Førtidspension

Arbejdsmarkedets Feriefond's Kategori 2

For familier hvis indtægter ikke overstiger rådighedsniveauet for kontanthjælp, og hvor mindst ét medlem af familien har sociale eller helbredsmæssige problemer.

Indtægt: 

  • Kontanthjælp
  • Uddannelseshjælp
  • Ressourceforløbsydelse
  • Lønniveau som ikke overstiger kr. 15.547, - (kontanthjælpssats for forsørgere)
  • Ledighedsydelse
  • Dagpenge ved ledighed, fuldtids- og deltidsforsikrede (dog uden lønsikring)
  • Førtidspension

Det er ikke muligt at søge juleferien, hvis man modtager SU eller alderspension