Landsforeningen Autisme indgår samarbejde med ShowMyDay

28. feb. 2022

Landsforeningen Autisme og ShowMyDay indgår samarbejde, for at styrke struktur og overskuelighed for personer med autisme og deres familier!   

For mange autister/mennesker med autisme og deres familier er det en vigtig del af hverdagen, at der skabes et visuelt og overskueligt overblik over ugen, så børn, unge og voksne kan følge med i, hvad der skal ske og hvornår. 

Derfor har Landsforeningen Autisme allerede et samarbejde med én planlægnings app, og nu kommer ShowMyDay også med – og foreningen håber på, at endnu flere apps, vil samarbejde med os I fremtiden.  
 
”For mange børn, unge og voksne med autisme og deres familier er det vigtigt at kunne skabe struktur og forudsigelighed i hverdagen. Men når man har mødt én autist, har man mødt én autist, og forskellige struktur-værktøjer er gode til forskellige mennesker. Derfor er vi rigtig glade for som forening nu også at have et samarbejde med ShowMyDay, så vi kan vise flere forskellige muligheder for hverdags-struktur. ” siger Kathe Johansen, landsformand i Landsforeningen Autisme. 

" Jeg er stolt over at kunne offentliggøre, at vi har indgået et samarbejde med Landsforeningen autisme. Samarbejdet betyder blandt andet, at du som medlem af foreningen kan komme med til hele fire temamøder om struktur, trivsel og selvstændighed for børn og voksne med autisme, " fortæller Betina Carstens, CEO, ShowMyDay 

Hvad får du som medlem ud af samarbejdet?  

- DU FÅR BILLIGE NYE KURSER OM HVERDAGSSTUKTUR 
Landsforeningen Autisme og ShowMyDay afholder 4 kurser om hverdags-struktur sammen. Kurserne bliver afholdt I 2022 og der kommer snarest muligt opdateringer om tilmelding. Det tilstræbes at kurserne bliver så billige så muligt og vi laver 2 af dem som webinarer.  
 
- LANDSFORENINGEN AUTISME FÅR MULIGHED FOR AT LAVE FLERE AKTIVITER 
 ShowMyDay har valgt at donere et fast årligt beløb til Landsforeningen Autismes arbejde. Det betyder at vi som forening kan tilbyde endnu flere kurser, bedre rådgivning og lave mere politisk interesesse-varetagelse til gavn for vores medlemmer.  
 
- DU FÅR INFOMATION OG VIDEN OM MERE END EN APP PÅ VORES HJEMMESIDE 
Landsforeningen Autisme tilbyder på vores hjemmeside information om, hvordan man får adgang til ShowMyDays app, samt hvordan man søger sin kommune. 
Det betyder at vi nu får et udvalg af 2 apps, og vi arbejder for flere.   


Sådan får du ShowMyDay 

Det er svært at skabe rytme, overblik og struktur i hverdagen, når man er autist. Manglende struktur skaber usikkerhed og større behov for hjælp fra fagfolk, forældre og pårørende.  ShowMyDay er en app med visuel kalender, der skaber struktur, mindsker angst og styrker brugerens evner til at klare opgaver og gøremål på egen hånd. 

Du kan købe appen her

Vi anbefaler dog, at du søger din kommune om at få bevilliget appen som hjælpemiddel I stedet for selv at betale for den.  
 
Du kan læse guiden til, hvordan man ansøger om at få ShowMyDay som hjælpemiddel her.

Disclaimer: I teksten her en kommerciel virksomhed, som Landsforeningen Autisme samarbejder med omtalt. Vores samarbejdspartnere muliggør Landsforeningen Autismes arbejde for at skabe de bedst mulige vilkår for autister/mennesker med Autisme fx ved at deltage i projekter, give økonomisk støtte, stille produkter eller rabat til rådighed for vores medlemmer, annoncere i vores blad osv. At Landsforeningen Autisme har samarbejdspartnere betyder ikke at foreningen anbefaler samarbejdspartneres produkter, metoder, behandlingsformer eller andre ydelser.  
Landsforeningen Autismes hovedbestyrelse vedtog d. 6. marts 2022, at dette skal klargøres, når samarbejdspartnere nævnes, således at der ikke opstår tvivl om foreningens samarbejder.