Indlæser

Socialt Selvforsvar inviterer til mentoraften for autistiske unge og voksne

30. sep. 2022

Projektet Socialt Selvforsvar, som i vinteren 2021 og foråret 2022 afholdt kursusforløb for unge autister i alderen 16-30 år, afholder nu den første gratis mentornetværks-aften. 

 

Fra forløbene i vinter og i foråret har tre unge meldt sig til at være peer to peer mentorer for andre autistiske unge i alderen 16-30 år, og derfor bliver der nu afholdt mentornetværks-aftner.

Se hele invitationen til mentoraften i linket her. 

Den jyske mentornetværks-aften holdes d. 24. oktober i Aarhus (se detaljerne længere nede), her vil det være mentor Olivia Bjerregaard Fruelund, som faciliterer aftenen. Aftenens program fokuserer på at give de deltagende viden om rettigheder og støttemuligheder, ud fra hvad man som ung autist kan have behov for fra kommunens side. På baggrund af en guide udarbejdet af Landsforeningen Autismes socialrådgiver vil mentoren (Olivia) arbejde med disse temaer og formidle dem til deltagerne. Udover dette vil der være fokus på erfaringsudveksling og sparring mellem mentoren (Olivia) og deltagerne, omkring hverdagen som autistisk ung (se programmet længere nede for yderligere information).

Målgruppen for dette arrangement er autistiske unge i alderen 16-30 år, yder mere er det vigtigt at man som deltager til dette arrangement har et ønske om at bidrage aktivt i løbet af aftenen, særligt når det kommer til sparring og erfaringsudvekslingsdelen af programmet. Skriv endelig til Kirstine Pedersen på kirpe@autismeforening.dk (projektleder Socialt Selvforsvar), hvis man har spørgsmål til programmet, længere nede i invitationen findes information om, hvordan man tilmelder sig.

Praktiske oplysninger:

Hvem kan deltage? Unge med autisme i alderen 16-30 år.

Tidspunkt:  den 24. oktober 2022, kl. 17.30-20.30

Lokation: Dokk1, Hack Kampmanns Pl. 2, 8000 Aarhus C, møderum 2

Deltagerantal: max 20 deltagere

Pris: Gratis, men man dækker selv transportomkostninger

Forplejning: Der serveres let aftensmad til arrangementet

Mentor: Olivia Bjerregaard Fruelund, Olivia er peer to peer mentor i Socialt Selvforsvar, og har deltaget i et Socialt Selvforsvars forløb tidligere.

Sådan tilmelder du dig:

Du tilmelder dig ved at skrive en mail til Kirstine Pedersen på kirpe@autismeforening.dk, hvor du opgiver navn og kontaktoplysninger, samt eventuelle særhensyn i forhold til bestilling af aftensmad, senest d. 17. oktober. Herefter vil du modtage en bekræftelse på din tilmelding, samt yderligere information og materiale om aftenen.