Erstatningssager skaber utrygge relationer på bosteder
Autistiske Karina Schmeltz kastede i frustration to bøger mod en pædagog på sit bosted. Nu stævnes hun for 300.000. Ifølge Landsforeningen Autisme er sådanne sager et symptom på, at retssikkerheden ikke er i orden. Kommunerne må sikre trygge og professionelle relationer mellem ansatte og autister på bosteder.
Karina Schmeltz har ikke talesprog, derfor kommunikerer hun på andre måder med de ansatte på hendes bosted. Men i 2012 endte en helt almindelig dag med, at Karina frustreret kastede to bøger efter sin pædagog – og ramte.
Nu står Karina og hendes forældre Pia og Richard Schmeltz midt i en svær sag, da Karina i 2016 blev stævnet af Socialpædagogernes Landsforbund (SL) på vegne af pædagogen. Kravet fra dem er på næsten 300.000 kroner. Det skriver Berlingske.
Læs hele historien hos Berlingske her.
Karinas sag mod Socialpædagogernes Landsforbund er ikke den eneste af sin slags, og ifølge forbundets formand Benny Andersen så er det en meget svær situation, når socialpædagoger er nødt til at stævne en borger for at få erstatning.
”Det er ikke noget, vi ønsker. Det burde ikke være sådan, at vi skal politianmelde eller lave civile søgsmål mod borgere. Men det er ofte den eneste chance, vores medlemmer har for at få fuld erstatning,” siger han til Berlingske.
Flere sager mod autistiske mennesker
Landsforeningen Autisme kender til mange sager som Karina Schmeltz’. Her får landsformand Heidi Thamestrup hver måned 3-4 henvendelser fra forældre, som er bange og frustrerede, fordi deres barn bliver stævnet eller politianmeldt af ansatte.
Ifølge Heidi Thamestrup er det vigtigt, at den professionelle relation mellem en autistisk borger og dennes omsorgsgivere beskyttes af lovgivning. Det må aldrig være den enkelte ansatte eller autist, der kommer i klemme.
”Når autistiske borgere bor på et bosted er det typisk fordi, de har brug for støtte til at navigere, kommunikere og forstå konsekvenser af deres egne og andres handlinger. Den form for støtte er en højtspecialiseret opgave, der kræver tårnhøj faglighed. Det er uhyre uetisk, at der opstår tvivl om, hvorvidt autistiske mennesker er skyldige og kan stævnes, men også om, hvorvidt pædagoger er griske – den slags afsporer sagen fuldstændigt. Det handler om, at forholdene skal sikres sådan, at beboere og ansatte kan bruge tiden på aktiviteter og relationer,” siger hun.
Læs mere om sagen om Karina hos Landsforeningen Autisme her.
Lige nu har Socialpædagogernes Landsforbund omkring 100 sager kørende mod borgere. Og Benny Andersen og Landsforeningen Autismes formand Heidi Thamestrup har flere gange diskuteret problematikken.
En mulig løsning kunne være, at arbejdsgivere og kommuner forpligter sig til at tegne ansvarsforsikringer, der dækker på vegne af borgerne. Eller at man kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste gennem en almindelig arbejdsskadesikring, det er ikke en mulighed i dag.
Afspecialisering koster retssikkerhed
I 2017 blev 149 autistiske mennesker meldt til politiet – og de mange sager med politianmeldelse eller søgsmål bunder grundlæggende i den afspecialicering, der sker i kommunernes håndtering af autismeområdet.
Ifølge landsformand Heidi Thamestrup betyder afspecialiseringen, at mennesker med autisme ikke får den ro, struktur og forudsigelighed de har brug for. Der er færre socialpædagoger med specialiseret viden til at håndtere situationer i hverdagen og der bruges færre ressourcer til efteruddannelse og udvikling af konfliktforebyggende indsatser. Dermed forstørres ricisi, for situationer som den Karina Schmeltz var udsat for, markant.
”Det er kommunernes ansvar at sikre høj faglighed på bostederne. I stedet for et stressfrit autismevenligt miljø med forudsigelige rammer er man i større udstrækning begyndt at blande autistiske borgere med psykisk syge, kriminelle og borgere med andre handicaps. Samtidig er der alt for få ansatte med specialiseret faglige viden og god tid til at drage omsorg. Det er en katastrofe,” siger hun.
Flere politikere vil have løsning
Tidligere på året endte problematikken i Foldetinget og på Børne- og Socialminister Mai Mercados (K) bord.
Karina Adsbøl, handicapordfører for DF, tog i februar 2018 emnet op i en række spørgsmål, hvor hun blandt andet bad Ministeren: ”redegøre for kommunernes ansvar i sager, hvor en beboer gør udfald mod personale på et bosted, og personalet efterfølgende rejser krav om erstatning for svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste.”
Find spørgsmålene 173-180 og Socialministerens svar her.
Ifølge Børne- og Socialminister Mai Mercados svar kan kommunerne stilles til ansvar i en erstatningssag, hvis en medarbejder er kommet til skade som følge af deres arbejde på bostedet. Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre ordentlig tryghed og sikkerhed på stedet.
Læs hele Ministerens svar på det spørgsmål her.
Nu er sagen oppe igen og politikere fra både Enhedslisten og Liberal Alliance ønsker at få en løsning, som sikrer både socialpædagoger og mennesker med autisme og andre handicap. Det bør ifølge begge partiers socialordførere Jakob Sølvhøj (EL) og Laura Lindahl (LA) ikke være nødvendigt at stævne eller politianmelde en borger for at få erstatning.
”Det vil være ualmindelig fornuftigt at ændre lovgivningen. Det er vigtigt at få det flyttet over til at være et arbejdsgiveransvar at sikre medarbejderne, så socialpædagogerne sikres en rimelig erstatning, uden at det skal foregå ved søgsmål mod den enkelte borger,” siger Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten til Berlingske.
Læs artiklen hos Berlingske her.
Forældrene er bekymrede
For Karinas forældre Richard og Pia Schmeltz fortsætter sagen, og det har allerede nu krævet mange kræfter og meget tid med advokater, papirarbejde og en sag, der trækkes i langdrag.
”Selvfølgelig skal pædagogerne ikke acceptere voldsomme episoder på deres arbejde. Men det er bekymrende, at de skal sagsøge Karina privat. Hun ved jo ikke hvad der foregår lige nu, og hun reagerer kun, som hun gjorde der, hvis hun er stresset eller presset op i et hjørne. Det bør være arbejdspladsen eller kommunen, der har ansvaret for det miljø, der er på bostedet,” siger Richard Schmeltz, Karinas far.
Karina er ud over at være autist også mentalt retarderet – og netop derfor er hun på et bosted, hvor hun kan få støtte fuld tid. Nu er forældreparret bekymrede for, hvad sagen kommer til at betyde fremover.
”Hvad nu, hvis Karina kaster en bog i frustration igen? Og hvem skal så hjælpe hende, når vi ikke er her mere?” Spørger Richard Schmeltz.
