Indlæser

Landsforeningen Autisme indgår samarbejde med Mobilize Me

31. mar. 2020

Landsforeningen Autisme har indgået et samarbejde med platformen Mobilize Me. Det betyder for dig, som er medlem af Landsforeningen Autisme, at du får muligheden for at benytte dig af Mobilize Me’s værktøjer. Mobilize Me består af tre værktøjer: Mobilize Me, PlaNet og Limo.

 

De tre produkter har til formål at hjælpe med at skabe en struktureret hverdag for mennesker med autisme og familier. Værktøjerne henvender sig til dem, som ønsker en mere overskuelig hverdag.  

Hvad er Mobilize Me?

Mobilize Me er et støtteværktøj til tablet eller smartphone, som er udviklet til børn, unge og voksne med kognitive forstyrrelser. Værktøjet visualiserer hverdagens struktur gennem billeder, farvekoder og tidsmarkører og giver brugeren et overblik over sin hverdag.

Hvorfor Mobilize Me?

Mobilize Me er særligt egnet til personer, som har brug for en meget styret, visuel struktur.  Mobilize Me bliver i dag benyttet af skoler, institutioner og private, der har glæde af en fælles og gennemgående planlægning, hvor behovet hos det enkelte barn, unge eller voksne med autisme er i centrum. Mobilize Me skaber overskud til de ting i hverdagen, som betyder noget. Det gør det ved at skabe mere sikkerhed og struktur omkring dagligdagens aktiviteter – og give mennesker med autisme mulighed for at bruge sin energi til at udvikle sig. Mobilize Me fungerer på smartphones og forskellige tablets.   

Samarbejdet mellem Landsforeningen Autisme og Mobilize Me giver alle medlemmer adgang til de forskellige værktøjer. For at få adgang til Mobilize Me, skal du følge disse trin:

  1. Du skal først registrere dig ved at benytte dette link https://mobilize-me.com/autismeforeningen/ Herefter bliver du videresendt til Mobilize Me’s hjemmeside. Her skal du udfylde tilmeldingsformularen. VIGTIGT: Under feltet Institutionsnavn skal du skrive "Landsforeningen Autisme"
  2. Efterfølgende vil du modtage en bekræftelsesmail, som indeholder loginoplysninger osv. Du vil opleve, at der står at din version af MobilizeMe udløber efter 30 dage. Dette skal du ikke gøre noget ved, idet du i løbet af kort tid vil blive opgraderet til en version uden udløb.

Mulighed for support: 

Hvis du har spørgsmål, møder tekniske udfordringer eller har brug for hjælp, kan du skrive til følgende mail: mm@autismeforening.dk