Indlæser

Over en tredjedel af børn med autisme går ikke i skole

15. mar. 2019


Inklusionsundersøgelsen fra marts 2019 viser, at over en tredjedel af børn med autisme ikke går i skole. Og antallet af børn, der er uden undervisning i over et år er stigende. Hør Emmas fortælling om skolevægring her. 

 

Over hver tredje barn med autisme, hele 35 %, har på nuværende tidspunkt skolevægring og går ikke i skole. Det viser Landsforeningen Autismes inklusionsundersøgelse 2019. Det er en markant stigning siden samme undersøgelse i 2016, hvor kun 26 % af deltagerne meldte om, at deres barn ikke gik i skole.

Læs mere om undersøgesen hos Politiken her.

De mange børn, der fortsat mistrives i deres skole og ender i skolevægring, bekymrer landsformand Heidi Thamestrup dybt.   

”Børn med autisme bliver ekskluderet i skolesystemet. Kommunerne har forsat ikke fået vendt udviklingen, og der er forsat alt for mange børn med autisme, der ikke har et skoletilbud, som de kan holde ud at være i,” siger hun.

Læs mere fra formand Heidi Thamestrup i debatindlæg i Jyllands Posten her.

For hele 15 % af børnene har deres mistrivsel i skolen betydet, at de ikke har været i skolen i over et år. Det er det højeste antal siden undersøgelsen i 2016.

Inklusionsundersøgelsen er lavet blandt 1.401 forældre til børn med autisme.


Emma fortæller sin historie i Radio24syv

Radio24syv satte fokus på Inklusionsundersøgelsen og de massive problemer med skolevægring. I studiet havde de derfor givet ordet til Nanna, hvis 7-årige søn med autisme ikke kan gå i skole – og som mistrivedes så voldsomt, at han ville begå selvmord.

Læs mere om inklusionsundersøgelsen 2019 hos Radio24syv her.

Derudover havde radioen besøg af 15-årige Emma Emtkjær, som fortalte om, at hun ikke været i skole i to år, og at hun har ni diagnoser, bl.a. angst og autisme. Hun beskrev her, hvordan hendes liv ser ud nu, hvor hun ikke går i skole. 

Hør mere fra Emma og Nanna i Radio24syv programmet ”55 minutter”.


Stor stigning i børn med skolevægring fra 2016-2019

I år har dobbelt så mange elever med autisme haft skolevægring i mere end et år sammenlignet med 2016. Det viser Inklusionsundersøgelsen 2019.

Det fortæller fagbladet Folkeskolen.dk om, og hører om baggrunden for stigningen fra formand Heidi Thamestrup.

Læs mere om stigningen af børn med skolevægring hos Folkeskolen.dk her.

I 2016 svarede syv procent af forældrene i undersøgelsen, at deres barn med autisme havde haft skolevægring i mere end et år. I år er tallet steget til 15 procent. Altså lidt over dobbelt så mange.


Negative oplevelser med skolen

Respondenterne i undersøgelsen vurderer i lighed med tidlige års undersøgelser, at deres børn har et negativt forhold til skolen. 40 % af respondenterne vurderer, at deres børn har et negativt forhold til skolen, mens 36 % vurderer det positivt og 24 % vurderer det neutralt.

Se en analyse af undersøgelsen her.

I undersøgelsen har forældrene haft mulighed for at uddybe deres svar. Her giver flere forældre udtryk for, at deres børn i dag har et neutralt syn på skolen, fordi det tidligere har været meget negativt:

”"traumer" fra tidligere skoletilbud (folkeskole 0.-4. klasse og friskole fra 4.-5. klasse) med mobning lægger som en tung dyne over vores datters syn på skole. Har et neutralt syn på sit nuværende skoletilbud, men det overskygges af tidligere oplevelser” skriver en forældre i undersøgelsen.

Se hele Inklusionsundersøgelsen 2019 her.