Autismemesse i Aalborg - Uddannelse og job
Autismemesse i Aalborg – uddannelse og job
For autister og deres pårørende – og andre med personlig eller arbejdsmæssig interesse for området
Vi er i gang med at planlægge en spændende messe for autister og deres familier. På messen vil du bl.a. kunne undersøge en række stande med uddannelsesmuligheder i og omkring Aalborg, kunne høre om botilbud og bostøtte, og kunne høre mere om Landsforeningen Autisme og Autisme- og Aspergerforeningen for voksne
Sidst, men ikke mindst, vil der være en række spændende oplæg på ca. 1 time hver hen over dagen:
– Lovgivning og rettigheder for uddannelse, bostøtte og personlig hjælp
– Nyeste forskning på autismeområdet om autister på arbejdsmarkedet, og bud på hvordan man samarbejder med jobcentret
– Autister fortæller om deres erfaringer med uddannelse og arbejdsliv
– En arbejdsgiver fortæller om sine erfaringer og råd til hvordan rammerne på arbejdspladsen skal være
Programmet er stadig under udarbejdelse, men vi sørger for, at der løbende opdateres på vores Facebook-side Autismemesse i Aalborg https://www.facebook.com/pg/AutismeMesse2019/community/?ref=page_internal
Programmet bliver i sin helhed også lagt op Facebooksiden og på hjemmesiden www.autismenord.dk
Alle er velkomne
GRATIS entre
Tilmelding er ikke nødvendig, bare mød op
Bus nr 11 og 14 kører direkte til Trekanten. Gratis parkering
Autismemessen i Aalborg er arrangeret af Landsforeningen Autisme, Kreds Nordjylland og Autisme- og Aspergerforeningen for Voksne