Indlæser

Unge med autisme

 

Kursets formål er at støtte forældre til unge med autisme i at forstå, hvordan ungdomslivet kan håndteres.

Vi indleder med at perspektivere autismen i forhold til det neurologiske typiske (NT) for at belyse forskelle og ligheder mellem unge med og uden autisme.

Kurset fokuserer på kommunikationsformer, som udvikler den unges lyst til at være i dialog, og som samtidig muliggør et positivt samvær forældre og unge imellem.

Vi vil diskutere opdragelsens formål – ligheder og forskelle mellem ”almen opdragelse” og ”opdragelse i et autismeperspektiv”. Der vil være fokus på fordelene ved at bruge en anerkendende tilgang, så den unge gør det så godt som muligt i den konkrete kontekst.

Det er udfordrende som forældre til en ung med autisme på den ene side at have et ønske om at være en del af sit barns liv og samtidig være med til at sikre, at den unge udvikler selvstændighed. Denne udfordring kræver nye og anderledes tilgange.

 

Målgruppe

Forældre og pårørende

 

Kursusleder/underviser

Dorthe Hölck, cand.scient.soc
Dorthe har eget konsulentfirma, hvor hun rådgiver om autisme og ADHD og gennemfører forløb for børn, unge, og voksne - individuelt eller for hele familien. Hun holder kurser for større og mindre grupper og giver også faglig vejledning til medarbejdere i forskellige autismetilbud over hele landet.

 

2 dages kursus

17-18. november, 2021
1. dag kl. 9.00 - 16.00
2. dag kl. 9.00 - 16.00

 

Sted

ODEON, Odeons Kvarter 1, 5000 Odense

 

Deltagerantal

Max. 25 kursister.

 

Seneste afmeldingsfrist

Har du/I tilmeldt jer og betalt kurset og fortryder deltagelse, skal I framelde jer senest 1 måned før kursusstart. 

 

Pris

Kr. 3.850,- pr. deltager, som dækker
Kursus + overnatning på hotel
Kursusmaterialer
Morgenmad med kaffe, brød, saft og frugt 
Frokost midt på dagen.
Eftermiddag: Kaffebuffet med kage, saft og frugt.
Kaffe/te og isvand ad libitum hele dagen.

 

Dækning af kursusudgift

Man kan søge sin kommune om bevilling af deltagerbetaling og øvrige omkostninger forbundet med kurset som en merudgift efter Lov om Social Service § 41. Kontakt evt. socialrådgiver Charlotte Nielsen på tlf. 61284577 for vejledning eller følg dette link for info

 

Kontakt

Har du spørgsmål om kurser - kontakt Maria F. Wallbridge på mariaf@autismeforening.dk eller tlf. 6131 3199

 

Tilmelding