Massivt skolefravær – forældre savner handling

Karise Skole i Faxe Kommune har været alt for langsomme til at sætte ind med hjælp. 10-årige Josephine har stort set ikke været i skole i to år. Forældrene mener, Karise Skole i Faxe Kommune har været alt for langsomme til at sætte ind med hjælp.  Det siger de i en nyhedsudsendelse i TV2 Øst den 8. november 2020.11.09

I skoleåret 2018/2019 havde 14,2 procent af landets folkeskoleelever ti procents fravær eller mere. Det viser en ny rapport om skolefravær, Skolens tomme stole, som Børns Vilkår og Egmontfonden står bag. På Socialstyrelsens hjemmeside oplyses det, at Børn med autisme har et højere skolefravær end andre børn. ”Derfor er det vigtigt at opspore tegn på mistrivsel og sætte tidligt, koordineret og helhedsorienteret ind, hvis barnet ikke kommer i skole.”  Det er netop ikke sket i Karise Skole i Faxe. Skolefravær hos et barn er et fælles ansvar. Skoleleder, lærere, pædagoger, forældre, sagsbehandler og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) har alle roller i at sikre en god skolegang for barnet.

At børn med autisme har et højere skolefravær end andre børn viser, at man i flere kommuner ikke har skabt et passende skoletilbud for denne gruppe. At modtage uddannelse er en menneskeret, og at det er derfor en krænkelse af barnets basale menneskerettigheder, når de ikke kommer i skole. Der er udgivet flere rapporter med det mål at være med til at skabe opmærksomhed hos politikerne. I Institut for Menneskerettigheders rapport - ”Retten til uddannelse: når børn med handicap ikke går i skole” nævnes flere konkrete anbefalinger til ændringer af de nuværende love og regler, som skal til for at sætte ind overfor skolevægring, bl.a.:

1. Tidlig opdagelse og registrering af skolevægring med ny kategori for skolefravær.
   Hvert år udgives i hver kommune en folkeskolerapport. Den indeholder desværre ikke oplysninger og viden om omfanget af skolevægring, fordi skoler kun registrerer fravær som tilladt fravær, sygdom eller ulovligt. Børn, der ikke trives i skolemiljøet, falder udenfor og registreres ikke. En ny kategori kunne være ’bekymrende fravær’ eller ’fravær på grund af skolevægring’. De kategorier beskriver situationen ved skolevægring bedre og sikrer, at der kan sættes ind med de rette indsatser.
2. Ret til sygeundervisning skal præciseres; det skal være tydeligt, hvornår sygeundervisning træder i kraft.
   Efter nuværende regler er det ikke muligt at klage over manglende sygeundervisning. Reglerne er desuden i høj grad rettet mod elever med somatisk sygdom – ikke skolevægring. De anbefaler også, at der sikres klageadgang ved afslag på sygeundervisning.
3. Ventetiden skal nedbringes, og der skal være en frist for ventetid på afgørelser.
   Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at kommunerne forpligtes til at fastsætte vejledende sagsbehandlingsfrister på skoleområdet i lighed med det sociale område – så ’døde perioder’ og lang ventetid under undersøgelsen af barnets sag undgås.

I Næstved Kommune har man lavet en vejledning ang. netop fravær, og det er mere fokus på fravær og skolevægring nu end der har været tidligere.  Vejledningen kan downloades her.