Tidligere arrangementer

  • 29. mar. 2021-2. apr. 2021

    Verdens Autismeuge 2021: ”Viden om Autisme - til gavn for alle”

    De fleste af os kender nok filmklassikeren ”Rainman” og mange danskere har da også set DRs programserie ”De skjulte talenter” hvor vi får et indblik i mennesker med autismes hverdag, færdigheder og udfordringer, men er alle mennesker med autisme ens og hvad ved den almindelige dansker egentlig om autisme? Flere af Landsforeningen Autismes lokalkredse har valgt at indgå i et samarbejde i anledning af Verdens Autismedag den 2. april 2021, for at sætte fokus på oplysning og viden om autisme og markerer dagen med en række online webinarer alle dage i ugen op til og på selve dagen. Det sker under overskriften ”Viden om Autisme - til gavn for alle”. Autisme er ikke længere noget man kun hører om på film, men noget som langt de fleste danskere kender til i et eller andet omfang og vi har med al sandsynlighed alle mødt en på autismespektret, enten i en nær relation, ens klasse, i køen i supermarkedet, til familiesammenkomster, i spejlet, eller måske i en arbejdssituation. Uanset hvem du er, eller i hvilken sammenhæng du har mødt en autist, er det en fordel at lære om autisme, så man gennem en bedre forståelse kan møde mennesker med autisme i øjenhøjde. Med viden og forståelse kan vi alle være med til at skabe det rette samspil. Foredragsholderne er et udvalg af danske og udenlandske eksperter og består af en blanding af fagfolk og personer med autisme, som kan bidrage med et unikt indblik i autismen set både inde og udefra. Foredragene er for alle, uanset du er ven, kollega, fagperson, autist, pårørende eller bare rigtig nysgerrig - så kan du være med.

  • 22. feb. 2021-22. feb. 2021

    Problemskabende adfærd - online kursus

    Kurset om problemskabende adfærd og forebyggelse af problemadfærd. For at kunne forebygge problemskabende adfærd, skal vi først og fremmest kunne forstå den og have indsigt i, hvorfor nogle børn, unge og voksne med autisme viser problemskabende adfærd. På dette kursus går vi bagom adfærden og hvordan vi skal forstå adfærden som en kommunikationsform samt hvordan vi kan hjælpe og støtte mennesker med autisme til andre mestringsstrategier. Kurset er gratis og foregår online. Der er plads til max 95 deltagere og vi gør opmærksom på at dette tilbud udelukkende er for medlemmer. Du skal tilmelde dig via dette link og angive dit medlemsnummer. Hvis du endnu ikke er medlem, kan du melde dig ind her: https://www.autismeforening.dk/bliv-medlem/ Ps. Du kan nu finde yderligere information om vores kreds på https://www.autismeforening.dk/trekanten/om-vores-kreds/

  • 19. maj. 2021-19. maj. 2021

    Autisme og OCD - Online kursus

    Autisme og OCD - Online kursus

  • 20. apr. 2021-20. apr. 2021

    Autisme og isolation - onlinekursus

    Autisme og isolation - onlinekursus