Webinar: God JUL til dit barn med autisme

Event dato:
17. dec. 2020 - 17. dec. 2020

Kreds Vestegnen har arrangeret webinar torsdag d. 17/12 kl. 19:00-20:00 med pædagogisk konsulent i Kursuscenter Sputnik og VISO-specialist Trine Duckert.

Julen og især juleaften er for de fleste fyldt med forventninger. I familier, der har et barn med autisme, kan forventninger og ønsker ligge langt fra virkeligheden. Hvordan man holder en juleaften, der også bliver en god juleaften for barnet med autisme, er meget individuelt fra familie til familie. Derfor har dette webinar fokus på at præsentere en række forskellige tanker, idéer og overvejelser, I som familie kan plukke i, alt efter hvad der passer til lige netop jeres familie.

Du får:

  • Idéer til, hvordan du skaber struktur og forudsigelighed.
  • Forslag til, hvordan du kan skrive en social historie.
  • Tanker på, hvordan man får sine egne forventninger til at gå op med det barnet kan rumme.
  • Idéer til, hvordan I som familie kan forholde jer til gaver.
  • Skabelon til at lave en juleaftens-dagshjælper.
  • Viden om at holde konflikterne for døren.