Discovery- og recovery-rejsen - som forældre til børn og unge med autisme

Event dato:
26. feb. 2019 - 27. feb. 2019

Indenfor psykiatrien er `recovery´ blevet et centralt begreb. Det oversættes bedst til dansk med `at komme sig´. Recovery er en personlig forandringsproces, som handler om at finde nyt fodfæste og mening i livet, med de begrænsninger som en rystelse som fx en diagnose og indlæggelse har forårsaget.

Dorthe Stieper arbejder som forældrementor i Børne- og Ungdomspsykiatrien og er selv mor til en datter, der har været indlagt og blevet udredet for bl.a. autisme. Det er hendes påstand, at det ikke kun er barnet/den unge, der rystes og har brug for at gennemgå en recovery-proces. Det har forældrene også.

Dorthe vil i sit foredrag bl.a. komme ind på:

  • Når ens forestillinger om livet knuses
  • Hvordan kommer man sig?
  • Kan man samle stumperne op af sit gamle liv? Eller skal der stykkes et nyt sammen?
  • Genbeskrivelsen af sig selv, hinanden, værdier og meningen med livet


Foredraget er på 2 timer fra 18:30-20:30 inkl. pause og spørgsmål. Dørene åbnes ca. 30 minutter før.

Der er ikke forplejning (og ikke mulighed for at købe noget på stedet).

Bestil billetter