Medlemsservice

Det får man ud af at være medlem af Landsforeningen Autisme

Rådgivning

Telefonrådgivning

Alle medlemmer af Landsforeningen Autisme kan benytte vores telefonrådgivning. Telefonrådgivningen er gratis, anonym og fagligt funderet. Den varetages af kompetente fagfolk fra Det Nationale Autismeinstitut. 

Telefonrådgivningen er rettet mod at skabe et fortroligt rum for personer med autisme og deres pårørende, hvor de kan søge råd, vejledning og hjælp til problematikker i relation til autisme.

Læs mere om telefonrådgivning

Rådgivning og støtte til STU-elever og deres pårørende

Landsforeningen Autisme tilbyder nu en særlig rådgivning, vejledning og støtte til STU-elever og pårørende, som har været særligt påvirket af Coronakrisen.

Læs mere om støtte til STU-elever og deres pårørende


Bisidder

Vi har i Kreds Vestegnen tilknyttet tre frivillige bisiddere.

Det er gratis at rekvirere en bisidder hvis man er medlem af Landsforeningen Autisme.

Bisidderen er primært en støtte under en samtale og vil også skrive et referat under mødet, så man kan koncentrere sig om samtalen med skolen, kommunen, dagtilbuddet eller andet.

Hvis du ønsker at få en bisidder anbefale vi at du kontakter os hurtigst muligt via denne formular.

Vi kan ikke love at vores bisiddere har tid, men vi gør hvad vi kan.

Jeg ønsker en bisidder


Arrangementer

Kreds Vestegnen har mange former for arrangementer. Det kan være oplæg med forskere, mennesker der selv har autisme, forældre eller pårørende der fortæller om deres oplevelser, debatmøder osv.

Du kan altid se de aktuelle arrangementer her på vores hjemmeside eller på vores tilmeldingsside.

Tilmelding til arrangementer


Medlemsblad

Landsforening udgiver et medlemsblad ca. 8 gange om året. Medlemsbladet har altid et tema som er gennemgående i bladet.

Oversigt over Autismebladet


Pjecer og E-bøger

Landsforeningen har en oversigt over pjecer der fortæller om emner indenfor autisme

Der er blandt andet pjecer der fortæller om tabt arbejdsfortjeneste, overgangen fra ung til voksen, autisme hos voksne samt støtte- og klagemuligheder.

Se oversigt over pjecer om autisme

Gratis E-bog: Autisme, fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis af Theo Peeters


Film 

Kortfilm som børn og unge med kognitive handicap kan bruge til at få udfoldet dilemmaer og handlemuligheder i sociale situationer. Filmene skal fungerer som en god og nyttig ven, der hjælper, når barnet står i en svær social situation, som de ikke ved, hvordan de skal håndterer.​

Film til børn og unge med autisme


​​Forskning

 

Landsforeningen Autisme samarbejder med en række forskere om at formidle ny viden om autisme.

Formålet er at gøre forskning i autisme lettere tilgængelig for autister, deres pårørende samt professionelle, der arbejder på autismeområdet.

Oversigt over igangværende aktuel forskning, samt forskningsprojekter der allerede er blevet afsluttet


Politisk indflydelse

Landsforeningen er opbygget af kredse over hele landet. Kredsene forsøger at have dialog med de lokale politikere. Kredsene arbejder også på at Landsforeningen er repræsenteret i Danske Handicaporganisationer (DH) i alle kommuner, samt i kommunernes handicapråd. Det er også muligt at danne en kommuneforening under kredsen, hvis man kan samle 10 medlemmer i kommunen.

I Kreds Vestegnen forsøger vi at starte et politisk udvalg op, der skal støtte DH-medlemmerne og gå i dialog med de lokale politikere.


Gratis Webinarer

Landsforeningen Autisme har lavet en del gratis webinarer

  • Selvindsigt og Selfcare - Kirsten Callesen
  • Low arousal i dagligdagen - Pia Lindberg Fengers
  • Autisme er ikke en virus - Olav Lundsgaard
  • Struktur i dagligdagen - Pia Lindberg Fenger
  • Undervisning og lektier i hjemmet - Dorthe Hölck
  • Autisme og identitet - Maja Toudal
  • Kommunikation i samspillet med autister - Dorthe Hölck
  • Bosteder i en coronatid, hvad siger reglerne samt Q&A - Thomas Viskum
  • Jeg er social - online - Maja Toudal
  • Sanserne - Kirsten Bundgaard
  • Autisme og rusmidler - Louise Friborg Andersen

Oversigt over alle webinarer