Bliver min evaluering nogensinde læst?

2. feb. 2019

Dette spørgsmål stiller jeg ofte mig selv, når jeg modtager endnu et spørgeskema fra en eller anden organisation, kundeservice eller hotel man har været i kontakt med. Jeg tænker, at nogle af jer måske gør det samme når vi sender dem ud efter et arrangement.

Modsat størstedelen af de andre kan jeg dog her give et klart svar: ja, det gør de. Naturligvis har jeg altid en fornemmelse af hvordan arrangementet er gået, men det er meget interessant at se hvordan deltagerne reagerer.

I midten af januar havde vi et arrangement vedr. psykisk førstehjælp. Der var 82 tilmeldte. Det er det første arrangement i lang tid som vi gjorde gratis for medlemmer, så jeg var en anelse spændt på om folk ville dukke op eller bare havde reserveret en billet for en sikkerheds skyld. Deltagerantallet var 64, så umiddelbart var min tolkning, at emnet var interessant for mange og det var derfor de kom. I skrivende stund har 25 sendt en evaluering (som godt kan dække over flere deltagere) og af dem har 22 svaret at de også ville være kommet hvis arrangementet kostede 25 kr. Så her var min formodning overvejende korrekt, men rar at få bekræftet.

Dette er bare et eksempel på brugen af resultaterne i spørgeskemaerne. Årsagen til at jeg skriver dette indlæg nu, er dog, at lige præcis dette arrangement har en meget spændende evaluering, som har givet mig mange input til eftertanke, som jeg gerne vil dele med jer.

Arrangementet bestod af 2½ times foredrag med en klinisk psykolog fra Psykiatrifonden vedr. psykisk førstehjælp. Det er normalt et 2-dages kursus, men vi havde spurgt om de kunne lave en forkortet udgave med speciel fokus på ASF. Efter at have snakket med Psykiatrifonden om hvad jeg ønskede, blev jeg kontaktet af Bjarne Petersen som konsulent for Psykiatrifonden og vi blev enige om et oplæg der ville tage udgangspunkt i begrebet mentalisering. Det er lidt svært på det tidspunkt præcis at vide hvordan foredragsholderen vil gøre det, hvis det ikke er standardkursus, og til beskrivelsen af arrangementet tog jeg derfor mere eller mindre beskrivelsen direkte fra Psykiatrifondens hjemmeside. Set i bagklogskabens uendeligt klare lys skulle den nok have været vinklet lidt anderledes, men objektivt set kom indlægget faktisk ind på de fleste af de emner der var nævnt.

Da Bjarne ankom på dagen, sagde han til mig, at han var meget spændt på oplægget, da han indtil videre kun havde undervist professionelle. Så jeg var lidt spændt på niveauet. Under foredraget sad jeg bagerst og observerede lidt hvordan folk reagerede og det blev ret hurtigt klart, at nogen var helt absorberede i foredraget, mens andre nærmest decideret kedede sig. Baseret på tidligere spørgeskemaer vidste jeg, at nogen efterlyser "foredrag på højt akademisk forskerniveau", mens andre er mere til "praktiske redskaber som jeg kan bruge med det samme". Så næsten uanset hvad det er for en type arrangement, forventer jeg altid en vis spredning. Til dette foredrag, følte jeg dog, at det ikke var en spredning, men en polarisering; enten kunne man lide det eller ikke lide det. Så efter arrangementet var jeg meget nysgerrig på evalueringsresultaterne. De blev:

Arrangementet som helhed (skala 1-10): 5,32 & Oplægget (skala 1-5): 2,80

Dykker vi lidt mere ned i arrangementet som helhed, så fordeler tallene sig:

1: 2 stk., 2: 1 stk., 3: 2 stk., 4: 3 stk., 5: 6 stk., 6: 4 stk., 7: 1 stk., 8: 5 stk., 9: 0 stk. & 10: 1 stk.

Nå! Der blev jeg faktisk overrasket, da jeg havde forventet flere meget lave karakterer. Men topscorerne er hhv. karakteren 5, 8 og 6. Det synes jeg ikke er helt dårligt, og der er i hvert fald nogen der har fået noget eller meget ud af det. Det er naturligvis ærgerligt, at der er nogen som brugte en aften på det, uden at få det som de havde forventet – men, sådan er det faktisk altid jf. evalueringerne. Der er altid nogen der ikke får det de kom efter, og det er i praksis umuligt for os i bestyrelsen at lave ét arrangement som favner alle.

Udover disse kvantitative resultater, er de fleste der evaluerer også rigtigt gode til at give skriftlige kommentarer, og hvor ovenstående primært ser på det arrangement der har været afholdt, giver kommentarerne os rigtigt meget at arbejde videre med. Det kan enten være i forhold til at afholde (eller ikke afholde) et lignende arrangement i fremtiden, eller noget helt eller delvist nyt.

Kommentarerne vedr. arrangementet går primært på, at det ikke handlede om psykisk førstehjælp og at foredragsholderen var en faglig dygtig person, lidt kedelig at høre på og ikke formåede at styre tiden særlig godt. Én person opsummerer gennemsnittet meget godt "Forventninger var lidt anderledes end hvad det var. Faglig dygtig foredragsholder, men kedelige slides, og måske lidt tungt i første del af foredraget. Har alligevel taget fine pointer med hjem :-)", men det dækker fra "Oplægget til foredraget var rigtigt godt. Bare synd at foredragsholderen ikke var i stand til at holde sig til emnet. Han var alt, alt for teoretisk, og jeg tror ikke, at nogen gik derfra med redskaber til at takle vores børn/unge. Jeg syntes faktisk, det var spild af tid og langt fra min forventning til foredraget." til "Virkede meget kompetent og god til at komme med små konkrete redskaber til forskellige situationer. Mange lange personlige spørgsmål undervejs hvor vi hellere ville have hørt mere af underviserens erfaring generelt med sårbare unge.".

Foredragsholderens egen evaluering ligger i tråd med deltagernes: "... jeg er selvfølgelig ked af, at det ikke var et mere konkret oplæg, med flere eksempler. Men det er et svært dilemma at finde balancen mellem den teoretiske forståelse og det konkrete. Min tanke var at spørgsmålene kunne udgøre den konkrete del, men for nogen, kan jeg se, var det påkrævet at få beskrevet de konkrete sammenhænge. Desværre nåede jeg ikke hele oplægget og fik ikke koblet "den autistiske dynamik" til de forskellige vanskeligheder, som depression og andre psykiske vanskeligheder. Der var meget energi på det akutte, som jeg ikke helt nåede frem til.".

På baggrund i dem og øvrige kommentarer, må jeg indrømme, at jeg er meget i tvivl om hvad jeg selv synes om det. Det nemmeste er at konkludere, at man ikke kan gøre alle tilfredse, men der mangler ligesom svaret på, om vi skal lave flere lignende arrangementer eller lave noget andet. Skal vi gentage arrangement, så han kan blive færdig og evt. mere konkret? Skal vi prøve samme emne igen med en anden oplægsholder? Vil folk holde sig væk pga. oplevelsen fra det første arrangement? Er det nok, at halvdelen får noget ud af det? Eller skal vi alene lave noget som alle er rimelig glade for? Og hvad er det? Vi har af forskellige omgange prøvet at inddrage medlemmerne gennem et debatarrangement og forskellige spørgeskemaer, og det eneste generelle vi har kunnet udlede er, at folk foretrækker foredrag fremfor andre typer arrangementer.

I den konkrete evaluering er der givet nogle forslag, men også mange som vi i bestyrelsen undrer os lidt over, da vi afholdt præcis dem i den seneste tid. F.eks. er der konkret nævnt følgende (og vores afholdelsesdatoer): Low Arousal ved Jacob Lentz d. 18-11-2017, noget om seksualitet d. 1-9-2018, PDA ved Ea Carøe d. 26-08-2017, en ergoterapeut om sanseforstyrrelser d. 1-11-2018 og Katkassen ved Kirsten Callesen d. 22-5-2018. Det kan vel ikke være tanken, at vi skal holde de samme foredrag igen og igen?

Mere konkret er: "Der må godt være en opfølgning på foredraget, da det er et utrolig vigtigt emne. Der må godt være fokus på forskellige aldersgrupper, så både mindre børn og unges problemer berøres." (hvis den der har skrevet dét, ser dette, må vedkommende meget gerne uddybe til os på vestegnen@autismeforening.dk omkring hvad der mere præcis ønskes, så vi kan gå videre med det ved Psykiatrifonden).

Der er også mange forslag, som er idéer, men ikke konkrete nok til at de er helt nemme at arbejde videre med f.eks. "Autisme og somatiske sygdomme" er et svar. Det er et voldsomt stort og bredt emne, og meget svært at vide hvad der tænkes på.

Derudover nævnes der flere gange, at vi skal være opmærksom på alle autismediagnoserne, forskellige aldersgrupper og at give helt konkrete værktøjer.

Med baggrund i selve arrangementet, de spørgelystne deltagere og et samlet indtryk af evalueringen, har mine tanker for nye arrangementer kredset omkring to ting. Dels, at mange meget gerne vil have helt konkrete værktøjer at gå hjem med, og dels, at professionelle nok ikke er i stand til at give dette, da de har så stor viden, at de ved at universelle værktøjer ikke findes, og ikke ønsker at gå ned i konkrete sager. Imidlertid er vores eksistensgrundlag at hjælpe vores medlemmer bedst muligt, så hvordan kan vi gøre det hvis de professionelle ikke kan hjælpe? Det mest logiske svar på det, er, at så må medlemmerne hjælpe hinanden – og deraf, kan vi hjælpe dem med at gøre det?

Én mulighed er netværksgrupper, men det er ikke så nemt og populært som det lyder. Jeg har derfor tænkt, om man kunne lave en slags professionelt faciliteret workshop med konkrete emner som arrangement. En professionel facilitator behøver ikke vide noget om ASF, men alene være god til at strukturere "arbejdet". Dem findes der mange af, som arbejder i det daglige med virksomheder der laver alt fra bleer til helikoptere og som derfor ikke kan vide noget om alle emner, men er gode til at få folk til at snakke sammen. Dette kunne evt. suppleres med et kort oplæg om et meget afgrænset emne. Jeg ved ikke om dette ville være noget folk ville deltage i, men det kunne jo afprøves og se hvad der sker. Hvis nogen af jer har kommentarer til dette eller input til hvordan vi kan hjælpe medlemmerne til at snakke mere sammen modtages de meget gerne på vestegnen@autismeforening.dk.

Til slut vil jeg som en indskydelse også nævne, at vi modtager kommentarer i evalueringen, som vi simpelthen ikke kan efterleve. F.eks. "Der manglede en runde hvor deltagerne præsenterede sig med navn og hvad de ellers følte for at fortælle, fordi så ville man være mere tryg. Derudover kunne de ansvarlige godt sige goddag og velkommen til os når vi kom ind ad døren. Og evt. en lille interesse for fx hvor man kom fra. Det ville gøre at man følte sig velkommen og set.". Jeg har fuld forståelse for det som personen giver udtryk for, men i praksis er det ikke muligt. En præsentationsrunde af mere end 60 deltagere, vil der dels være mange der ikke har lyst til og dels tage ret lang tid, med bare 15 sekunders præsentation (og det er det ikke alle der kan holde sig på) ville der gå 15 minutter ud af foredragstiden. Vedr. at sige goddag og velkommen, så har vi simpelthen ikke tid til det. Bestyrelsen er frivillig og vi har almindeligt arbejde ved siden af. Arrangementet startede kl. 18:30 med døråbning 18:00. Kl. 17:15 ankom jeg til Glostrup Fritidscenter og Brian ca. 15 minutter senere. Her skulle vi først have fat i nøglerne, så skulle skillevæggene åbnes, stole sættes på plads, computer gøres klar, lydudstyr sættes op (som desværre ikke kom til at virke), tage imod foredragsholderen og gøre vedkommende klar, sætte skilte op på dørene osv. Hvis alt dette skulle være klar, således, at vi kunne åbne dørene med en personlig velkomst, så ville vi skulle ankomme en hel del tidligere og det har jeg ikke mulighed for (og jeg synes faktisk heller ikke det ville være rimeligt, og at man kan forlange det af frivillig arbejdskraft). Så de ønsker kan vi desværre ikke efterkomme.

Det blev et længere indlæg, men jeg håber at det kan give jer et indblik i arbejdet der bliver lagt i at planlægge arrangementerne og evaluere dem efterfølgende.

Hvis der er nogen kommentarer, input, gode råd, ris/ros eller andet, så er I altid velkomne til at sende en mail til bestyrelsen på vestegnen@autismeforening.dk.

På vegne af bestyrelsen, med venlig hilsen Peter Jensen