Indlæser

Betaling for døgntilbud


Forældre til børn og unge med autismespektrumforstyrrelser kan af forskellige årsager have behov for at få deres barn på et døgntilbud. Det kaldes anbringelse - ifølge
Lov om social service § 52.


Af: Ulla Kjer, socialrådgiver i Landsforeningen Autisme.

Artiklen er fra 2015.


Reglerne siger klart, at forældre har forsørgelsespligt over for deres børn, og udgangspunktet ved en anbringelse er derfor også, at forældre skal bidrage til udgifterne ved barnets/den unges ophold uden for hjemmet.

Lov om social services bekendtgørelse nr. 712 af 19/06 2013 handler om reglerne for betaling for døgnophold.

Udgangspunktet er, at forældrene ud fra en vurdering af deres økonomiske forhold skal betale for opholdet.

Så kan der være mulighed for nedsættelse eller fritagelse af betalingen af forskellige årsager, hvilket beskrives i bekendtgørelsens § 7. Det kan handle om:

  1. Opholdet har et udpræget behandlingssigte.
  2. Fritagelse for betaling i særlig grad er af betydning for at fremme forældrenes medvirken ved gennemførelsen af støtten.
  3. Der må regnes med særlig store udgifter for forældrene i forbindelse med opretholdelsen af kontakten med barnet eller den unge. 
  4. Den unge har tidligere med egen indtægt bidraget til sit og familiens underhold eller efter hjemmets forhold antageligt ville have gjort dette, hvis barnet eller den unge ikke havde fået ophold uden for hjemmet.
  5. Forældrene har flere børn i daginstitutioner, dagpleje eller anbringelsessteder for børn og unge.

Det vil typisk være 1., som er interessant for forældre til børn/unge med ASF, fordi det jo ofte er børnenes vanskeligheder, som medfører behov for en døgnplacering.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse nr. 158-12 taget spørgsmålet om forældrebetaling til døgnanbragte børn op og definerer mere skarpt, hvornår et døgnophold er af behandlingsmæssige årsager.

Da dette er afgørende for, hvorvidt forældre kan fritages for betaling for opholdet, og dermed kan være vigtigt for flere af vores medlemmer, vil jeg kort resumere den her.

Ankestyrelsen præciserer, at det skal vurderes om:

  1. Er anbringelsen nødvendig, for at der sker en udvikling hos barnet eller den unge?
  2. Kan anbringelsesstedet tilbyde relevant behandling til barnet eller den unge?

Det skal således vurderes, at opholdet kan medvirke til en udvikling med barnet og ikke alene være tale om pasning og pleje. Ligeledes at anbringelsesstedet er egnet til at sikre denne udvikling.

Det er derfor vigtigt for evt. betalingsmæssig fritagelse, at forældrene kan beskrive/dokumentere barnets særlige behov f.eks. ved faglige vurderinger/beskrivelser fra psykiater/psykolog/speciallærer eller andre.

Den konkrete sag i Principafgørelse 158-12 handlede om en dreng med opmærksomhedsforstyrrelser, impulsiv adfærd, usikker forståelse for det sociale samspil, mange konflikter samt sproglige og sansemotoriske problemer.

Der havde igennem hans opvækst været støtte i daginstitution og skole samt andre støtteforanstaltninger.

Ankestyrelsen lagde vægt på drengens samlede massive vanskeligheder, som havde medført støtte siden vuggestuen. Desuden at de massive vanskeligheder gjorde det afgørende for hans videre udvikling, at han anbragtes i døgnregi. Det var endvidere afgørende, at det valgte opholdssted var et skole- og behandlingshjem, hvis målgruppe er børn og unge med psykosociale eller kognitive vanskeligheder, AD/HD eller ASF, tilknytningsforstyrrelse, udad- eller indad-reagerende adfærd mm.

Ankestyrelsen har igen i Principafgørelse 13-15 taget spørgsmålet om forældrebetaling til vurdering. Anledningen var to konkrete sager om børn med ASF, som var på et lavt udviklingstrin, hvor Ankestyrelsen vurderede, hvordan ”udsigt til udvikling af ikke ubetydeligt omfang” skal tolkes.

”Ankestyrelsen vurderer, at anbringelsen af NN må forventes at føre til en udvikling af ikke ubetydeligt omfang for NN. Anbringelsen må som minimum kunne forventes at forebygge, at der sker en markant forværring af hendes tilstand, og dette må anses for at være af væsentlig betydning for NN.

Det er Ankestyrelsens opfattelse, at vurderingen af, om der er en "udvikling af ikke ubetydeligt omfang" skal tage udgangspunkt i det enkelte barn, og dette barns forudsætninger for at udvikle sig eller bevare sine færdigheder. Vurderingen kan ikke foretages ud fra en fast målestok, og der kan ikke stilles krav om, at barnet skal udvikle sig i en grad, så barnet ikke længere har en funktionsnedsættelse eller et omfattende behov for støtte”

Hele afgørelserne kan læses på Ankestyrelsens hjemmeside: www.ast.dk