Indlæser

Forældrepålæg


Landsforeningen Autisme oplever i disse år, at forældre oplyses om, at de kan risikere et forældrepålæg, hvis de f. eks. ikke får deres barn/børn i skole.


Af: Ulla Kjer, socialrådgiver i Landsforeningen Autisme.

Artiklen er fra 2015.


Et pålæg kan medføre, at kommunen stopper forældreydelserne og barnets/den unges medregning i beregning af boligstøtte, hvis forældrene ikke efterlever pålægget. Det findes derfor relevant kort at ridse reglerne – herunder intentionerne – for forældrepålæg op.

Forældrepålæg er indeholdt i Lov om social service § 57a. Her står, at kommunen kan give et sådant pålæg når der er risiko for, at et barns eller en ungs udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar.

Meddelelse af et forældrepålæg forudsætter, at der foreligger oplysninger om,

  1. at barnet eller den unge har ulovligt skolefravær, eller at undervisningspligten i øvrigt ikke opfyldes
  2. at barnet eller den unge har begået kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed
  3. at barnet eller den unge har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer, eller
  4. at forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges problemer.

Et forældrepålæg skal anvise en eller flere konkrete handlepligter for forældremyndighedsindehaveren, som skal være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet. Det kan f. eks handle om, at forældremyndighedsindehaveren skal

  1. sikre barnets eller den unges fremmøde i skolen ved personligt at følge barnet eller den unge i skole
  2. deltage i forældremøder og konsultationer vedrørende barnets eller den unges skolegang
  3. sikre barnets eller den unges deltagelse i konkrete fritidsaktiviteter ved at følge barnet eller den unge til det pågældende sted
  4. sikre, at barnet eller den unge er hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt
  5. deltage i et af kommunen tilbudt forældreprogram, eller
  6. deltage i møder med relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges problemer.


Formål

I 2006 ønskede regeringen at styrke forældreansvaret for dels at sikre børn og unge en positiv udvikling med en stabil skolegang, dels at forebygge kriminalitet og anden uhensigtsmæssig adfærd. Det skulle ske igennem en målrettet indsats over for forældre, der er i stand til at varetage forældreansvaret, men ikke gør det. Det blev derfor indskrevet som en ny § i den daværende Servicelov pr. 1.7.2006, men videreført i den nye Lov om social service, som trådte i kraft 1.1.2007.

Reglerne blev skærpet i 2009, men med samme fokus.

Af lovforslaget fremgår det, at en forudsætning for at træffe afgørelse om forældrepålæg er, at der foreligger en begrundet faglig vurdering af, at der er risiko for, at et barns eller en ungs udvikling er i fare, og at dette skyldes, at forældrene ikke varetager deres forældreansvar. Det formodes at være tale om sager, hvor der dels er mindst én kilde til bekymring for barnets udvikling og trivsel (f.eks. en underretning), dels foreligger den lovpligtige § 50-undersøgelse med en analyse af barnets situation.

Det forventes desuden, at der er tale om sager, hvor samarbejdet mellem forældrene og myndigheder ikke fungerer.

Det er således her som med anden lovgivning en konkret vurdering af, hvorvidt et barns eller en ungs udvikling er i fare, der skal danne baggrund for, at kommunen giver et forældrepålæg. Derfor skal der være:

  • mindst én underretning
  • lavet en § 50 undersøgelse
  • vurderet, at forældremyndighedsindehaveren kan løfte forældreansvaret
  • et forudgående samarbejde med forældrene
  • og vurderet, at forældrepålægget er et relevant redskab.

Der er jo undervisningspligt i Danmark, og det er naturligvis vigtigt, at børn og unge får den lovpligtige undervisning. Det er dog også vigtigt – især når vi taler om børn med eksempelvis ASF – at kommunen i sin vurdering af barnets/den unges særlige behov ser på

  • hvor barnet har problemer
  • hvilke beskrivelser er der af de rammer, barnet har behov for
  • hvilke særlige hensyn skal der tages?
  • har barnet sanseforstyrrelser?
  • andet?

Hvis barnets samlede vanskeligheder betyder, at skoletilbuddet ikke matcher dets behov, og barnet/den unge derfor vægrer sig ved at gå i skole, skal forældre prøve at få fokus på den del, så det ikke fremstår som manglende vilje/samarbejde til at få barnet/den unge i skole.


Afgørelse

Kommunen skal altid meddele et forældrepålæg skriftligt og begrundet og med klagevejledning.

Et forældrepålæg kan max. gives for 12 måneder, men kan efterfølgende forlænges med 6 mdr. ad gangen, hvis det vurderes, at handlepligterne i forældrepålægget fortsat vurderes at være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer