Indlæser

IT-rygsæk


Jeg har tidligere skrevet om computere, og hvor svært det nu er blevet at få en computer bevilget som hjælpemiddel.


Af: Ulla Kjer, socialrådgiver i Landsforeningen Autisme.

Artiklen er fra 2014.


En undtagelse kan dog være, hvis man har brug for en bærbar computer, men kun i den udstrækning, at den er nødvendig og i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne.

Jeg er imidlertid blevet gjort opmærksom på, at det kan være relevant at orientere om muligheden for at få en computer bevilget i forbindelse med undervisningen. Det er altid skolen eller den pågældende uddannelsesinstitution, som skal vurdere, om der er behov for særlige uddannelsesmæssige hjælpemidler, og her kan en såkaldt IT-rygsæk bevilges i visse situationer.

IT-rygsæk er et hjælpemiddel, man tidligere først og fremmest brugte til ordblinde elever, og begrebet dækker over, at der er brug for mere end en computer, f. eks. tillige skanner, læseprogram, syntetisk tale og printer. Den teknologiske udvikling har vist, at også personer med adskillige andre handicaps kan have gavn heraf, og rygsækken skal så indeholde de programmer og andet, som den enkelte elev/studerende har behov for.


Målgruppen

Man kan søge om en IT-rygsæk som et teknisk hjælpemiddel under den specialpædagogiske bistand.

I Folkeskoleloven defineres målgruppen til at få specialpædagogisk bistand som børn og unge, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan rummes indenfor rammerne af den almindelige undervisning.

For ungdoms- og voksenuddannelserne er det ikke særlig præcist beskrevet i nogen af lovene, men kun at hvis man har brug for specialpædagogisk støtte, skal man have tilbud herom.

Der er forskellige betingelser om studieaktivitet m.v., som den interesserede kan læse mere om i Lov nr. 539 af 28/05 20 om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og tilhørende bekendtgørelse nr. 819 af 02/07 2007. Loven kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk


Bevilling

I Danmark har vi et sektoransvarlighedsprincip, hvilket betyder, at det er den instans, der har med det pågældende område at gøre, som har ansvaret for, at de nødvendige midler er til rådighed.

  • I den kommunale folkeskole er det PPR, der skal vurdere behovet og træffe afgørelsen.
  • I friskoler, privatskoler og frie kostskoler skal skolen i samarbejde med PPR vurdere behovet, men støtten ydes igennem Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.
  • for alle gymnasiale, erhvervs- og videregående uddannelser indstiller studievejleder i samarbejde med den studerende og skolens ledelse til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, der bevilger støtten.

Alle de forskellige skole- og uddannelsesinstitutioner er knyttet til flere forskellige love, som ikke skal remses op her, men man kan altid rette henvendelse til en studievejleder på skolen eller uddannelsesstedet.

Fælles for lovgivningen er, at elever og studerende kan tildeles støtte eller kompenseres for deres handicap, så de har mulighed for at deltage i undervisningen og gennemføre en uddannelse på lige fod med andre.

Man kan evt. læse mere om den specialpædagogiske bistand på www.spsu.dk.

Generelt vil jeg råde til, at man søger skriftligt og beder om skriftligt svar. I langt de fleste tilfælde er det muligt at påklage afgørelsen.