Søskendeproblematikker

I denne artikel bliver der sat fokus på søskendebørn – de tanker, følelser og problematikker, som de hele tiden er oppe imod og støder på i deres hverdag.

Af: Karin Kuld Jensen, specialpædagog og forælder, Kringlebakken.

Hvordan barnets relation opleves til henholdsvis sine forældre, sin bror/søster med autisme, sine kammerater og hvilke bekymringer, de gør sig. Der findes også nogle gode råd til forældrene.

Stressfyldt at være søskende til et barn med autisme

At vokse op som søskende til et barn med autisme kan være meget stressfyldt. Det er ikke sikkert, at hverken den pågældende søskende eller forældrene egentlig lægger mærke til det, da det er hverdagen i sig selv, der langsomt bygger en indre stresstilstand op. Derfor er det ekstra vigtigt at være opmærksom på denne problematik.

Symptomer

Symptomer på stress kan vise sig i form af hovedpine, mavepine, angst, søvnproblemer, koncentrationsvanskeligheder i skolen, ked-af-det-hed, irritation. Og selvfølgelig andre ting.

Barnet kan føle sig anderledes end kammeraterne. De føler ensomhed trods det, at de har kammerater, da deres situation er så meget anderledes. De føler, at de ikke bliver forstået. ”Ingen har det ligesom mig”.

Det kan være svært at forstå, hvad autisme egentlig er, og dermed endnu sværere at skulle forklare det til sine kammerater.

Tanker som: ”er jeg mon selv lidt autist” er hyppigt forekommende.

Relation til mor og far

Hjemme opfører søskendebarnet sig ofte pænt. Barnet passer på forældrene, da det fornemmer eller ved, at forældrene er pressede og måske også stressede. Det kan medføre, at det gemmer sine egne tanker og følelser væk, for ikke at være til besvær. Forældrene kan så, fejlagtigt, tro at barnet har det fint.

Det kan være nødvendigt at stille forskelige krav til ens barn med autisme og barnet uden autisme.

Men søskendebarnets oplevelse af forskelsbehandling kan være meget stærkt, og fører ofte en følelse af uretfærdighed og vrede med sig. En følelse det måske prøver at gemme væk for forældrene. Følelsen af, at der bliver gjort meget forskel på den opmærksomhed, man får fra sine forældre, er også typisk, og kan være endnu en kilde til ensomhed.

Relation til bror/søster med autisme

Søskendebørn er vant til at gå på kompromis i forholdet til deres søskende med autisme. Barnet med autisme er oftest den, der bestemmer legen og dermed sætter rammerne for samspillet. Hvis man vil have samvær med sin søskende, må man være indstillet på, at det er denne, der bestemmer.

Søskendebørnene oplever også tit, at de bliver skældt ud eller slået af deres søskende med autisme. Det er meget svært at håndtere, og mange bliver rigtig kede af, at de ikke kan have den almindelige søskenderelation, som de oplever hos deres venner, og føler det som et stort savn. De kan også opleve det at blive afvist eller fravalgt, når de prøver at etablere en kontakt, som noget meget sorgfuldt. Søskendebørnene udvikler sig tit til at blive overansvarlige, og får nærmest rollen som en 3. forældre. Dette uanset om de er store-eller lille-søskende.

Søskende kan se at deres bror/søster er anderledes. Børnene med autisme har ikke nogen eller ganske få venner, og de står måske udenfor i skolen og bliver ofte genstand for mobning. Det er sorgfuldt for søskendebarnet, der gerne vil kunne beskytte og forsvare, at se sin bror/søster have det så svært, uden rigtigt at kunne gøre noget. Det giver frustrationer, og kan også blive vendt til vrede og had mod sin søskende med autisme. Selvom de intellektuelt godt kan forstå, at det er handicappet og ikke deres bror/søster, som de er vrede på. Trods alt, oplever de fleste den samme søskendekærlighed som alle andre søskende. De føler måske bare mindre, at den bliver gengældt.

Relation til venner og kammerater

Det kan være svært at tage sine kammerater med hjem, hvis ens søskende med autisme har nogle måder at være på, som kan virke mærkelige på andre. Det kan betyde, at man føler sig pinlig og flov over sin søskende, og er bange for, at det skal påvirke det forhold, som man har til sine venner.

Der udover kan man komme i indre splid med sig selv, fordi man bliver flov over, at man bliver flov. Man føler sig som et dårligere menneske.

Det kan være alt for svært og omstændeligt at skulle forklare en eventuel mærkelig opførsel, og børnene ønsker inderst inde heller ikke at sætte deres søskende i et dårligt lys. Den nemme løsning er derfor at undlade at tage venner med hjem.

Det er vigtigt, at børnene får hjælp til at forstå, acceptere og håndtere de ambivalente følelser, der kan opstå.

Bekymringer for fremtiden

I kølvandet på det at have en bror/søster med autisme, kommer der en masse tanker. Mange er funderet i uvidenhed, som man kan have god brug for at kunne tale med andre om, som er i samme situation (der findes søskendegrupper, som er meget velegnet til det formål) eller tale med en voksen, som har viden og forstand på området.

Tanker som kan min bror/søster mon:

• Få børn?
• Blive gift/ få en kæreste?
• Få job?
• Får jeg selv børn med autisme?
• Er det mig, der skal passe min bror/søster, når mor og far dør?
• Skal han/hun på institution?

Til forældre

Det er vigtigt, at der bliver skabt et forum af tryghed og tillid i kommunikationen mellem forældre og søskendebarnet. Her er det godt at tænke alenetid med barnet ind, selvom det kan virke svært. Man kan evt. dele mor og far op. Start med at tale om de svære ting med dit barn allerede i en tidlig alder, tilpasset barnets alder. Gå langsomt frem. Sørg for også at grine sammen. Fortæl lidt om egne dilemmaer og følelser. Inddrag søskendebarnet mere. Det vil de som regel gerne. På den måde slipper meget af deres utryghed omkring situationen sig, og de får følelsen af at være en del af familien frem for at være alene om at være udenfor. Tilpas det du siger til barnets egne ønsker og behov.

Det er vigtigt, at forældrene erkender at deres søskendebørn også kan have brug for støtte. Dette kan være i form af samtaler med en professionel eller deltagelse i en søskende gruppe.

Mange familier drager stor fordel af en aflastningsordning for barnet med autisme, hvis dette er muligt. Som forældre kan man få dårlig samvittighed over at måtte bede om hjælp. Men man må se det som en hjælp til samtlige i familien, og som en selvfølgelighed i en familie med autisme.

Grupper for forældre kan også være en god hjælp. Her møder man andre i samme situation, hvilket er en stor støtte og hjælp.

De positive sider

Søskende kan blive meget stolte af deres bror/søster med autisme. Det som andre tager for givet, kan være en stor sejr for et barn med autisme. Det kan gøre, at søskendebarnet føler en stolthed og ømhed, som måske ikke ville findes i en almindelig søskenderelation.

I familier med handicap føler man ofte en større samhørighed og tilknytning end hos andre familier.

Søskendebørnene er ofte bedre til at acceptere, at folk er forskellige. De bliver mere rummelige end mange af deres jævnaldrene og tager det med videre i livet.
Nemme løsninger er sjældne, og der vil altid være uretfærdighed til mellem barnet med autisme og dets søskende. Dette kan ikke undgås, men det kan hjælpe og lindre rigtig meget, at søskendebarnet bliver set, hørt og anerkendt for den det er og mødt der, hvor han/hun er.