Indlæser

Tilskud til pasning i daginstitution


Mange forældre er usikre på, hvilke regler der gælder for at få nedsat betalingen for ophold i daginstitution for vores børn.


Af: Ulla Kjer, socialrådgiver i Landsforeningen Autisme.

Artiklen er fra 2013.


Der gælder stort set samme regler for både børnehaver og fritidstilbud, selvom dels Lov om social service (LSS), dels Dagtilbudsloven, som trådte i kraft 1.8.2007, har flere paragraffer om emnerne.

Lovene opererer groft sagt med to typer tilbud, selvom der kan være mange lokale forskelle, hvilket lovene også giver mulighed for. Dels de almindelige daginstitutioner, som omtales i Dagtilbudsloven, og dels de særlige dagtilbud, som omtales i LSS § 32. Det er de særlige børnehaver, som amterne tidligere var ansvarlige for, men som nu er overgået til de kommuner, hvor børnehaverne ligger. Alle kommuner har imidlertid pligt til at sørge for det nødvendige antal pladser i både almindelige og særlige dagtilbud, hvilket evt. kan ske i samarbejde med andre kommuner.

Det samme gælder for fritidstilbud, hvor kommunen skal sørge for, at der er de nødvendige (almindelige) klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge jfr. Dagtilbudsloven. Desuden skal kommunen sørge for det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud jfr. LSS § 36, hvilket er de særlige tilbud, som amterne drev tidligere.

Når det skal afgøres, hvilket dagtilbud, barnet har brug for, skal det ske i samarbejde med forældrene ud fra en individuel, konkret vurdering af det enkelte barns behov. Det er her væsentligt, om det vurderes, at det er et barn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, hvilket mange af vores børn jo har, men det er samtidig indgangen til forhøjet tilskud (også kaldes friplads).


Betalingen

Herefter skal det vurderes, om barnet optages i institutionen af behandlingsmæssige årsager, idet det udløser tilskud på enten 50 eller 100 %. Størrelsen på tilskuddet afhænger dels af, om det er et særligt dagtilbud, dels af barnets behov for optagelse af behandlingsmæssige årsager.

LSS´s bekendtgørelse nr. 1034 af 20/08 2007 siger klart, at kommunen skal yde 100 % tilskud til ophold i særligt dagtilbud eller klubtilbud, hvis barnet optages alene eller hovedsagelig af behandlingsmæssige årsager.

Da stort set alle børn, der har brug for disse særlige dag- og klubtilbud har nogle helt særlige behov, betyder det, at disse ophold normalt er gratis, hvorimod ophold i almindelige daginstitutioner og klubtilbud (og specialtilbud i almindelige institutioner) normalt vil være med halv friplads. Her kan man henholde sig til Dagtilbudslovens §§ 43 og 63 samt bekendtgørelse nr. 868 af 24/06 2011.

Endelig er der skolefritidsordninger, som er oprettet efter Folkeskoleloven, hvor der i § 50, stk. 2 står, at reglerne om fripladstilskud følger reglerne i Dagtilbudsloven.

Større børn – f. eks over 10 - 12 år – vil typisk normalt ikke have behov for pasning, og derfor er det generelt lettere at få 100 % tilskud til fritidstilbud til de store børn.


Afgørelser fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har 27.4.2007 udsendt en Principafgørelse C-12-07, som omhandler dette emne, hvor det slås fast, at hvis et barn er optaget i et særligt dagtilbud, er tilskuddet på 100 %, men det er kun på 50 % i et almindeligt dagtilbud.

Det er altså typen af dagtilbud, der er afgørende for tilskuddets størrelse, og ikke omfanget af funktionsnedsættelsen.

Den konkrete sag handlede om en pige med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Pigen blev passet i en daginstitution drevet efter Servicelovens § 23 (den nuværende Dagtilbudslov § 19). Institutionen havde ud over vuggestue og børnehaveafdeling en basisgruppe, som var et særligt tilbud for 8 børn med forskellige former for udviklingsvanskeligheder. Ankestyrelsen fandt, at forældrene havde ret til 50 % friplads til datterens ophold i den almindelige daginstitution. Begrundelsen var, at datteren af behandlingsmæssige grunde var optaget i en almindelig daginstitution og ikke i et særligt dagtilbud for børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Desuden har Ankestyrelsen 1.9.2009 udsendt en Principafgørelse 190-09, som ligeledes omhandler dette emne. Det drejede sig om et mindre barn med Infantil autisme, som var optaget i en specialbørnehave. Kommunen vurderede, at barnet blev optaget af behandlingsmæssige årsager, men at forældrene tillige havde et pasningsbehov. Ankestyrelsen slog fast, at når et barn er optaget i et særligt dagtilbud (Lov om social service § 32) skal der ydes 100 % tilskud, hvis barnet er optaget af behandlingsmæssige årsager. Så er det uden betydning, at der også er et pasningsbehov.

Principafgørelse 240-11 af 1.12.2011 handler om, at Folkeskoleloven relaterer til regelsættet i Dagtilbudsloven og ikke Lov om social service. Det betyder, at pasning i SFO vil kunne udløse tilskud på 50 %, hvis barnet er optaget af behandlingsmæssige årsager, uanset om SFO´en er oprettet i tilknytning til en specialskole eller i tilknytning til en almindelig folkeskole.

Senest har Ankestyrelsen i Principafgørelse 55-13 medgivet et forældrepar til en 14-årig dreng, at han havde et pasningsbehov, som andre 14-årige ikke har, hvorfor forældrene kunne få dækket udgifter til SFO i det omfang, de ikke kunne dækkes af reglerne i dagtilbudsloven.

Man kan læse afgørelserne i deres fulde længde på Ankestyrelsens hjemmeside: www.ast.dk