Svær Autisme – Et lille indblik i et overset handicap

Event dato:
29. nov. 2023 - 29. nov. 2023

Webinar med Simon Felskov: Svær autisme – et lille indblik i et overset handicap.

-en mindre del af mennesker på autismespektret har intet eller yders begrænset sprog

29. november kl. 19.00-20.30, online

 

Online webinar om svær autisme og manglende sprog. Det manglende sprog giver nogle meget usædvanlige forudsætninger som menneske og familie. Det kan være endnu sværere at finde relevant, specialiseret viden, sparring samt netværk.

Denne aften giver vi ordet til Simon Felskov, som har været bestyrelsesmedlem i Kreds Vestegnen i flere år. Simon har også været medlem af Autismeforeningens hovedbestyrelse og har senest stiftet Foreningen Svær Autisme. Flere af os har efterspurgt et oplæg om denne svære niche-niche del af autismespektret og endelig er det lykkedes os, at få overtalt Simon til ”at gå på”.

Webinaret er arrangeret i samarbejde med Kreds Limfjorden og Kreds Nordsjælland, da vi alle kender til enkelte familier, som lever med denne svære problematik.

Webinaret er gratis og åbent for alle med interesse for emnet – er du medlem af Autismeforeningen, oplys gerne hvilken kreds du eventuelt tilhører.

Da webinaret er åbent for alle, må det meget gerne deles med alle der kan have interesse for emnet.