Søvnvanskeligheder hos børn og unge med autisme - hvad kan vi gøre?

Der findes en del forskning og litteratur, der beskriver søvnvanskeligheder hos børn og unge med autisme. I denne artikel beskrives handlemuligheder for forældre og andre omsorgspersoner.

Af: Lissen Tønnies, psykolog, tidligere ansat ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Midtjylland, arbejder nuværende som konsulent på Langagerskolen i Aarhus, Langagerskolen er en specialskole for børn og unge med autismespektrumforstyrrelser og/eller svær ADHD.

Søvn

Både vores hjerne og vores krop har brug for søvn. For lidt og/eller for dårlig søvn kan føre til forringede muligheder for indlæring, svækket koncentration, aggressivitet, irritabilitet, stress, angst og depression. Det kan ligeledes føre til kropslig uro, mindsket vækst, forringet opbygning og regenerering af væv, øget risiko for overvægt og nedsat immunforsvar. God og nok (se skema) søvn er altså med til at fremme sundhed og trivsel.

                                          

Søvnvanskeligheder hos mennesker med autisme

En del forskning peger på, at størstedelen af, hvis ikke alle, børn med ASF på et eller andet tidspunkt har søvnvanskeligheder. Ofte drejer det sig om indsovningsvanskeligheder og mange opvågninger. Årsagerne hertil kan være mange – måske er der f.eks. tale om sensoriske forskelligheder, fødevareallergi, øget stressniveau, bekymringer eller anderledes melatoninproduktion ? Ofte er der sikkert tale om en kombination af årsager, og uanset er det altid vigtigt at finde frem til disse for at kunne målrette behandlingen.

Søvnvanskeligheder er uden tvivl en belastning for barnet eller den unge med autisme, og det er ligeledes også en belastning for resten af familien. Hvad kan man som forældre og/eller anden omsorgsperson gøre, når barnet eller den unge har søvnvanskeligheder?

Tiltag ved søvnvanskeligheder

Som forældre til et barn med søvnvanskeligheder har man altid mulighed for at henvende sig til egen læge, der vil kunne yde rådgivning eller hjælpe med en eventuel viderehenvisning. Man har dog som forældre også selv nogle direkte handlemuligheder i forhold til indsatsen – særligt, hvis man ønsker anden behandling end medicinsk.

Som udgangspunkt bør man, som nævnt, altid starte med at undersøge årsagen til søvnvanskelighederne. Man bør ligeledes starte med en registrering af søvnen – f.eks. for at undersøge, hvor stort problemet egentligt er, om der er tale om indsovningsvanskeligheder, opvågninger eller andet. Tiltagene afhænger altid af, hvilke(t) problem(er), der bliver beskrevet.

Registreringerne kan f.eks. foretages vha. en såkaldt søvndagbog. Der findes flere eksempler på sådanne på nettet (som oftest skal disse dog tilpasses den enkelte) I forbindelse med behandling af søvnvanskeligheder taler man ofte om såkaldt ”søvnhygiejne”. Dette begreb dækker over gode råd til, hvad man generelt bør hhv. tilstræbe og undgå i forbindelse med søvn. Disse råd er vist her i boksene.

 

   

Udover at følge ovenstående råd om ”søvnhygiejne” kan man afprøve forskellige strategier. F.eks. kan man:

• Tilstræbe sengetid, når barnet er træt. Sengetiden flyttes så efterfølgende gradvist frem
• Lave rutiner omkring sengetid – enkle, men med plads til fleksibilitet
• Tilstræbe fast sengetid og tidspunkt for vækning hver dag – også i weekend og ferier! Dette kan så igen slækkes ved stabil døgnrytme over længere tid
• Snakke om problemer og planer i god tid før sengetid – f.eks. have fast ”snakketid” om eftermiddagen
• Tage højde for sensoriske forskelligheder – f.eks. ved brug af kugle-/kædedyne, mindsket støj (fra f.eks. opvaskemaskine eller vaskemaskine), ingen kraftige dufte) mm.
• Benytte afslapningsteknikker – f.eks. massage, stilletid, musik

Medicinsk behandling

Brugen af medicin i forbindelse med behandling af søvnvanskeligheder er beskrevet mange andre steder i litteraturen  og vil kun lige kort blive nævnt her. Brugen af medicin bør altid være en sidste udvej – det vil sige, at det anbefales, at man altid forinden brugen af medicin i forbindelse med behandlingen af søvnvanskeligheder forsøger sig med en mere adfærdsbaseret tilgang, f.eks. de tiltag, der er beskrevet i denne artikel. Dermed siges det ikke, at man aldrig bør give sit barn eller unge menneske medicin, som f.eks. Melatonin. Det er altid en vurderingssag ud fra hvert enkelt individ og hver enkelt familie.

Motivation og belønning

Forudsætningen for en positiv effekt af tiltagene er, at barnet/den unge også er motiveret for at forbedre sin søvn og/eller ændre sine søvnvaner. For at sikre sig, at barnet/den unge også er motiveret, kan man i mange tilfælde (alt efter alder, kognitive niveau mm.) tage en snak med barnet/den unge omkring vigtigheden af søvnen, og hvilke fordele, der kan være for den enkelte ved at få en ændret søvnrytme og/eller bedre søvn. Man kan ikke altid forvente, at barnet/den unge selv opfatter de af andre beskrevne vanskeligheder som netop sådan, altså vanskeligheder. Generelt ved vi, at brugen af belønning ofte har positiv effekt i arbejdet med og omkring børn og unge med autisme. Derfor vil det i forbindelse med tiltag omkring søvnen ligeledes være relevant med brugen af belønningssystemer. Det er her, som i andre tilfælde, vigtigt, at barnet/den unge så vidt muligt selv er med til at udforme belønningssystemet, således, at motivationen øges, og barnet/den unge også får ”ejerskab” over indsatsen.

Sammenfatning

God og nok søvn er med til at fremme sundhed og trivsel. I denne artikel er der blevet beskrevet flere forskellige tiltag i forbindelse med søvnvanskeligheder hos børn og unge med autisme – herunder god søvnhygiejne. Vigtigheden af en undersøgelse af årsagen til og registreringer af søvnvanskelighederne er ligeledes blevet fremhævet.

Samtidig er det blevet understreget, at man så vidt muligt bør sikre sig, at barnet/den unge ligeledes er motiveret for at forbedre søvnen – ellers kan det blive nok så meget ”op ad bakke” for forældrene og andre omsorgspersoner.